Debat

Nødvendigt med nytænkning af varmeforsyningen

DEBAT: Med overgangen fra fossile brændsler til vedvarende energi, er der behov for en samlet og fremtidssikret planlægning, der integrerer varmeforsyningen i miljø- og energipolitikken, mener Konstantin Lassithiotakis og Lotte Thøgersen fra VIA University College.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

af Konstantin Lassithiotakis og Lotte Thøgersen 
Direktør og forskningschef for byggeri, energi og miljø, Teknisk-Merkantil Højskole, VIA University College

Miljøminister Ida Auken vil med sin plan "Danmark uden Affald" begrænse affaldsforbrændingen til fordel for mere genbrug. Det ønske vil få konsekvenser for den del af fjernvarmen, der netop er bygget op omkring affaldsforbrænding, og det har fjernvarmebranchen også gjort opmærksom på.

Men de modstridende interesser mellem varme og genbrug er blot endnu en indikation af, at der er brug for et stærkere samlet politisk fokus på den fremtidige danske varmeforsyning.

Kan makkerskabet mellem el og varme fortsætte? 
Produktionen af el og varme har med stor succes kørt parløb de seneste 30-40 år i Danmark. Et makkerskab, hvor spildvarmen fra elproduktionen på større og mindre kraftværker er blevet brugt som fjernvarme. Effektivt, rationelt og billigt.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Spørgsmålet er blot, om makkerskabet mellem el og fjernvarme også er rationelt i fremtiden. Eller om det er ved at blive overhalet af en kombination af den teknologiske udvikling og forskellige politiske mål.

Udfasningen af de fossile brændsler i energiforsyningen flytter produktionen af el væk fra kraftværkerne og over til de vedvarende energikilder, først og fremmest vindmøller og solceller. Det gør kraft/varmeværkerne urentable. Værker lukkes, og kraft/varmeproduktionen indskrænkes.

Afbrænding er ikke længere nødvendigt for at kunne producere varme. Den teknologiske udvikling har åbnet for at bruge helt andre opvarmningskilder, og flere af dem er tilmed vedvarende.

Konstantin Lassithiotakis og Lotte Thøgersen
Direktør og forskningschef for byggeri, energi og miljø, Teknisk-Merkantil Højskole, VIA University College

Herhjemme har flere kommuner ligefrem købt lokale lukningstruede værker for at sikre den fortsatte varmeforsyning. En disposition, der netop illustrerer det voksende dilemma mellem økonomi og rentabel drift på den ene side og forsyningssikkerhed på den anden.

Fyring med kul på de tilbageblevne værker kolliderer med bestræbelserne på at nedbringe CO2-udslippet, og det imødegås med en omlægning til at fyre med biomasse. Imidlertid rejser miljøfolk tvivl om det CO2-neutrale i biomassen, og en stigende efterspørgsel kan betyde stigende priser og dermed yderligere pres på verdens naturområder.

Samtidig er biomassen om få år efter al sandsynlighed et alt for værdifuldt råstof i den mere avancerede energiproduktion til, at det bare skal brændes af i varmeproduktionen.

Nye former for opvarmningskilder
Imidlertid er der ingen grund til ensidigt at satse på varmeforsyningen, der bygger på brændbart materiale af den ene eller anden slags, for afbrænding er ikke længere nødvendigt for at kunne producere varme. Den teknologiske udvikling har åbnet for at bruge helt andre opvarmningskilder, og flere af dem er tilmed vedvarende.

En del af fremtidens varmeforsyning kan således hentes fra varmekilder med temperaturer helt ned til 10 grader. Det er varmepumpernes teknologi, der kan sikre en varmeforsyning på det grundlag, og varmekilder med lave temperaturer er der mange af.

Et helt konkret eksempel er rensningsanlæggenes spildevand. Fra en mellemstor by som Horsens udleder Horsens Vand dagligt 22.000 kubikmeter renset spildevand til Horsens Fjord. Det vand har året rundt en temperatur mellem 10 og 20 grader. Kan der trækkes blot fem grader ud af vandet, giver det tilstrækkeligt med varme til at dække hele sommerforbruget hos fjernvarmekunderne i Horsens og 10-12 procent af forbruget om vinteren.

Andre mulige kilder er spildvarme i industrien, varme fra køle- og fryseanlæg eller fra ventilation og køling fra store bygninger. For ikke at tale om egentlige solfangeranlæg, som flere og flere varmeværker opstiller som supplement til deres nuværende varmeproduktion.

Lagring af varme 
Men lavtemperaturkilder leverer ofte den samme mængde varme døgnet rundt, året rundt, og solfangeranlæg producerer ligefrem mest i de perioder, hvor behovet for varme er mindst. Udnyttelsen af disse kilder kræver, at vi lagrer varmen. I kort tid, hen over et døgn, i få dage, og i lang tid, f.eks. fra sommer til vinter. Det kan lyde omstændeligt, men teknologisk er det ikke noget problem, og lagring af varme åbner netop for en langt mere decentral varmeproduktion og varmeforsyning.

En varmepumpes effektivitet afhænger primært af dens konstruktion, ikke af dens størrelse. Varmeproduktion med varmepumper behøver ikke foregå på centrale, store enheder med den tilhørende transmission af varme mellem værk og forbruger. Den kan ske decentralt i f.eks. et boligkvarter eller hos den enkelte bruger. Det betyder, at en del af fremtidens varmesystemer kan være en række lagre, der samler varme fra forskellige kilder lokalt og forsyner et lokalområde.

Lokalplanlægning og produktion gør det muligt at bygge fremtidens varmeforsyning op fra et mikroperspektiv, hvor udgangspunktet er behovet og de lokale varmekilder.

Mikroperspektivet åbner for at prioritere udviklingen af en flerstrenget og fremtidssikret varmeforsyning højere, end tilfældet er i dag: Det vil gøre det muligt at trække på forskellige teknologiske løsninger og muligheder i den fortsatte udvikling af varmesektoren. Det vil også kunne skabe et bredere grundlag for den fremtidige brug og udvikling af fjernvarmen i en form, der er tilpasset disse muligheder.

Det er de forskellige politiske tiltag på miljø- og energiområdet, der ændrer grundlaget for vores nuværende varmeforsyning. Derfor bliver behovet for en samlet og fremtidssikret planlægning, der integrerer varmeforsyningen i miljø- og energipolitikken en mere og mere presserende politisk opgave.

Med lidt held kan miljøministerens ambition for et Danmark uden affald blive katalysatoren, der sætter en løsning af denne opgave i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00