Fysiker: Atomkraft er vores bedste værktøj mod klimaforandringer

REPLIK: Dansk Energis modstand mod atomkraft bygger på fejlagtige argumenter. Vi bør ophæve folketingsbeslutningen fra 80'erne om, at atomkraft ikke må indgå i den danske energiplanlægning, skriver fysiker Rasmus Toft-Petersen.

Af Rasmus Toft-Petersen 
Fysiker, ph.d.

Atomkraften har ikke fået mange chancer i Danmark, på trods af at landets hidtil største videnskabsmand stod fadder til den. Traumet fra Den Kolde Krig har indgydt en irrationel modstand mod det at få sin energi fra spaltningen af atomkerner, og det har affødt en perlerække af overdrevne modargumenter mod atomkraften.

Der er næppe plads til at afvise dem alle her, og heldigvis er det i dag ved at være alment accepteret, at atomkraften er både sikker og nærmest CO2-fri.

Men atomkraft kan stadig ikke komme på tale i Danmark. Det besluttede vi jo i firserne, og nu er argumenterne nogle andre end dengang. Flere har afvist atomkraften med den begrundelse, at den er både dyr og langsom, senest branchechefen for vedvarende energi i Dansk Energi, Kristine Grunnet, i sit indlæg i Altinget 3. maj.

Som begrundelse nævnes de to eksempler, Hinkley Point C og Olkiluoto 3, i henholdsvis England og Finland. De projekter har ganske rigtigt været både dyre og langsomme.

Ikke langsommere end Danmark
Det finske atomkraftværk stod færdigt i år, men blev besluttet i 2005 – for 14 år siden. Det virker langsomt for et 1.600 MW-kernekraftværk, når man sammenligner med Danmarks 6.000 MW-vindmøller. Man glemmer bare, at et atomkraftværk, modsat vindmøllerne, kan producere elektricitet 90 procent af tiden. Derfor producerer det finske atomkraftværk faktisk næsten lige så megen CO2-fri elektricitet som samtlige danske vindmøller.

Det er værd at bemærke, at vi begyndte at omstille vores elsektor for alvor i midten af 90’erne, væsentligt før konstruktionen af det finske værk startede. Så hvis man ser på, hvor meget elektricitet der rent faktisk bliver produceret, udgør det finske værk ikke en langsommere udbygning, end vi har set med vind i Danmark.

Kristine Grunnet fortæller om, hvordan man kan bygge 20 gange Kriegers Flak-havvindmølleparker for prisen på Hinkley Point, og sammenligner dermed verdens billigste havvindmøllepark med et af verdens dyreste atomkraftværker. Grunnet glemmer også at nævne, at havvindmølleparkerne ikke har kontrollérbar produktion, men får nævnt, at energilagring er nødvendig, hvis vi skal have al den vindkraft.

Her nævner hun kombinationsløsninger af sol og batterier samt elektrolyse af brint kombineret med biogas, der ifølge Grunnet vil være kommercielt rentabel i 2030. En løsning, der netop bærer præg af at gøre den grønne omstilling mere kompliceret, end den er.

Grunnet glemmer at nævne, at batterier i dag næsten ingen rolle spiller i nutidens energiinfrastruktur – da de er alt for dyre – og at tabet ved at lagre strøm ved elektrolyse er betragteligt.

Kristine Grunnet regner således ikke prisen for støtteteknologier med i sit scenarie med de hypotetiske 20 havvindmølleparker, selvom hun anerkender, at den ekstra infrastruktur er nødvendig. Et atomkraftværk kan i øvrigt holde i 60 år, modsat en havvindmøllepark.

Europa mangler ekspertise
De to atomkraftværker, som Grunnet bruger som eksempler, udgør også kun to anekdotiske eksempler blandt en samlet flåde på omkring 450 atomkraftværker – næppe et godt udgangspunkt for at vurdere hele industriens potentiale til at nedbringe CO2-udslippet.

En række forskere – deriblandt klimaforskeren James Hansen – har set på det potentiale i en kommentar i tidsskriftet Science. De undersøgte, hvor meget CO2-fri energi forskellige lande historisk havde formået at installere på ti år. Rekorden i mest installeret CO2-fri energi på et årti holdes af Sverige, som mellem 1976 og 1986 øgede produktionen fra atomkraft næsten seks gange hurtigere end Danmarks ditto for vind. Frankrig er en skarp nummer to, der kun formåede at være fire gange hurtigere end Danmark med atomkraften. Det er snart 30 år siden.

Med hensyn til prisen er det igen en god idé ikke at forlade sig på anekdotiske argumenter og i stedet se på industrien som helhed. Ifølge en nylig opgørelse (Jessica R. Lovering et al., Energy Policy 91, 371, 2016) kostede de franske reaktorer lidt over en tredjedel af det nyopførte finske værk (i 2015-priser). I Sydkorea har man så sent som i 2008 sat atomkraftværker i drift til en pris lidt over halvdelen af det finske værk, tilmed med en kortere byggetid.

