Forsyningsdirektører: Uden biomassen ville vi brænde masser af kul hver dag

DEBAT: Biomassens indtog på det danske forsyningsmarked er en grøn sejr, som vi bør være stolte af. Derfor er der også behov for at aflive flere myter om biomassen, som florerer i debatten, skriver en række fjernvarme- og forsyningsdirektører.

Af fjernvarme- og forsyningsdirektører
(se dokumentationsboks)

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, hvor de danske marker stod i flammer på denne tid af året. Halmen skulle brændes efter høst.

Siden fandt man ud af, at man kunne bruge halmen og andre former for biomasse som brændsel til at erstatte kul og gas på danske kraftvarmeværker. I dag anvendes skovens affald til energiproduktion frem for at rådne op i skovene og udlede CO2.

Udviklingen har hele vejen igennem været politisk drevet, fordi man siden 1990’erne har ønsket at fremme investeringer i grøn omstilling af danske kraftvarmeværker. Energi- og varmeselskaber har investeret mere end 10 milliarder kroner i at erstatte kul og gas med bæredygtig biomasse.

I 2020 vil biomasse stå for 28 procent af CO2-reduktionen siden 1990. Investeringerne bidrager massivt til Danmarks VE-mål, og pengene er lagt, i tiltro til at man kan regne med de politiske rammevilkår.

Vi står derfor med en grøn sejr, vi burde være stolte af. Uden biomassen ville Danmark brænde masser af kul hver eneste dag. Men knap er kulbunkerne forsvundet fra kraftværkspladserne, før kritikken af den bæredygtige biomasse blusser op.

En kritik, hvor man på forhånd konkluderer, at man helt kan undvære biomasse og samtidig helt udfase fossile brændsler på kraftvarmeværkerne.

En kritik, hvor det glemmes, at biomassen erstatter kul og ikke øger CO2-indholdet i atmosfæren, såfremt biomassen er bæredygtigt produceret, samt at den leverer sikker grøn varme og el i stikkontakten.

Dette indlæg forsøger at skabe overblik og punktere de myter, som gøres til sandheder.

Myte 1: Vi kan undvære biomasse nu
Nej. Biomasse er en trædesten, som gør, at vi kan komme af med de fossile brændsler nu.

Dette er senest slået fast af Klimarådet, som skriver ”Brændsler som kul, olie og naturgas skal udfases”. Det er nødvendigt, hvis verden skal indfri Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og hvis Danmark skal nå målsætningen om at blive et lavemissionssamfund i 2050.

Biomasse er ét af flere vedvarende alternativer til de fossile energikilder. Den grønne omstilling skal bæres frem af en række teknologier, herunder biomassen, fordi den sikrer, at vi kan udfase kul nu.

Myte 2: Al brug af biomasse skader klimaet
Nej. Men det er rigtigt, at noget biomasse ikke er bæredygtigt. Derfor stiller energibranchen krav til vores leverandører af biomasse om, at biomassen skal være fremstillet bæredygtigt; at man sikrer genplantning og beskytter biodiversiteten og økosystemet i skovene. Det sikrer vi ved, at det dokumenteres, at biomassen lever op til kravene i den danske brancheaftale.

Biomasse er skovens og træindustriens affaldsprodukter. Al biomasse, træpiller som træflis, udenlandsk som dansk, skal leve op til de samme krav.

Klimarådet har i deres seneste rapport konkluderet, at den tilgang, som den danske brancheaftale bygger på, er den rigtige, og Rådet er kommet med forslag til, hvordan den kan gøres endnu bedre. Vi har taget imod denne udfordring og har indbudt til samarbejde med det formål at blive endnu bedre til at dokumentere biomassens positive klimaeffekt.

Myte 3: Kraftvarmekravet blokerer for store varmepumper og fremmer biomasse
Nej. Ifølge dansk lovgivning skal anlæg til fjernvarme i udgangspunktet etableres, så anlægget både kan producere el og varme – dette kaldes kraftvarmekravet.

Både i store og små byer er der imidlertid mulighed for at bygge varmepumper frem for anlæg, der kører på biomasse, men i de større byer kræver det en dispensation. Energistyrelsen har givet dispensation til flere varmepumper.

En ophævelse af kraftvarmekravet kan derimod med stor sandsynlighed føre til rene varmekedler på biomasse, så længe de afgifts- og tilskudsmæssige forhold giver en selskabsøkonomisk fordel i at sætte en kedel op. Store varmepumper er en af fremtidens løsninger, men erfaringerne skal udbygges, og varmepumper kan i dag ikke dække danskernes behov for varme i de store byer.

