Lolland-Falsters erhvervsliv om gasledning: Vi skal have samme infrastruktur som resten af landet

Af Kim Rahbek Hansen og Kim Frimann
Hhv. bestyrelsesformand for Business Lolland-Falster og formand for DI Lolland-Falster

Den forhåbentligt snarlige beslutning om endelig at koble Lolland-Falster på det danske gasnet har de seneste dage næret en kortsigtet debat om blandt andet, hvorvidt det kan betale sig for samfundet at hjælpe Danmarks nok grønneste landsdel med at kunne sige endegyldigt farvel til kul- og oliebaseret energi.

Lolland-Falster producerer cirka syv gange mere sol- og vindenergi end landsdelens samlede energiforbrug. Men som alle ved, har den tunge industri brug for en energiforsyning, som ikke slipper op, selv om vinden løjer af, eller der går en sky for solen. Den slags energiforsyning er biogas, og den bliver tilmed produceret i høj grad af landbrugets restmaterialer, som lige nu ligger og rådner op på jorden.

Lokale erhvervsvirksomheder og landbruget har derfor sammen etableret en struktur, som kan sikre etablering og drift af et biogasanlæg på både Lolland og Falster. Det eneste, der mangler, for at der kan trykkes på den grønne startknap, er, at regeringen vælger at koble Lolland-Falster på det danske gasnet, efter at landsdelen i cirka 40 år har været holdt uden for. 

Når hovedstaden kan nyde godt af vindenergi fra Lolland-Falster, skyldes det, at Lolland-Falster er koblet på det danske elnet, og landsdelen kunne for den sags skyld levere endnu mere vind- og solenergi, hvis ikke kapaciteten på el-forbindelsen til fastlandet allerede var udnyttet fuldt ud.

På samme måde er der behov for, at en kommende produktion af biogas kan kobles på et landsdækkende gasnet, så overskudsproduktion af grøn gas på Lolland-Falster kan leveres videre og bidrage til produktionen og de grønne regnskaber i virksomheder i Region Sjælland og hovedstaden. Samtidig er der naturligvis en vigtig forsyningssikkerhed i, at der også kan leveres gas den anden vej.

Det er vel ikke for meget forlangt, at Lolland-Falster efter cirka 40 år får tilbudt den samme infrastruktur som resten af landet. 

Kim Rahbek Hansen og Kim Frimann
Hhv. bestyrelsesformand for Business Lolland-Falster og formand for DI Lolland-Falster

Ikke for meget forlangt
Men en gasledning til Lolland-Falster er for dyr for samfundet, lyder det fra nogle. Andre mener, at biogas ikke er grønt nok. Til det må man blot sige: Ja, infrastruktur er en dyr investering. Det eksisterende danske gasnet, som blev besluttet i 1979, er for eksempel først betalt tilbage i 2023.

Men når vi etablerer infrastruktur i form af veje, jernbaner, energinet, er det først og fremmest for at skabe og sikre lige muligheder for borgere og virksomheder i Danmark og for derigennem at sikre vores fælles fremtid.

Det er vel ikke for meget forlangt, at Lolland-Falster efter cirka 40 år får tilbudt den samme infrastruktur som resten af landet. Særligt ikke, når det kan bidrage til opfyldelsen af regeringens CO2-målsætning.

Læs også: Greenpeace: Gasledning til Nordic Sugar fastlåser en fossil fremtid

Biogasproduktion er den mest effektive proces til at omdanne affald fra jordbrug, dyrehold og fødevareproduktion til energi. Halm og roetoppe forsvinder ikke af sig selv, men kan blive energi i stedet for at rådne op på en mark og udlede metan, som har en drivhuseffekt mange gange større end effekten af CO2-emissioner.

Gylle forsvinder heller ikke af sig selv, men processen i et biogasanlæg kan afgasse gyllen, så den bliver til bæredygtig gødning. CO2-reduktioner i landbruget er essentielt i klimakampen, og her er biogasproduktion et afgørende parameter. Desuden skaber biogassen lokale muligheder for Power-to-X-teknologier i forhold til lagring og overførsel af sol- og vindenergi.

Et fælles ansvar
Nogle røster har ladet forstå, at energiforsyningen på Lolland-Falster må være industriens eget problem med henvisning til sukkerproducenten Nordic Sugar. Virksomhedens to sukkerfabrikker i henholdsvis Nakskov og Nykøbing Falster er grundet nye miljøkrav fra EU tvunget til inden 2024 at finde andre energikilder end kul og olie, og biogas er det eneste alternativ, producenten tør satse på.

Er det bare sukkerfabrikkens problem, eller har vi et fælles ansvar? Danmarks første sukkerfabrik blev etableret på Lolland-Falster i 1873, og sukkerproduktionen er stadig den dag i dag en afgørende vigtig vækst- og beskæftigelsesfaktor på Lolland-Falster, hvor Nordic Sugar skaber direkte beskæftigelse for 1300 borgere. Lolland-Falsters fede muld og sukkerroer er en konkurrencedygtig kombination.

De færreste ved sikkert, at Lolland-Falster er Danmarks finansielt mest solide landbrugsregion, og at der stort set ikke findes steder i Danmark med bedre jordforhold. Derfor er det i høj grad oplagt, at Lolland-Falster, særligt når Femern Bælt-forbindelsen er etableret, kommer til at tiltrække flere procesvirksomheder inden for planteavl og jordbrug. Disse vil med stor sandsynlighed stille som betingelse, at der er en bæredygtig løsning for deres restprodukter.

Og de og mange andre eksisterende og nye virksomheder vil ligeledes prioritere, at de kan udnytte en grøn biogasbaseret energiforsyning som konkurrenceparameter på eksportmarkederne. Allerede nu står 20 lokale virksomheder klar i køen til at aftage biogasenergi, alene fordi det giver en konkurrencemæssig fordel.

Videreførelsen af gasnettet til Lolland-Falster skaber desuden en case bestående af et ø-samfund med cirka 102.000 indbyggere, hvor både borgere og virksomheder udelukkende forbruger grøn energi, der er produceret lokalt. Det kan vi alle drage erfaringer af på vejen mod en mere bæredygtig fremtid.

En gasledning til Lolland-Falster er et væsentligt bidrag til CO2-reduktionerne, som samtidig sikrer arbejdspladser og giver danske konkurrencefordele på eksportmarkederne. Sjældent har et infrastrukturprojekt givet så megen værdi.