Den vigtigste grund til fordyrelsen i Europa er, at man i høj grad har mistet ekspertisen i atomkraft. Da det finske værk blev vedtaget, havde man ikke bygget et atomkraftværk i Vesteuropa i 15 år. Det er derfor ikke så overraskende, at værket blev fordyret og forsinket.

Grunden til, at datidens franske og svenske værker var så billige, var, at man satsede på teknologien for alvor. Man blev bedre til atomkraft og kunne derfor bygge værker både hurtigt og billigt, da ekspertisen og forsyningskæden var på plads og optimal. Det er bemærkelsesværdigt, at prisen for atomkraft ses som statisk af Kristine Grunnet, da det netop var satsningen på vindkraft, der fik prisen og byggetiden ned fra det høje niveau i 90’erne.

Ophæv folketingsbeslutning
Kristine Grunnet kalder det tosset at satse på atomkraft som svar på klimakrisen. Men globalt set er atomkraft nødvendig. Vi installerer end ikke vedvarende energi nok i dag til at dække stigningen i energiforbruget (R.B. Jackson et al., Environmental Research Letters, 13, 12, 2018), og udledningerne vokser støt. Derfor anbefaler både IPCC og IEA mere atomkraft. De to organer kan næppe afskrives som værende tossede.

Danmark kan selvfølgelig ikke på egen hånd få prisen på atomkraft ned. Men det store fokus på vindmøller til trods, dækker møllerne kun 8-9 procent af det samlede energiforbrug her til lands. Langt det største bidrag til den danske vedvarende energi kommer fra biomasse, og en stor satsning på biomasse er hverken billig, miljøvenlig eller implementerbar på global skala.

Derfor ville det klæde os at have et åbent sind og undersøge, hvad atomkraften kan gøre for os. Derfor bør vi ophæve folketingsbeslutningen fra 1985 om, at atomkraft ikke må indgå i den danske energiplanlægning. Beslutningen er forældet, og i et land, der bryster sig af at have den grønne førertrøje, er det indskrænket på forhånd at afskrive det mest potente værktøj til at bringe udledningerne ned.

Forrige artikel Atomkraft-direktør: Det er irrelevant at diskutere atomkraft i Danmark Atomkraft-direktør: Det er irrelevant at diskutere atomkraft i Danmark Næste artikel ITD til Folketinget: Førerløse biler er ikke et fjernt fremtidsscenarie ITD til Folketinget: Førerløse biler er ikke et fjernt fremtidsscenarie
  • Anmeld

    Anne Albinus

    Hvad med affaldet?

    Kære Rasmus Toft Pedersen,
    Hvordan kan du forsvare at omgøre folketingsbeslutningen fra 1985, når Danmark endnu ikke har været i stand til at løse sit problem med det radioaktive affald?

    Hverken du eller dine kolleger på DTU har deltaget i debatten om den plan for slutdeponering/nedgravning af det danske radioaktive affald, der blev lanceret 4.5.2011.

    5 borgergrupper og 5 kommuner, hvoraf en skulle huse et slutdepot i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont, har måttet bruge over 40.000 timer på at sætte sig ind i atomaffaldshåndtering og komme med alternativer. Kun fordi vi har fået gratis hjælp fra udenlandske eksperter, har vi kunnet sætte os tilstrækkeligt ind i sagen.

    Ingen danske universitetsansatte har udtalt sig/turde udtale sig overhovedet , bortset fra en professor med opfordring til borgerinddragelse, der var helt fraværende fra 2011-2016, og en professor og en lektor om eksport af alt affaldet (urealistisk).

    Planen fra 4.5.2011 blev skrottet i maj 2018 - bla. på grund af kritik fra nabolande i forb. med ESPOO høringen.

    Det er usandsynligt, at Danmark kan lave et dybt geologisk slutdepot til højaktivt affald, de brugte brændselsstave, fra et kommende A-kraftværk. At satse på at det kan komme til Finland eller Sverige er højst usikkert.

    Venlig hilsen
    Anne
    https://atomposten.blogspot.com

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Stort og småt...!

