Her er forsyningssektorens ønskeliste til en ny regering

ØNSKELISTE: Hvor skal den kommende regering fokusere, hvis den vil tækkes forsyningsbranchen? Altinget har spurgt direktørerne fra fem af sektorens tungeste organisationer. 

Grundigere beskyttelse af grundvandet? En national affaldsstrategi? Eller bedre mulighed for investeringer i alt fra grøn omstilling til 5G-netværk? 

Hvor skal det politiske lederskab fokusere sine kræfter, når valgkampen er overstået, og den politiske virkelighed igen indtræffer?

Buddene er mange, når toppen af den danske forsyningssektor skal formulere sine ønsker til det nye politiske lederskab efter det forestående folketingsvalg 5. juni 2019. 

Altinget har spurgt fem nøgleaktører med forskellige perspektiver på forsyningssektoren, hvad de forventer sig af den kommende regering. 

Susan Münster

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker
Hvis grundvandet skal beskyttes, kræver det samme fokus på biocider, der blandt andet findes i maling, som vi har på pesticider, lyder det fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker. 

"Der dukker løbende nye pesticidnedbrydningsstoffer eller uønskede stoffer op i grundvandet. Der er nogle udfordringer lige nu med at få løst de problemer, samtidig med at de opstår. Hvis vi også i fremtiden vil basere vores drikkevand på grundvand, er vi nødt til at gøre noget nu for at beskytte det," siger hun. 

"Pesticiderne er rimeligt velregulerede. Der er nogen, der fører kontrol med dem. Men vi kan se, at der ikke er lige så meget fokus på biociderne, som man eksempelvis bruger som svampemidler i maling. Vi skal have fokus udvidet til alt, der på længere sigt kan ende i grundvandet. Det kræver en sammenhængende indsats," siger Münster.

Desuden skal både Christiansborg og forbrugerne gøres opmærksomme på de mange fordele, der er ved forbrugerejet vandforsyning, mener direktøren:

"Det giver forbrugerne adgang til indflydelse på, om man for eksempel skal bygge et nyt vandværk eller lægge sig sammen med andre," siger hun. 

Kim Mortensen

Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme 
Hvis varmesektoren skal gennemføre en grøn omstilling, kræver det friere investeringsrammer, mener Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

"Vi trænger til, at klima og energi kommer lige så højt op på den politiske dagsorden, som den er på befolkningens. Der skal sættes handling bag ordene, så vi kommer til at bevæge os den rigtige vej. Det bliver den store udfordring for en ny minister," siger han. 

"Hele den centraliseringskampagne, der blev rullet ud sammen med den nuværende regerings forsyningsstrategi, som indeholder en stram økonomisk regulering blandt andet på fjernvarme, har vi svært ved at få til at rime på, at der faktisk afventer nogle meget store investeringer, hvis vi skal fremme den grønne omstilling i fjernvarmen. Man er nødt til at tænke den regulering om igen," siger han. 

Hvis ikke reguleringen ændres, risikerer den at stå i vejen for en række store investeringer flere steder i landet, lyder det:

"Der afventer nogle meget store investeringer i blandt andet Aalborg, Odense og Esbjerg, som risikerer at blive dræbt, alene ved at man begynder at rulle sådan nogle indtægtsrammer ud over selskaberne. Det gør det umuligt at foretage de investeringer," siger Mortensen. 

Lars Aagaard

Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi
Danmark skal have en ny klimalov, der både tegner retningen for forsyningssektoren og samtidig giver mulighed for, at landets CO2-effektive virksomheder kan vokse, mener administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

"Det vigtigste bliver, at vi får en klimalov, der bliver styrende for, hvad forsyningssektoren skal. Vi skal, forventer jeg, gøre os klar til at tage imod rigtig mange elbiler. Det kræver, at man får sat et mål og er villig til at bakke det op med en regulering af elsiden af forsyningssektoren. Vi skal have lavet den ledning, der kan forbinde klimadrøm med praktisk virkelighed. Vi skal sikre, at elbilerne kan blive ladet op. Ellers er det så sikkert som amen i kirken, at danskerne ikke vælger elbilerne," siger han. 

