Forsyningsdirektører: Uden biomassen ville vi brænde masser af kul hver dag

DEBAT: Biomassens indtog på det danske forsyningsmarked er en grøn sejr, som vi bør være stolte af. Derfor er der også behov for at aflive flere myter om biomassen, som florerer i debatten, skriver en række fjernvarme- og forsyningsdirektører.

Af fjernvarme- og forsyningsdirektører
(se dokumentationsboks)

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, hvor de danske marker stod i flammer på denne tid af året. Halmen skulle brændes efter høst.

Siden fandt man ud af, at man kunne bruge halmen og andre former for biomasse som brændsel til at erstatte kul og gas på danske kraftvarmeværker. I dag anvendes skovens affald til energiproduktion frem for at rådne op i skovene og udlede CO2.

Udviklingen har hele vejen igennem været politisk drevet, fordi man siden 1990’erne har ønsket at fremme investeringer i grøn omstilling af danske kraftvarmeværker. Energi- og varmeselskaber har investeret mere end 10 milliarder kroner i at erstatte kul og gas med bæredygtig biomasse.

I 2020 vil biomasse stå for 28 procent af CO2-reduktionen siden 1990. Investeringerne bidrager massivt til Danmarks VE-mål, og pengene er lagt, i tiltro til at man kan regne med de politiske rammevilkår.

Vi står derfor med en grøn sejr, vi burde være stolte af. Uden biomassen ville Danmark brænde masser af kul hver eneste dag. Men knap er kulbunkerne forsvundet fra kraftværkspladserne, før kritikken af den bæredygtige biomasse blusser op.

En kritik, hvor man på forhånd konkluderer, at man helt kan undvære biomasse og samtidig helt udfase fossile brændsler på kraftvarmeværkerne.

En kritik, hvor det glemmes, at biomassen erstatter kul og ikke øger CO2-indholdet i atmosfæren, såfremt biomassen er bæredygtigt produceret, samt at den leverer sikker grøn varme og el i stikkontakten.

Dette indlæg forsøger at skabe overblik og punktere de myter, som gøres til sandheder.

Myte 1: Vi kan undvære biomasse nu
Nej. Biomasse er en trædesten, som gør, at vi kan komme af med de fossile brændsler nu.

Dette er senest slået fast af Klimarådet, som skriver ”Brændsler som kul, olie og naturgas skal udfases”. Det er nødvendigt, hvis verden skal indfri Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og hvis Danmark skal nå målsætningen om at blive et lavemissionssamfund i 2050.

Biomasse er ét af flere vedvarende alternativer til de fossile energikilder. Den grønne omstilling skal bæres frem af en række teknologier, herunder biomassen, fordi den sikrer, at vi kan udfase kul nu.

Myte 2: Al brug af biomasse skader klimaet
Nej. Men det er rigtigt, at noget biomasse ikke er bæredygtigt. Derfor stiller energibranchen krav til vores leverandører af biomasse om, at biomassen skal være fremstillet bæredygtigt; at man sikrer genplantning og beskytter biodiversiteten og økosystemet i skovene. Det sikrer vi ved, at det dokumenteres, at biomassen lever op til kravene i den danske brancheaftale.

Biomasse er skovens og træindustriens affaldsprodukter. Al biomasse, træpiller som træflis, udenlandsk som dansk, skal leve op til de samme krav.

Klimarådet har i deres seneste rapport konkluderet, at den tilgang, som den danske brancheaftale bygger på, er den rigtige, og Rådet er kommet med forslag til, hvordan den kan gøres endnu bedre. Vi har taget imod denne udfordring og har indbudt til samarbejde med det formål at blive endnu bedre til at dokumentere biomassens positive klimaeffekt.

Myte 3: Kraftvarmekravet blokerer for store varmepumper og fremmer biomasse
Nej. Ifølge dansk lovgivning skal anlæg til fjernvarme i udgangspunktet etableres, så anlægget både kan producere el og varme – dette kaldes kraftvarmekravet.

Både i store og små byer er der imidlertid mulighed for at bygge varmepumper frem for anlæg, der kører på biomasse, men i de større byer kræver det en dispensation. Energistyrelsen har givet dispensation til flere varmepumper.

En ophævelse af kraftvarmekravet kan derimod med stor sandsynlighed føre til rene varmekedler på biomasse, så længe de afgifts- og tilskudsmæssige forhold giver en selskabsøkonomisk fordel i at sætte en kedel op. Store varmepumper er en af fremtidens løsninger, men erfaringerne skal udbygges, og varmepumper kan i dag ikke dække danskernes behov for varme i de store byer.

Det skal vi gøre noget ved, og store varmepumper skal afprøves i langt større skala. Når reduktionen på elvarmeafgiften er fuldt indfaset, vil det hjælpe udviklingen på vej. 

Myte 4: Vi kan nøjes med dansk træflis og droppe importen
Nej. Biomasse er en vare på lige fod med kul, vindmøller eller biler. Den handles internationalt. Det betyder, at kraftvarmeværkerne efterspørger en mængde dokumenteret bæredygtig biomasse, og den leverandør, som kan levere den bedste vare billigst, får ordren. Det gælder både træpiller og træflis.

Det er korrekt, at de steder, hvor man i dag kun producerer varme på biomasse, anvender man typisk flis fra Danmark. Men i takt med at markedet bliver mere modent og professionelt, vil andelen af importeret træflis stige. Og Danmark kan ikke levere bæredygtig biomasse nok, hvis vi skal af med kullet – og det skal vi!

Myte 5: Vi kan klare elforsyningssikkerheden uden kraftværker
Nej. Det kan man ikke sige. Den grønne omstilling med mere vind og sol betyder, at traditionelle kraftværker leverer mindre el, og at flere værker lukker. Samtidig stiger vores elforbrug.

Energinets beregninger i "Redegørelse for Elforsyningssikkerhed" viser i forlængelse heraf, at effekttilstrækkeligheden i Østdanmark frem mod 2030 er faldende, og dermed er en stabil elforsyning udfordret.

Samtidig beordres kraftværkerne meget oftere i drift af Energinet end tidligere. I 2015 beordrede eller tvang Energinet kraftværker i drift 138 timer på et år. I 2017 var tallet steget til 11.494 timer.

Det er derfor afgørende, at partierne bag den nye energiaftale gennemfører en analyse af elforsyningssikkerheden, inden de tager stilling til kraftvarmens fremtidige rolle.

Lad debatten fortsætte. Men husk fakta.

Forrige artikel Dansk Energi: Svensk elprop skader grøn omstilling Dansk Energi: Svensk elprop skader grøn omstilling Næste artikel Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.