Kommentar af 
Laila Kildesgaard

Klima bør vægtes højere i den økonomiske omstilling af forsyningssektoren

Hvis vi ønsker, at forsyningssektoren i Danmark skal understøtte den grønne omstilling, så er det på tide at stille krav om det i den økonomiske omstilling af sektoren, skriver Laila Kildesgaard.

Hvis det var hensynet til klimaet, der vejede tungest, kan det godt være, at det var hensigtsmæssigt med krav om kollektiv opbakning til den mest grønne varmeforsyning. Men det er ikke klimaet, der vejer tungest i denne sag, skriver Laila Kildesgaard.
Hvis det var hensynet til klimaet, der vejede tungest, kan det godt være, at det var hensigtsmæssigt med krav om kollektiv opbakning til den mest grønne varmeforsyning. Men det er ikke klimaet, der vejer tungest i denne sag, skriver Laila Kildesgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Laila Kildesgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvorfor kan det ikke være med fjernvarmen som med affald: At vi alle sammen har adgang til de samme fælles ordninger?

Nogenlunde sådan har det lydt fra borgere siden nytår, der har følt sig efterladt på perronen med deres varmeforsyning i de områder, hvor kommuner og forsyningsselskaber ikke har kunnet stille borgerne i udsigt, at der bliver rullet fjernvarme ud. De ville gerne kunne blive fri for gasfyret.

Borgerne havde regnet med, at statsministerens løfte og brevet fra kommunen ville give dem ren besked om, hvornår de kunne få fjernvarme. Ikke om det overhovedet kunne få fjernvarme.

Der har været en lang og ideologisk diskussion om, hvorvidt kommuner og forsyningsselskaber igen skulle kunne forpligte borgere og kunder til at tilslutte sig fjernvarme og blive på fjernvarmenettet for at sikre økonomisk bæredygtighed i fjernvarmeprojekter.

Tilslutningspligt og forblivelsespligt i udvalgte boligområder mod at selskabet havde forsyningspligt. Sådan var det engang, men sådan er det ikke mere. Og sådan bliver det næppe igen, selvom den aktuelle krise har fået blandt andre Martin Lidegaard fra de Radikale til at forslå at forblivelsespligten blev genindført.

Hvis det var hensynet til klimaet, der vejede tungest, kan det godt være, at det var hensigtsmæssigt med krav om kollektiv opbakning til den mest grønne varmeforsyning. Men det er ikke klimaet, der vejer tungest i denne sag. Det kunne ellers være et af argumenterne for at lade forsyningsgrenene være offentlige og kalde dem for kritiske.

Læs også

De offentlige og kollektive løsninger er på vej ud af forsyningssektoren. Jeg gætter på, at den opbremsning, vi ser lige nu i privatiseringen, er helt midlertidig. Forsyningsydelserne bliver selskabsgjorte, konkurrenceudsatte og private på sigt.

Vi har som samfund valgt at være meget forbeholdne med at udstikke en definition af, hvad der er kritisk infrastruktur.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk og tidligere Klimadirektør i KL
Tænk på telefoni og på elmarkedet. Tænk på, hvordan varevogne med udbringning af pakker kører på kryds og tværs og op og ned ad de samme gader flere gange om dagen, alt efter hvilken transportør vi vælger til at bringe vores pakker ud.

Det er lang tid siden, at vi vinkede farvel til et fælles postvæsen. Der er noget, der tyder på, at den tendens er kommet for at blive. Det er ingen, der siger servicen bliver ringere, men mere grønt bliver det næppe. Vi har som samfund valgt at være meget forbeholdne med at udstikke en definition af, hvad der er kritisk infrastruktur. Derfor er der heller ikke garanti for udrulning af fjernvarme.

Når borgerne – der føler sig efterladte på perronen – henviser til, at affald er en offentlig og kommunal opgave, er det formentlig også en stakket frist. Der kommer til at ske det samme med affaldet, som vi har set med fjernvarmen. Det går i retningen af en privatisering.

Affaldsforbrændingsanlæggene skal snart konkurrere om at købe det danske affald, de vil brænde af. Kommunerne skal lægge deres affaldshåndtering ud i selskaber – både indsamlingen og genbrugspladserne - og producenterne skal inden længe selv betale for bortskaffelse af den emballage, de bruger til at pakke vores varer ind i.

Om privatiseringen af affaldsområdet kan spille sammen med en grøn omstilling, har vi stadig til gode at se beviser for. Der er lagt op til, at affald bliver en handelsvare hjulpet godt på vej af de ti fraktioner, vi skal sortere i, så der kommer et marked for de forskellige fraktioner.

Jeg kan fint forestille mig, at vi kommer til et tidspunkt, hvor forskellige vognmandsfirmaer henter affald på den samme gade. Hver deres fraktion og til hver deres pris. Eller vi afleverer vores affald på opsamlingssteder alt efter, hvor vi får den bedste pris for det. Jeg tror, vi kan få app’s lige som vi har det på elpriserne for tiden, så dagsprisen på affald er opdateret i realtid. 

Det vil efter min vurdering være ærgerligt, hvis drikkevandet bliver omfattet af køb og salg på samme måde, som affaldet er på vej til at blive.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk og tidligere Klimadirektør i KL

Den ene af de seneste to eksempler på, at kommunerne har fået en opgave med at rulle infrastruktur ud, som jeg kan komme i tanke om, er fibernettet, så alle i Danmark kan blive digitale. Derfor kan man også spørge sig selv om, hvorvidt det er rimeligt, at der absolut stadig skal kunne bringes fysiske brev ud til de enkelte boliger.

Det andet eksempel er ladestandere til opladning af el-biler.

Lige nu har kommunerne udbud af opsætning af ladestandere. Reglen er, at hvis der ikke er private bydere, der melder sig, er det lovligt for kommunerne at give tilskud til at få sat ladestanderne op.

Her handler det både om at understøtte den grønne omstilling, men også om landdistriktspolitik og lighed i klima samt turisternes forventninger til serviceniveauet.

Nogle af de kommercielle partnere på el-ladestandere ømmer sig lidt over, at der nu er åbnet for offentlige tilskud til udrulningen. Og nogle af kommunerne ømmer sig over, at de i begejstringen over at kunne få understøttet kommunens grønne omstilling forærede deres kantsten væk til kommercielle udbydere. En diskussion, der kan spejles op i hvorvidt vindmøller skal kunne opstilles i en ”åben dør”.

Der er ikke nogen fast definition på, hvad kritisk infrastruktur er. Mit eget bud vil være, at det må være rørene til vandet, til spildevandet og nettet til el. Det vil efter min vurdering være ærgerligt, hvis drikkevandet bliver omfattet af køb og salg på samme måde, som affaldet er på vej til at blive. Og som varmen allerede er. Men i andre lande er drikkevandet kommet over på flasker, og så er der kun spildevandet tilbage sammen med el-nettet.

Hvis vi ønsker, at forsyningssektoren i Danmark skal understøtte den grønne omstilling, så er det på tide at stille krav om det i den økonomiske omstilling af sektoren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Kildesgaard

Ekspert i grøn omstilling og lokal udvikling. Bestyrelsen i EWII, Trefor El Net Øst, DBC Digital, Gate 21, CRT og Det Københavnske Teatersamarbejde.
cand.scient. i geografi og historie (Københavns Uni. 1996)

0:000:00