Nordisk Ministerråd: Energikrisen aktualiserer det nordiske energisamarbejde
Den nuværende energikrise har for alvor vist, at værdien af et stærkt, regionalt, nordisk energisamarbejde aldrig kan overvurderes, og vi bør derfor styrke det nordiske energisamarbejde fremadrettet, så vi står stærkest mod fremtidens udfordringer, skriver Karen Ellemann.
Karen Ellemann
Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium"Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde," sagde Winston Churchill. Det kan lyde provokerende, men nu tillader jeg mig at gentage ham, hvorfor jeg også hellere må uddybe.
Der er absolut intet godt at sige om den nuværende energikrise, som er fulgt i kølvandet på det russiske angreb på Ukraine. Energikrisen har sendt chokbølger gennem den internationale økonomi. Her i Norden har vi også mærket konsekvenserne, da forsyningssikkerheden er blevet udfordret med store økonomiske konsekvenser for både virksomheder og husholdninger.
Fremtidens energisystemer i Skandinavien: Venner eller fjender?
Midt i energikriser og den grønne omstilling står Danmark, Norge og Sverige alle overfor store udfordringer på energi- og forsyningsområdet.
Kan et styrket samarbejde i regionen være vejen frem, eller tjenes landene bedst ved at kigge indad? Det inviterer Altinget til temadebat om på tværs af hele Skandinavien.
Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas.
Men hvorfor er det så, at jeg indleder med det kyniske citat af Churchill? Historisk set har det vist sig, at netop 'kriser' fremmer nye eller trængte dagsordener.
Den nuværende energikrise har for alvor vist, at værdien af et stærkt, regionalt, nordisk energisamarbejde aldrig kan overvurderes, og vi bør derfor styrke det nordiske energisamarbejde fremadrettet. Et intensiveret nordisk energisamarbejde vil ikke bare ruste os mod fremtidige geopolitiske udfordringer, men alt andet lige også fremme den grønne energiomstilling.
Nordisk førerposition
De globale klimaforandringer kræver radikale omstillinger af energiproduktionen og- forbruget i hele verden.
I Norden har vi potentialet til at gå foran. I en global optik er de nordiske lande stor-eksportører af grøn energiteknologi, og i takt med at tempoet på den grønne omstilling også stiger i resten af verden, vokser de nordiske virksomheders eksportmulighederne for grøn teknologi og knowhow.
Fra rapporten "Renewable Energy in the Nordics 2021", udgivet af Nordisk Energiforskning, ved vi, at vedvarende energi udgjorde mellem 36 procent - 73 procent af det samlede årlige energiforbrug i de fem nordiske lande i 2019.
I EU udgjorde vedvarende energi kun 19 procent af det samlede energiforbrug i samme periode. Og fokuserer vi på elforbruget, kommer tre fjerdedele af det nordiske elforbrug fra vedvarende energi, mod en tredjedel i EU.
I Norden har vi dog fortsat et stort forbrug af olie og gas. En massiv udbygning af vedvarende energi er derfor en altafgørende forudsætning for, at de nordiske lande kan leve op til de klimamål, som vi allerede har forpligtet os til. Heldigvis er den grønne udvikling af det nordiske energisystem i dag både effektiv og konkurrencedygtig, så hvad venter vi på?
Konkurrencen bliver hårdere
Tidligere i denne uge var Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd samlet til temasession i Reykjavík, her var hovedtemaet nordisk energiforsyning i en urolig tid.
Behovet for nye og innovative løsninger knyttet til den grønne omstilling og vedvarende energi vokser på globalt niveau, og den internationale konkurrence inden for eksport af grøn teknologi og knowhow tager til.
Vores eksisterende energisamarbejde – med et mix af forskellige energikilder – styrker den nordiske forsyningssikkerhed, og gør Norden mindre afhængig af energiimport fra ustabile regioner
Karen Ellemann
Generalsekretær, Nordisk Ministerråd
Et aktuelt eksempel er "The Inflation Reduction Act 2022", hvor den amerikanske regering har valgt at kanalisere store pengebeløb fra det offentlige til private virksomheder, som arbejder med grønne teknologiløsninger. I EU blev modreaktionen på det amerikanske initiativ "Green Deal Industrial Plan".
Uanset handling og modhandling, så bliver konkurrencen inden for grøn teknologi og knowhow kun hårdere i de kommende år.
Som allerede nævnt har energikrisen store konsekvenser, men heldigvis står de nordiske lande stærkere sammenlignet med andre dele af Europa og verden. Vores lange tradition for samarbejde på energiområdet har vist sig at være et effektivt bolværk mod udefrakommende udfordringer.
Vores eksisterende energisamarbejde – med et mix af forskellige energikilder – styrker den nordiske forsyningssikkerhed, og gør Norden mindre afhængig af energiimport fra ustabile regioner.
Nordens billigste og største vedvarende energikilder er vindkraft, vandkraft og solenergi samt biomasse og geotermi. Geografisk er de vedvarende energikilder fordelt forskelligt mellem de nordiske regioner, hvilket kun understreger vigtigheden af et intensiveret energisamarbejde i Norden.
Fremtidens energisystem
Et presserende emne i forbindelse med energikrisen og den grønne omstilling er, hvordan vi i Norden bedst muligt fremtidssikrer en stigende energiefterspørgsel baseret på el fra vedvarende energikilder? Er Nordens elnet og -infrastruktur klar til et stigende elforbrug – ikke mindst fra Power-to-X-anlæg – samtidig med at en større andel af elproduktionen skal komme fra vedvarende energikilder?
Det er derfor af afgørende betydning, at vi i Norden fortsætter og udbygger det nordiske energisamarbejde
Karen Ellemann
Generalsekretær, Nordisk Ministerråd
At fremtidssikre det nordiske elnet til et markant større elforbrug baseret på primært vedvarende energikilder kræver en fælles indsats. Det er derfor af afgørende betydning, at vi i Norden fortsætter og udbygger det nordiske energisamarbejde.
Rapporten "The Nordic Energy Trilemma – Security of Supply, Prices and Just Transition", som netop er udgivet af Nordisk Energiforskning kortlægger denne udfordring. Rapporten understreger blandt andet vigtigheden af:
- At det nordiske elnet og -infrastruktur løbende bliver tilpasset til at honorere samfundets behov og ønsker om at levere en grøn og retfærdig energiomstilling og samtidig opretholde en høj forsyningssikkerhed. I denne henseende bør passende roller, ansvar for markedsaktører/regeringer og antallet af markedssammenkoblinger overvejes.
- At Norden udnytter de forskellige teknologier og energibæreres styrker og muligheder for at udvikle lokale energisystemer, samtidig med at vi begrænser afhængighed af en enkelt teknologi, facilitet eller forsyningsvej. Det forudsætter, at Norden diversificerer sine kilder til energiproduktion, -bærere og -lagring i overensstemmelse med nationale klimamål.
Energikrisen og den grønne omstilling har aktualiseret behovet for et styrket nordisk energisamarbejde. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at vi i Norden fortsætter og styrker en samlet nordisk energi-infrastruktur.