Det skal vi gøre noget ved, og store varmepumper skal afprøves i langt større skala. Når reduktionen på elvarmeafgiften er fuldt indfaset, vil det hjælpe udviklingen på vej. 

Myte 4: Vi kan nøjes med dansk træflis og droppe importen
Nej. Biomasse er en vare på lige fod med kul, vindmøller eller biler. Den handles internationalt. Det betyder, at kraftvarmeværkerne efterspørger en mængde dokumenteret bæredygtig biomasse, og den leverandør, som kan levere den bedste vare billigst, får ordren. Det gælder både træpiller og træflis.

Det er korrekt, at de steder, hvor man i dag kun producerer varme på biomasse, anvender man typisk flis fra Danmark. Men i takt med at markedet bliver mere modent og professionelt, vil andelen af importeret træflis stige. Og Danmark kan ikke levere bæredygtig biomasse nok, hvis vi skal af med kullet – og det skal vi!

Myte 5: Vi kan klare elforsyningssikkerheden uden kraftværker
Nej. Det kan man ikke sige. Den grønne omstilling med mere vind og sol betyder, at traditionelle kraftværker leverer mindre el, og at flere værker lukker. Samtidig stiger vores elforbrug.

Energinets beregninger i "Redegørelse for Elforsyningssikkerhed" viser i forlængelse heraf, at effekttilstrækkeligheden i Østdanmark frem mod 2030 er faldende, og dermed er en stabil elforsyning udfordret.

Samtidig beordres kraftværkerne meget oftere i drift af Energinet end tidligere. I 2015 beordrede eller tvang Energinet kraftværker i drift 138 timer på et år. I 2017 var tallet steget til 11.494 timer.

Det er derfor afgørende, at partierne bag den nye energiaftale gennemfører en analyse af elforsyningssikkerheden, inden de tager stilling til kraftvarmens fremtidige rolle.

Lad debatten fortsætte. Men husk fakta.

Forrige artikel Dansk Energi: Svensk elprop skader grøn omstilling Dansk Energi: Svensk elprop skader grøn omstilling Næste artikel Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale
  • Anmeld

    Lilian Nielsen

    Biomasse er ikke et klimavenligt alternativ til kul

    Anvendelsen af biomasse i dansk varme- og elforsyning som erstatning for kul har ganske rigtigt været opmuntret politisk gennem afgiftsfritagelse og vil fortsat være det en del år.
    Men biomasse er ikke CO2neutralt og udleder store mængder CO2, når det brændes. Hertil kommer, at der i kraftvarmeværkerne i stor stil brændes hele stammer og store mængder importeret træ fra fældede skove i Østeuropa og USA, hvorfra langt fra al biomasse med den eksisterende Branceaftale er sikret at være bæredygtig. Alene af de nævnte to grunde må man konkludere, at biomasse ikke er et acceptabelt alternativ til kul, men bør udfases hurtigst muligt og afløses af reel vedvarende energi.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavsn Universitet

    Biomasse er et klimavenligt alternativ til kul

    Lillian,

    Selvfølgelig udleder biomasse CO2 når det brændes, fuldstændig på samme måde som når det rådner. Om du brænder bimassen af eller lader den ligge på skovbunden så frigives der samme mængde CO2.
    Der er stor forskel på om det er fossilt eller biologisk CO2 der frigives. Det fossile CO2 fra kul, oile eller gas forblive ri atmosfæren i årtusinger. Det biologiske CO2 fra træer og andre planter indgår optages af økosystemerne igen i løbet af 1-30 år, og øger derfor ikke mængden af kulstof i atmosfæren.
    Du har ikke ret når du skriver at træ fældet i Østeuropa og USA ikke er bæredygtigtg. Hvor har du de oplysninger fra? Om det er træ fra Østeuropa eller USA så er det underlagt krav om gentilplantning og fortsat drift af skoven. Der er enorme områder i det sydøstlige USA som er plantager (1 træart) plantet for at lave træ til en papirindustri som nu er væk. Det er fra disse områder at der eksporteres træ til bioenergi. I Østeuropa og Baltikum har de typisk endnu strengere regler for hvordan skoven skal drives bæredygtigt end vi har i Danmark.
    Biomasse er om noget en vedvarende ressource. Den laves af luft, vand og sollys, den kommer helt af sig selv og den vil vedblive være på jorden i æoner efter at menneskearten ikke er mere.