    Anne: Du kritiserede et andet sted, at man ikke tog affaldet fra Risø tilstrækkelig alvorligt - Jeg vil her vurdere problemets størrelse igen.
    Det er rigtigt, at der - foruden det lavradioaktive affald - er lidt mellemradioaktivt og 233 kg meget radioaktivt affald.
    Men mængden af det "farlige affald" er så lille, at det er ubegribeligt, at du og andre bruger så meget energi på at gøre det til et kæmpe-problem.
    Affaldet udgør langt mindre end 0,01 promille af det affald, som 30 andre lande håndterer fra deres 450 kernereaktorer. Tættest på: Sverige, som har mere end 1000 gange mere affald end Danmark.
    Du har vundet kampen imod kernekraft i Danmark, bl.a. vha argumentation, som den, du bruger her.
    Samtidig med at 90% af danske politikere, journalister og befolkningen nat og dag ønsker at reducere vores og verdens udslip af klimagasser, især CO2. - Og som bekendt er der i hele verden kun to store, stabile energikilder, der ikke udsender CO2. Det er vandkraft og kernekraft. - Naturligvis suppleret med biomasse.
    Dette er laaaaangt mere (mange tusind gange) vigtigere end problemet med at deponere vores beskedne mængde affald fra Risø m.m.
    Så lad dem, der ved noget om affaldet, beslutte, hvad vi gør, - og lad os andre koncentre os om - med næsten alle midler - at modvirke de klimaændringer, der allerede er i fuld gang.
    Det kaldes at prioritere stort i forhold til småt.

  • Anmeld

    Rasmus Toft-Petersen · Fysiker

    Atomaffald er et politisk problem

    Atomaffald er i høj grad et politisk problem. Dansk Dekommissionering har i samarbejde med GEUS udarbejdet 22 forslag til egnede steder, 6 særligt egnede.

    Modstanden er overvældende politisk, der er ikke de store tekniske problemer med lagringen. Jeg kan ikke se at lagringen skulle være specielt farlig fordi i har brugt 40000 timer på at sætte jer ind i sagen.

    Der utroligt få dødsfald verden over som følge af lagringen af atomaffald, nogen man ikke kan sige om kul- eller gaskraft. Faktisk er atomkraft mere sikkert end både sol- vind og vandkraft. Det inkluderer affaldet. Bid mærke i at man faktisk har lagret affald på Risø i over 50 år nu, uden de store problemer. Det ville være endnu sikrere hvis vi ikke var så bange, og fandt en god løsning.

  • Anmeld

    Holger Skjerning

    Affaldet er et politisk problem...!

    Rasmus T-P: Enig!

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Atomkraft 90 % af tiden!

    Jeg så lige, at Rasmus Toft-Petersen skrev, at "et atomkraftværk, modsat vindmøllerne, kan producere elektricitet 90 procent af tiden".
    Ja, og vindmøllerne bidrager til elforsyningen 50-60 % af tiden.
    Men den væsentligste fordel ved atomkraft er, at man kan planlægge brændselsskift, så det sker om sommeren, hvor elforbruget er mindst.
    Hvorimod møllerne levere som vinden blæser.
    Men selvfølgelig KAN der ske hændelser på a-værket, så man pludselig må hente strømmen fra andre kilder eller importere den.

  • Anmeld

    Rasmus Toft-Petersen · Fysiker

    Atomkraft 90 % af tiden

    Holger: Jeg er meget enig! Mange nævner at atomkraft også har brug for backup, da værker fra tid til anden lukkes ned midlertidigt. Det er korrekt, men det er jo i høj grad uafhængige hændelser! Med vind er det tit korreleret over et stort geografisk område, hvilket man kan se ved at kigge på P. F. Bachs data. Der er enorm forskel på de to ting.

    Faktisk er det kun havvind der er oppe at ramme 50 % kapacitetsfaktor, jeg mener gennemsnittet i DK for havvind er 45. Med landvind er kapacitetsfaktoren noget mindre, og vi har trods alt 3 gange flere landvindmøller end havvindmøller.

    Ifølge Energistyrelsen har vi 5500 MW vindkapacitet i alt, og producerede 53 PJ i 2017; altså ca 15 TWh. Producerede møllerne konstant ville de producere 48, så rundt regnet 30 % af tiden har vi elektricitet fra møllerne.

    Olkiluoto 3 kan med 90 % kapacitetsfaktor producere ca 13 TWh CO2-fri elektricitet.

  • Anmeld

    Ole Laursen · Cand. scient.

    Der er ikke plads på nettet

    Den danske folketingsbeslutning har ikke nogen praktisk betydning andet end at sørge for at embedsapparatet ikke spilder tid på sagen.

    Man kunne ophæve den i morgen, og der ville stadig ikke komme nogen a-kraft-værker i Danmark. Det ved vi, fordi da beslutningen blev truffet, var løbet allerede kørt - i de gode gamle dage som Rasmus Toft-Petersen refererer tilbage til hvor a-kraft-værkerne blev bygget på samlebånd til billige penge, der var det heller ikke rentabelt at bygge dem i Danmark. Det havde det ikke været i mange år. Det var derfor folketingsbeslutningen til sidst blev truffet. For at lukke for fantasterne, både dem for, og såmænd også dem mod.

