Nye kort skal forhindre kloakvand i gaderne

KLOAKVAND: Problemer med afledning af spildevand under skybrud bliver kortlagt, så oversvømmelser nemmere undgås.

Danmarks samtlige kommuner skal nu have undersøgt, hvor meget vand deres forsyningers kloakker kan bære, når det regner voldsomt. Deraf skal konkrete oversvømmelseskort tegnes, så kommunerne ved, hvor de målrettet skal sætte ind for at undgå, at kloakvand løber op i gaderne.

Kravet om de nye kort er en del af et lovforslag, som miljøminister Ida Auken (SF) har fremsat i Folketinget. Lovforslaget kommer til 1. Behandling 26. oktober.

”Vi skal sikre os mod kloakvand og oversvømmelser i boliger og hos private. For at kunne gøre det målrettet og effektivt skal kommunerne først og fremmest vide, hvor og hvorfor problemerne opstår. Den viden kan kommunerne få med de nye oversvømmelseskort og tage med videre i deres klimatilpasningsplaner til glæde for både husejere og virksomheder,” siger Ida Auken i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. 

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00