Middelfart gør status på erfaringer med ESCO-Light

Af Morten Mejsen Westergaard
Klimachef ved Middelfart Kommune, cand.geom. og MLP i læreprocesser

Hvordan kan en kommune bidrage til energiforbedringer i privatboliger – med minimum af indsats, bøvl og transaktionsomkostninger?

Projektresultater fra ESCO-Light: Energibesparelser på 2½ mio. kwh i boliger, svarende til lokalomsætning på 8½ mio. kr., der igen svarer til 8-12 årsværk i den lokale håndværkerbranche. Sagt på en anden måde var projektet godt for klima, konto og komfort.

Projektet kørte i en ”light”-version i 2011 og 2012 og var bundet sammen af en samarbejdsaftale mellem kommune, energiselskaber, håndværkere og videncenter for energibesparelser i bygninger.

Strategisk trækkraft og drivere – konceptet.
Det kan betale sig at spare på energien. Det ved vi alle. Med ESCO-light konceptet bliver energibesparelser endnu mere værdifulde og gennemskuelige. Med projektet fik boligejerne ikke blot energibesparelsen, der opstår ved eksempelvis at skifte de gamle vinduer ud med lavenergivinduer, konvertere olie-kedel til fjernvarme eller mere isolering på loftet. Boligejerne fik også et kontant ”tilskud” pr. kwh, der beregningsmæssigt kunne og blev sparet!

Boligejerne kan godt lide tilskud, og selv små tilskud har en virkning. Incitamentet, omtalt som ”tilskud” i projektet, stammer fra det forhold, at energiselskaberne er pålagt at realisere energibesparelser. Energibesparelserne skal indberettes til Energistyrelsen. Hvis energiselskaberne ikke selv kan realisere energibesparelserne, så må energiselskaberne købe. Der opstår derved et reelt marked for energibesparelser. Lidt på samme måde som CO2-kvoter. ESCO-Light projektet købte så at sige energibesparelserne hos boligejeren for 24 øre pr. kwh.

For at energibesparelserne har en indberetningsværdi over for Energistyrelsen, er der særlige krav til energibesparelsernes kvalitet: De skal være additionelle, de skal være beregnet korrekt, de skal tilvejebringes igennem en dokumenteret proces, der opfylder Energistyrelsens krav. Kort og godt betyder det, at energibesparelserne kun har værdi, hvis de er skabt på baggrund af en særlig indsats. Jeg er helt vild med det koncept.

Hvordan gjorde vi i virkeligheden?
Den danske håndværkerbranche har endnu ikke de helhedsorienterede kvalifikationer, der kan godtgøre, at de producerer additionelle energibesparelser. Derfor måtte håndværkerne efteruddannes til energivejledere. Uddannelsen skete på tværs af faggrænser. Udover læring på tværs af fag blev de nyuddannede energivejledere i stand til at fremme deres salg ved at give boligejeren ”tilskuddet”.

Den strategiske vigtige pointe er imidlertid, at håndværkeren bliver i stand til at beregne energibesparelsens størrelse af forskellige virkemidler (isolering, varmekilde osv.). Med den viden er der ikke langt til, at håndværkerne selv bliver i stand til at fungere som leverandører af ”sikre energibesparelser”, når de taler med danske boligejere. Læring om energi i byggeriet er en vigtig konkurrenceparameter for branchen som helhed. Dertil er det vigtigt for hele den grønne omstilling.

Den værdifulde viden er, uanset projektlevetid, håndværkerne/energivejledernes for altid – og ja, ofte fik håndværkeren/energivejlederen en decideret ordre på deres viden om energiforbedringerne. Det gør de i øvrigt stadig!

Den simple proces – en energivejleder, et dokument og et tilbud
I ESCO-Light gennemføres hele processen ud fra ét samlet dokument over for boligejeren. Det er for at ”komprimere energirenoveringens værdikæde” eller, sagt på en anden måde, lette muligheden for boligejeren for at få ideen om energiforbedring til at handle på ideen (på nudansk; one-stop-shop). Med det ene dokument gennemgås og beregnes mulige energibesparelsers størrelser og dermed ”tilskuddets størrelse” af håndværker/energivejleder, der har en dialog med boligejeren om mulighederne.

Projektresultaterne var, udover de nævnte konkrete resultater, at viden om energiforbedringer blev indlejret i flere af håndværksvirksomhedernes profil og bidrog dermed til deres konkurrenceevne.

Boligejeren betalte selvsagt investeringen i vinduer, isolering o.l. Det viste sig, at ”tilskuddet”, beregningen af energibesparelsen og den helhedsorienterede rådgivning var et betydeligt incitament for at boligejeren får ideen til energiforbedring og omsætter tanke til handling. Det har mange boligejere siden udtrykt.

Pointer - projektexit - debatoplæg
Ordningen bygger på to væsentlige elementer. Dels at der er efterspørgsel på energibesparelser. Dels at energibesparelserne er additionelle.

Efterspørgslen på energibesparelser i den private boligmasse kan øges – det er et politisk spørgsmål. En øget efterspørgsel vil bidrage til en øget bevidsthed om energibesparelser i den private boligmasse, da en efterspørgsel vil fremme ESCO-Light-lignende projekter og ordninger.

”Additionalitets-princippet” er også projektets styrke. Hvis ikke princippet håndhæves, reduceres energispareindsatsen tendentielt til en ”registreringsordning for bygningsrenovering”. Additionalitets-princippet er vigtigt at værne om.

Pilotprojektet ophørte, trods ærgrelse hos partnerne, af flere årsager. Hovedsageligt fordi pilotprojektet var tidsafgrænset. Dels fordi modellen nu kan kopieres af energiselskaberne, der reelt har forpligtigelserne. Endeligt fordi der nu er så mange ordninger, hvor indberetning er mindre tidskrævende (desværre på bekostning af indsigt i, hvorvidt der reelt udvises en helhedsorienteret og additionel indsats).

Så spørgsmålet er nu; Vil vi som samfund ikke øge tempoet i den grønne omstilling i privatboliger ved at prioritere tiltag, der bygger på energisparemål og additionallitet?

I min optik vinder alle ved en ambitiøs energispareordning baseret på additionalitet – også for den private boligmasse. Så hvorfor ikke være ambitiøse på vegne af de bygninger, hvor vi opholder os en stor del af vores liv?