"Det tricky angående klimaloven bliver, at den skal fremme det vigtigste. Vi skal blive i stand til at producere varer og tjenesteydelser med så lidt CO2 som muligt. Jeg kan godt være bekymret på vores industrielle kunders vegne for, at vi kommer til at definere klimaloven på en måde, så der ikke er plads til, at energi- og CO2-effektiv industri kan vokse i Danmark," siger Lars Aagaard. 

Læs også: Ekspert: Borgermodstand forhindrer den grønne omstilling 

Et andet centralt spørgsmål for den nye regering bliver at finde areal til produktion af grøn energi, lyder det:

"Der er gode takter i energiaftalen i forhold til at forcere udbygningen af yderligere grøn energi. Men det, der er på spil, er ikke længere et spørgsmål om penge. Det er først og fremmest, om et nyt Folketing vil give os lov og plads til at sætte vindmøller og solceller op. Lige nu er modstanden er for stor," siger han.

Jakob Willer

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien 
I Teleindustrien er det altoverskyggende ønske til en ny regering, at teleforliget, der blev indgået aftale om sidste maj, skal implementeres, siger direktør Jakob Willer. 

"Forliget indeholder alle de rigtige elementer. Opgaven for en ny regering er simpelthen at få fulgt op på det. Det handler om at have et erhvervspolitisk fokus i politikken. Vi skal sikre, at nye teknologiske muligheder kommer hurtigt i spil, at vi får får dækning i hele landet, at der er gode og stabile rammebetingelser for vækst og investeringer, og at der er en sund, fri konkurrence og gode forbrugerforhold," siger Jakob Willer. 

Læs også: Alle Folketingets partier er blevet enige: Her er det nye teleforlig

"Det er investeringer i den digitale infrastruktur, som er med til at skabe vækst, ny innovation og som sikrer grundlaget for vores velfærd og arbejdspladser i hele landet. På den måde er det i virkeligheden et rigtig stærkt forlig, man fik lavet. Opgaven er at få det implementeret," siger han og tilføjer: 

"Hvis vi skal videre med digitaliseringen, skal vi sikre det erhvervspolitiske fokus. Der skal investeres i den digitale infrastruktur, der skal investeres i 5G, og vi skal have gang i brugen af teknologien på tværs af de forskellige sektorer i samfundet," siger Jakob Willer. 

Charlotte Fischer

Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldssortering 
Danmark skal have en fælles sorteringsplatform, der kan skabe mere og bedre sortering, mener direktør i Dansk Affaldssortering, Charlotte Fischer.

"Vi har en mærkesag om, at vi skal sortere meget mere affald, og at det skal sorteres godt. Vi skal sortere i hele landet, mere ens og med høj kvalitet. Vi vil gerne lave en platform for, hvordan vi kan drive sorteringskriterier ud i alle hjørner af Danmark," siger hun og tilføjer:

"Der skal sættes nogle penge af, så vi kan etablere den platform. Vi skal også have virksomhederne med på den her øvelse, men der er brug for noget finansiering."

Hun opfordrer samtidig til, at der i lovgivningen åbnes op for, at kommuner og erhvervsliv i højere grad i fællesskab kan tage affaldsopgaver på sig:

"Vi vil gerne have mulighed for at lave offentlige-private selskaber på affaldsområdet. Det kunne for eksempel være til at etablere behandlingsanlæg eller på plastområdet, hvor man laver et fællesejet selskab, hvor både det offentlige og private er inde. Det vil give os mulighed for at samle erhvervs- og privat affald og på den måde få noget mere volumen. I dag må kommunerne ikke gå ind i noget, der betragtes som en erhvervsaktivitet," siger hun.

Forrige artikel EP-kandidater vil skærpe EU's mål for energieffektivitet EP-kandidater vil skærpe EU's mål for energieffektivitet Næste artikel Venstre anklages for at tale med to tunger om kystnære havvindmøller Venstre anklages for at tale med to tunger om kystnære havvindmøller