  • Anmeld

    Lilian Nielsen

    Biomasse er ikke et klimavenligt alternativ til kul

    Svar til Claus Feldby

    Klima, tidsaspektet og det store regnestykke.

    Vi har brug for en hurtig, men også langsigtet løsning på klimaproblemerne. Men at anvende træbaseret biomasse i energiforsyningen medfører CO2 udledning allerede på kort sigt, ikke kun direkte ved afbrænding, men også ved den kulstofgæld der skabes, når de anvendte træer ikke længere kan opbygge kulstof. Vi går derved glip af den CO2 binding, der ellers ville være sket gennem træernes mangeårige vækst og naturlig nedbrydning, og den gæld vil det tage op til 100 år at tilbagebetale.
    Forrådnelsen udleder ganske vist CO2, men det sker over længere tid og afhængigt af bl.a. træsorter, størrelse og fugtighed. Jo større og svært nedbrydeligt træet er, jo længere tilbagebetalingstid.
    Manglende efterladt rådnende ved i skoven har også en betydeligt negative konsekvenser for biodiversiteten.
    Regnestykket, der skal vise CO2 udledningen i hele værdikæden og evt. CO2 besparelse ved afbrænding af biomasse sammenlignet med fossile brændsler, kræver beregningsmetoder, der ifølge Brancheaftalen (side 4, 6-7) endnu ikke er udarbejdet. Den CO2 neutralitet, som nogle påstår, kan altså ikke dokumenteres. Der mangler ligeledes et mål for, hvilken effekt afbrænding af biomasse har for skovens samlede kulstofpulje og kulstofkredsløbet(1) (2).
    Selvom Brancheaftalen skulle sikre biodiversiteten og hensynet til de lokale økosystemer, er der flere eksempler på meget skadelige fældninger af træ til biomasseformål især i USA. Her stilles der spørgsmål ved overholdelsen af bæredygtighedskravene, idet både hele stammer og oprindelig skov anvendes som biomasse (3).
    Set i et globalt klimaregnskabsperspektiv og med de nuværende regler skal vi endvidere betænke, at den CO2 udledning, som er knyttet til fremskaffelse af vores importerede biomasse ikke registreres i Danmark, men der, hvor skoven fældes.
    1. https://www.altinget.dk/misc/klimaraadet_biomassens_rapportno4_digi_01.pdf side 46-50
    2. https://www.kva.se/sv/pressrum/pressmeddelanden/eus-malsattningar-for-fornyelsebar-energi-bioenergi-fran-skog-ar-inte-alltid-koldioxidneutral-utan-kan-oka-utslappen-av-koldioxid-inom-eu
    3. https://www.theguardian.com/environment/2018/jun/30/wood-pellets-biomass-environmental-impact

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Universitet

    Biomasse er et klimavenligt alternativ til kul

    Svar til Lillian Nielsen,

    Der er ganske fornuftigt styr på vores beregning af kulstofgæld. Den ligger ikke på 100 år som du skriver, men det store gennesnit er omkring 20-30 år. Der er også ganske godt styr på forsyningskæder og certificering i USA. Hvorfor må man ikke bruge hele stammer til at lave træpiller? Typisk er det f.eks i USA meget hurtigtvoksende fyrretræer som er plantet med det formål at lave papir eller spånplader. De drives i en 35-årig omdrift.
    Det er et klassisk argument at pege på manglende viden som begrundelse for at undlade at handle -det er meget brugt af klimafornægterne.
    Jeg kan se at du mest bruger dagblade og debatfora som kilder. Prøv at læse f.eks denne oversigt omkring problematikken ved kulstofgæld (det er ofte elastik i metermål) "Carbon debt and payback time – Lost in the forest, Renewable and Sustainable Energy Reviews 73 1211-1217" eller denne "Status and prospects for renewable energy using wood pellets from the southeastern United States, GCB Bioenergy 9, 1296-1305". De skulle være til at finde som downloads på nettet. Ellers send mig en mail cf@ign.ku.dk, så skal jeg sende dem til dig.

  • Anmeld

    Lilian Nielsen

    Biomasse er ikke et klimavenligt alternativ til kul

    Jeg har tidligere henvist til Klimarådets Rapport om biomasse og afslutningsvis understrege, at jeg bakker op om anbefalingerne i Klimarådets rapport, specielt hvad angår udarbejdelsen af modeller, der beskriver flisens "effekter på kulstofkredsløbet og skovenes kulstofpuljer"