Klimasikring af vores byer haster

Af Lars Therkildsen
Administrerende direktør for Københavns Energi og fusionerede vandselskaber

Kloakker flød over, kældre og veje stod under vand, og biler blev fanget i vandmasserne, da regnen denne og forrige sommer væltede ned over København, Aarhus og Svendborg. Klimaforandringerne betyder, at vi må være forberedt på, at skybrud hver eneste sommer slår ned i en eller flere af landets byer. Og - medmindre vi sikrer vores byer - ødelægger for milliarder af kroner. Opgørelser viser, at den samlede regning for skybruddet i København løb op i 5-6 milliarder kroner - bare for et enkelt skybrud.

Byerne er ekstra sårbare
Der er ingen tvivl om, at byerne er ekstra sårbare over for skybrud. Asfalt og stenbelægninger gør, at vandet har sværere ved at sive ned i jorden, men løber på overfladen og havner i de laveste punkter som viadukter og kældre. Københavns Energi og Københavns Kommune har derfor siden sidste sommer haft travlt med at skybrudssikre byen, men opgaven med at gøre hele hovedstadsområdet mere robust er en stor, kompliceret (og dyr) opgave. Vandet løber jo både under og over jorden. Derfor skal det underjordiske kloaksystem sammentænkes med kanaler, render og opsamlingsbassiner over jorden.

Ny lov haster
Regeringen og kommunerne indgik lige før sommerferien en økonomisk aftale, der forbedrer kommunernes muligheder for at investere i klimatilpasning. 2,5 milliarder kroner blev der afsat til klimatilpasning. Den aftale er umådelig vigtig for vores byers fremtid, og vi vandselskaber er glade for initiativet. Det er vigtigt, at aftalen snart følges op af en lovgivning (Klimapakke 2), der kan give kommunerne og vandselskaberne de rigtige værktøjer til at beskytte borgerne og deres ejendomme mod vandet.

Et af vores ønsker er, at den nye lov fastlægger hvilke initiativer, der kan takstfinansieres af vandselskaberne. Lige nu er det nemlig uklart, hvad vi vandselskaber må bruge penge på. Vi kan derfor ikke for alvor komme i gang med at planlægge og udføre det komplekse samspil mellem rør, kanaler, sluser mv., der skal føre vandet sikkert væk fra huse og veje - og skabe nye blå rum og rekreative arealer i byen.

Håbet er også, at vandselskaberne, der har den nødvendige viden om både kloaksystemet og vandets kredsløb, får opgaven med at designe både de underjordiske og de overjordiske vandsystemer. Det nytter ikke, at kommunerne planlægger, udfører og driver alt det over jorden, mens vandselskaberne fortsat står for alle de underjordiske anlæg.

Lars Therkildsen
Administrerende direktør for Københavns Energi og fusionerede vandselskaber

Kommuner og vandselskaber har forskellig rolle
Kommunerne og vandselskaberne er nøglespillerne, når det gælder klimatilpasning.

I dag har vandselskaberne typisk ansvar for alt det under jorden, dvs. rørsystemet. Klimatilpasning kræver imidlertid, at vi også styrer vandet oppe på overfladen. Det er ikke den rigtige løsning bare at lægge nye, større kloakrør. Dels fordi det ville kræve, at vi graver hele byen op (læs: Meget dyrt og meget lidt trafikvenligt). Dels fordi selv ikke de største rør vil kunne forhindre alle oversvømmelser som følge af ekstrem regn.

Nej, så er det teknisk, økonomisk og arkitektonisk langt bedre eksempelvis at anlægge cykelstier og skaterbaner, der forvandles til kanaler, når regnen står ned i stænger.

Håbet er derfor, at den nye lov tillader vandselskaberne at finansiere tiltag både over og under jorden. Loven bør samtidig fastlægge en fordelingsnøgle, så kommunerne bidrager med deres andel til eksempelvis "cykel- og skaterkanaler", der det meste af året tjener andre formål end at opsamle regn.

Håbet er også, at vandselskaberne, der har den nødvendige viden om både kloaksystemet og vandets kredsløb, får opgaven med at designe både de underjordiske og de overjordiske vandsystemer. Det nytter ikke, at kommunerne planlægger, udfører og driver alt det over jorden, mens vandselskaberne fortsat står for alle de underjordiske anlæg. Systemerne skal sammentænkes og samdrives, så vandet kan flyde frit i et sammenhængende system af rør, kanaler, åer og søer, når skybruddene slår ned. Som selskab ser vi os i rollen som "vandoperatør", der agerer ud fra fastlagte politiske ønsker og rammer i relation til den samlede vandhåndtering.

Det er således kommunerne, der skal sætte målene og rammerne for kommunens klimatilpasning og vandhåndtering. Det sker i klimahandlingsplaner samt i vandforsynings- og spildevandsplanerne - førstnævnte skal være færdige næste år. Handlingsplanerne vil være forskellige fra kommune til kommune, fordi skybruddene har forskellige skadevirkninger. I landkommuner kan det fx være afgrøderne, der lider. 

Hvis både finansiering og rollefordeling kommer på plads i den nye lov, sikrer vi en optimal udnyttelse af de to nøglespilleres spidskompetencer. Og der vil være håb om, at vi på en og samme tid sikrer vores byer mod de værste oversvømmelser og tilfører dem nye rekreative byrum.