Niras: Kom nu ind i Big Data-kampen

De enorme mængder data, som det offentlige ligger inde med, kan blive guld værd for os som samfund, hvis vi lærer at udnytte hele dets potentiale, skriver Allan J. Christensen, direktør i Niras.

Allan J. Christensen
Direktør i Niras

Danmark er Europas mest digitale land. År efter år kårer EU-kommissionen Danmark som digitaliserings-duks, og digital selvbetjening  er en selvfølge i alt fra netbank til online shopping og skattebetaling. Det skyldes ikke mindst regeringens digitaliseringsstrategi, der blandt andet slår fast, at 80 procent af al kontakt med det offentlige i 2015 skal være digital.

Og det er jo alt sammen meget godt, for både borgerne og systemet sparer milliarder på at klare tingene over nettet i stedet for at stå i kø nede på kommunekontoret.

Men den såkaldte digitaliseringsgevinst er kun en lille del af det potentiale, der ligger i at have et gennemdigitaliseret samfund. Min påstand er, at vi stadig kun har kradset i overfladen af, hvad vi kan få ud af de mange data.

I stedet for bare at sætte strøm til de eksisterende arbejdsgange kunne vi få langt mere ud af at kombinere de mange oplysninger på nye måder – det vi også kalder Big Data.

Tag for eksempel Londons brandvæsen. På baggrund af en lang række data om bygningernes alder og stand, beboernes indkomst og sociale forhold og ikke mindst historikken over udrykninger, kan korpset nu opsøge de adresser med størst sandsynlighed for en brand. Med ansigtet lagt i de alvorlige folder afleverer de gode råd og røgalarmer ”…for næste gang kommer vi med udrykning,” som de siger.

Også herhjemme kan det offentlige blive langt bedre til at kombinere de gigantiske mængder af data, der ligger lige for fødderne.

Kombinér data til nye tjenester og services
Kigger politiet i kriminalitetsstatistikkerne, når patruljer og vagter skal planlægges? Kan indberettede kørselsfradrag hos SKAT bruges til at dimensionere vejnettet? Eller kunne vi have undgået tragiske misbrugssager, hvis myndighederne var bedre til at kombinere alarmklokker fra forskellige datakilder?

Som borger har jeg også en lang rækker ønsker, hvor Big Data kunne gøre en forskel. Hvis jeg overvejer at købe hus et bestemt sted, kunne det være rart med en ”Hvis du flytter hertil-service” på kommunernes hjemmeside.

Med et klik på et kort kunne jeg få oplyst karaktergennemsnit på de tre nærmeste skoler, hvilke fritidsaktiviteter der ligger i nærheden, hvor langt der er til supermarkedet, hvordan stemmefordelingen og det gennemsnitlige uddannelsesniveau er i kvarteret, hvor mange indbrud der har været i området og så videre.

Gør Big Data til Big Business
I Niras har vi etableret et Big Data Center, der hjælper et hav af forskellige kunder. Vi kan beregne, om Apples kommende datacenter i Viborg er truet af oversvømmelse, vi kan finde den optimale placering af nye supermarkeder, og vi kan hjælpe byer med at blive Smart Cities.

Der er så mange data, og der er så mange muligheder. Region Hovedstaden har som nogle af de første kastet sig ind i kampen ved at etablere en Big Data-platform, men vi har brug for at få flere offentlige aktører med, så vores samfund kan høste gevinsten ved at gøre Big Data til Big Business.

 

Forrige artikel R: Klog kystsikring kræver en plan R: Klog kystsikring kræver en plan Næste artikel Affaldsforening: Genanvendelse og forbrænding er ikke modsætninger Affaldsforening: Genanvendelse og forbrænding er ikke modsætninger