    I dag ville det være et økonomisk selvmord.

    De centrale værker i Danmark kører med kapacitetsfaktorer < 40% fordi de ikke kan afsætte strømmen! Der er ikke plads til et nyt a-kraft-værk i det danske net. Der er heller ikke nogen der kan bygge det, som Rasmus Toft-Petersen faktisk selv skriver, og der er ikke nogen der kan godkende det.

    Det er glædeligt at de i Sydkorea tilsyneladende kan opføre værkerne billigt men det er nok for dyrt at flyve alle arbejderne til Danmark.

    I øvrigt har a-kraft-værker et helt speciel nederdrægtigt problem, nemlig det her med at hvis man bygger dem for ens, så har det vist sig at man er nødt til at lukke mange ned på en gang når man opdager et sikkerhedsproblem. Så det her med ikke-korrelerede fejl er lidt et skønmaleri. Det samme er det her med hvor lang tid et værk får lov til at holde.

    (Nu gætter jeg på at en eller anden kommer og fortæller mig at man da bare skal i gang med små fjerde-generationsværker osv. osv. Flere drømmerier uden nogen egentlig jordforbindelse. Selv i allerbedste fald ligger de 10 år ude i fremtiden før man kan købe dem på samlebånd, og til den tid vil der være endnu dårligere plads på nettet.)

  • Anmeld

    Bertel Lohmann Andersen · Pensionist

    Mulig affaldsdeponering

    Hvis planerne om en ny ø på Københavns østkyst realiseres, så vil de få kubikmeter affald fra Risø kunne deponeres inde i den store opfyldning. Det vil aldrig komme til at skade en fisk, en sandorm, en musling endsige et menneske. De 233 kg højaktivt affald bør kunne afsættes til et land, der i forvejen har meget af den slags. Det er tænkeligt, at ejendomspriserne på Amager vil falde grundet folks irrationelle angst for radioaktivitet. Men det vil måske være en fordel!

  • Anmeld

    Rasmus Toft-Petersen · Fysiker

    Der er ikke plads på nettet

    For de første blev akraftværker ikke dengang bygget på samlebånd, men det bliver de måske snart. Firmaet NuScale er ved at få en modulær reaktor godkendt på 60 MW, der kan masseproduceres på fabrik og derefter transporteres ud til brugeren.

    Atomkraftværker kan fint afsætte strømmen når vinden ikke blæser; Danmark importerer jo strøm fra både atomkraft og kul i det tilfælde. Især om sommeren, når vi ikke har brug for varme. Men ja, når vinden blæser er der kraftig overkapacitet, og prisen presses i bund. Det fungerer kun fordi vi dels allerede har en infrastruktur baserer på kul, gas og biomasse til at tage over når vinden ikke blæser, og fordi vi i DK er så små sammenlignet med vores naboer. Som alle på nær Norge har atomkraft.

    Man kan så overveje hvad der er dyrest. Gøre Frankrig kunsten efter i Nordeuropa, hvis muligheden byder sig?`Eller satse på den energilagring der måske, måske ikke bliver rentabel i 2030. Alternativet er kul, gas og biomasse i samarbejde med vindmøllerne, og så opnår vi altså ikke lave udledninger. Især ikke hvis vi skal til at elektrificere transport og varme.

    Det nederdrægtige problem lader ikke til at være en dealbreaker for de lande der har atomkraft. Det lyder som om at du forsøger at genbruge det valide argument mod vedvarende energi - at de nedlukkes korreleret - på atomkraften hvor det er relativt let at undgå.

    At postulere at atomkraft er urentabelt, nu og i fremtiden, er noget at en tilsnigelse. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, både med hensyn til ny teknologi, men også med hensyn til lagring. Som netop er drømmeri uden jordforbindelse.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Atom- og vindkraft...!

    Rasmus T-P skriver: "Atomkraftværker kan fint afsætte strømmen når vinden ikke blæser". Ja, men det er meget simplere:
    Vindmøllers levetid er ca. 25 år, og det vil i Danmark tage mindst 20 år, før de to første akraftværker går på nettet.
    Derfor vil de fleste møller være nedtaget eller havareret til den tid. - Og mens kk-værkerne opføres, kan vi med god samvittighed neddrosle (eller aflyse) vindmøllebyggeriet.
    Undervejs kan vi evt. beslutte at tilføje endnu to reaktorer, så vi i 2040 eller 2045 er tæt ved at opfylde målsætningen: nul CO2 i 2050.
    Strømmen fra kk-værkerne leverer boligopvarmningen vha varmepumper, og transportsektoren forsynes dels med el, dels med syntetiske og
    biobrændsler.
    Så det er endnu mere gunstigt, end du skriver i dine indlæg. - Faktisk et rigtig grønt eventyr!