23. august 2017 kl. 03.00

Ny kortlægning: Politisk modstand og korslagte arme i forsyningssektoren

ANALYSE: En rundspørge blandt beslutningstagere i forsyningssektoren tegner billedet af en branche, som afviser alle politiske forandringer. Og helst bare vil have lov at være i fred.

Klaus Ulrik Mortensen

Journalist

Personligt er jeg overrasket over, at man tror så meget på, at hvile i sig selv fortsat vil være det bærende princip. Det virker ikke til, at branchen som helhed forventer, at der ligger et opgør med hvile i sig selv-princippet lige rundt om hjørnet.
Thomas Lyhne
Partner, Pluss

Fakta

Pluss har sammen med EY gennemført en spørgeskemaundersøgelse af strategier og tendenser i den danske forsyningssektor.
Deltagerne i holdningsundersøgelsen er bestyrelsesformænd, direktører og mellemledere fra vand-, spildevands-, fjernvarme- og affaldsselskaber.
Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse i juni 2017. 643 beslutningstagere blev inviteret. 317 har svaret, hvilket giver en samlet svarprocent på 49 procent.

Kilde: Pluss og EY

Enhver virksomhed og organisation stor nok til at slutte kreds om et mødebord kender til fænomenet.

Kald dem pessimister, sortseere, nej-hatte eller lyseslukkere. Men dér sidder de og peger tomlen nedad til alle forsøg på nytænkning.

Det kan derfor ikke overraske, at også forsyningssektoren rummer individer, som er mere tilbøjelige til at møde fremtiden med korslagte end åbne arme.

Dokumentation

Her er de seks hovedkonklusioner i analysen af forsyningssektoren:

Høj forsyningssikkerhed og sikker drift er topprioritet: Høj forsyningssikkerhed og sikker drift er topprioritet i sektorens selskaber. Herefter følger omkostningsreduktioner og lavere takster samt forretnings- udvikling, innovation og teknologisk udvikling. Beslutningstagernes strategiske vurderinger flugter generelt med sidste års undersøgelse.
Begrænset fokus på understøttelse af dansk eksport: Beslutningstagerne har begrænset fokus på understøttelse af dansk eksport. Blandt beslutningstagerne i de kommunalt ejede forsyningsselskaber og de fælleskommunale affaldsselskaber er der dog større relativt fokus på dette område.
Politiske og regulatoriske rammer ses som hæmmende: Beslutningstagerne vurderer, at de politiske og regulatoriske rammer er overvejende hæmmende for selskaberne – særligt ift. selskabernes mulighed for at foretage miljørigtige investeringer. Der er dog væsentlige forskelle på tværs af selskabstyperne.
Reguleringen skaber et effektiviseringspres: Beslutningstagerne vurderer – ligesom i sidste års undersøgelse – at reguleringen skaber et effektiviseringspres. Det gælder i særlig grad selskaber reguleret af vandsektorloven, mens de fælleskommunale affaldsselskaber ligger relativt lavest.
Fokus på intern optimering frem for samarbejde og fusion: Interne optimeringer (arbejdsprocesser, organisering og teknologi) ses i høj grad som mulige bidrag til løbende effektiviseringer, mens samarbejder vurderes lidt mindre relevante og fusion i begrænset omfang opfattes som en relevant løsning.
Forventning om mere regulering samt færre og større selskaber med flere forsyningsarter: Beslutningstagerne forventer generelt mere regulering og flere krav til selskaberne. Strukturudviklingen ventes at gå mod færre og større selskaber med flere forsyningsarter. De færreste forventer, at selskaberne skal levere overskud til ejerne.