Man kan ikke spare sig til den grønne omstilling

Risikoen for at brænde ejendommen ned var simpelthen for stor. Det kunne ikke længere gå, at hver enkelt lejlighed skulle have sin egen brændeovn. I takt med at bygningerne i New York sidst i 1800-tallet skød i vejret, voksede også behovet for at finde en teknologi, der kunne sikre varme, selv på de allermest vinterkolde dage, uden at risikere sit helbred.

Løsningen blev i første omgang et fjernvarme-damp-system, hvor man sendte damp fra en centralstation op igennem bygningen. Damp har den fordelagtige egenskab, at den er relativt let at transportere og især at sende til vejrs. Det var i en kort årrække den foretrukne løsning, men da opstod en anden udfordring: nemlig at sikre, at husstandenes radiatorer var svejset grundigt nok til, at de kunne holde de høje tryk, der skulle til for at sende dampen rundt.

Teknologi har fjernet frygten
Skønt vi i Danmark har haft fjernvarme, siden det første anlæg blev opført på Frederiksberg i 1903, skulle vi helt hen til midt 50’erne, før fjernvarmen fik sit gennembrud. Og i dag kan vi fortælle, at fjernvarmen leverer varme til mere end 1,7 mio. boliger og 3,6 mio. danskere.

Selvom man som forbruger naturligt nok er optaget af, om man har adgang til opvarmning af sin bolig, så er det ganske anderledes krav, vi oplever, der bliver stillet til os af såvel kunder som politikere.

Fjernvarmen trækker den grønne omstilling
I 2050 skal al energi i Danmark komme fra vedvarende energi. Det er et mål, der stiller store krav til de sektorer, der endnu ikke er på sporet. Men for energisektoren og herunder ikke mindst varmesektoren er vi for længst holdt op med at betragte dette mål som en byrde, men som den reelle mulighed, det er.

Vores selskabers ejere har alle hver for sig mål om at blive CO2-neutrale inden for de kommende 10-20 år. Det betyder, at vi skal fortsætte ud ad det spor, vi har været på et stykke tid, med at omstille vores kraftværker, investere i ny og miljøvenlig teknologi og gradvist udfase brugen af fossile brændsler. Som sektor har fjernvarmen befundet sig på dette spor over en årrække, og i dag er mere end 56 pct. af vores varmeproduktion baseret på grøn energi, hvilket er 20 pct. mere, end det var i 2006.

Fjernvarmeindustrien eksporterede sidste år teknologi og rådgivning for mere end 6 miliarder kroner og sektoren forventer, at eksporten over de næste fem år vil stige til mere end 10 milliarder kroner.

Direktørerne i fjernvarmeselskaberne i København, Aarhus, Odense og Aalborg

Når den udvikling har kunnet finde sted, skyldes det, at energi- og varmesektoren har været dækket af stabile rammevilkår, hvor vi har kunnet investere i god tro med en forventning om, at vores investeringer var økonomisk fornuftige for vores kunder og samtidig bidrog afgørende til de landspoliske klima og energipolitiske målsætninger. Brede energipolitiske forlig og konsensus på det landspolitiske plan har været afgørende i leveringen af den sikkerhed.

Den sikkerhed er også afgørende for de beslutninger og investeringer, vi skal foretage, når vi skal indfri det fulde mål om at blive CO2-neutrale.

Efterspørgsel på grøn teknologi stiger
Fjernvarmeindustrien eksporterede sidste år teknologi og rådgivning for mere end 6 mia. kr., og sektoren forventer, at eksporten over de næste fem år vil stige til mere end 10 mia. kr.

Teknologiudviklingen sker først og fremmest ude i virksomhederne, der har stigende succes med at tiltrække kvalificerede medarbejdere, som kan udvikle danske løsninger, der efterspørges globalt. I fjernvarmeselskaberne kan vi understøtte denne udvikling ved at vise omverdenen, at teknologien virker i praksis. Det mærker vi en voksende efterspørgsel efter.

Vi er som sektor parate og gearede til at gå foran; fortsætte omstillingen mod en grøn varmeproduktion, understøtte samfundets og industriens eksportinteresser og fastholde en høj forsyningssikkerhed til glæde for vores kunder.

Men vi kan kun gøre det, hvis vi fortsat møder opbakning til vores arbejde og fortsat oplever brede forlig og landspolitisk konsensus om den overordnede retning. I den henseende bliver 2016 et skæbneår for varmeselskaberne. Dels fordi vi afventer resultatet af de politiske forhandlinger, der pågår, om hvordan fjernvarmesektoren skal indfri det effektiviseringspotentiale, som man politisk har besluttet, at sektoren skal levere.

Og dels fordi vi afventer den afgiftsanalyse, som regeringen inden for få måneder offentliggør. En afgiftsanalyse, der ganske vist skal igennem en politisk forhandling, der kan blive vanskelig i sig selv, men som vil udstikke retningen for, hvilke energiteknologier det bedst kan betale sig at investere i. Og lige så vigtigt, om de teknologier vi allerede har investeret i, fortsat er de rigtige såvel økonomisk som klimamæssigt.

Vi vil gå konstruktivt ind i udmøntningen af begge aftaler. Og vi vil især bidrage til, at de forandringer, sektoren står over for, sker på en måde, hvor vi fortsat tager hensyn til forbrugerne og til, at den grønne omstilling kan fortsætte, som vores ejere og forbrugerne kræver det af os. Her må kortsigtede effektiviseringsgevinster ikke blive et altoverskyggende mål.

Hver for sig vil de to begivenheder sætte himmelhøje spor for udviklingen i fjernvarmesektoren og for udnyttelsen af det fulde potentiale, sektoren rummer.

Indlægget er skrevet af: 

Bjarne Munk Jensen, varmechef i Affald Aarhus, Jan Strømvig, adm. direktør i Fjernvarme Fyn, Lars Therkildsen, adm. direktør i Hofor, Jesper Møller Larsen, varmeforsyningschef i Aalborg Forsyning.