Her er tegningerne til den nye nationale affaldsplan
CIRKULÆRT: Affaldshåndtering og affaldsforebyggelse vil formentligt blive samlet i én plan, når Miljøstyrelsen i den kommende tid skal udarbejde en ny national affaldsplan. Langsommelige EU-forhandlinger kan dog betyde, at affaldsplanen udskydes, lyder det fra styrelsen.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørDet er vigtigt, at den nationale affaldsplan følger de rammer og målsætninger, der sættes i affaldsdirektiverne. Da de seks affaldsdirektiver fortsat er under forhandling i Bruxelles, må man overveje, om det er muligt og hensigtsmæssigt at udskyde ikrafttrædelsen af den kommende nationale affaldsplan.
Nis Christensen
Kontorchef, Miljøstyrelsen
En masse ubekendte i ligningen betyder, at det er endnu er meget usikkert, hvad den nye affaldsplan kommer til at indeholde.
Men et af nybruddene, man kan forvente, er, at affaldshåndtering og affaldsforebyggelse fremover bliver samlet i én plan. Det har Miljøstyrelsen netop løftet sløret på branchenetværket Dakofas nyligt afholdte årskonference.
Kontorchef i Miljøstyrelsen Nis Christensen understreger over for Altinget, at intet er endeligt besluttet endnu, men at man i styrelsen arbejder med tanken om ikke længere at udarbejde de to planer for håndtering og forebyggelse hver for sig, som man gør i dag.