Opsamling: Hvordan skal KL vælge og vrage mellem forbrændingsanlæg?
TEMADEBAT: Altinget Forsyning spurgte en stribe aktører og eksperter, hvordan de mener, at KL skal gå til opgaven med "dødslisten". Her er overblikket over alle indlæg i debatten.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørPartierne bag klimaaftalen for affaldssektoren har stillet KL en svær opgave ved at bede organisationen præsentere en liste over forbrændingsanlæg, der skal lukke for at sænke den samlede kapacitet.
Aftalen gør det klart, at det skal være de "miljømæssigt" dårligste anlæg, der skal lukke.
Men hvordan skal det forstås? Og bør KL overhovedet præsentere en "dødsliste" for forbrændingsanlæggene?
Debat om KL's "dødsliste"
Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.
Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.
Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes.
Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg", der skal lukke. Men hvordan skal det mere bestemt forstås? Hvilke hensyn skal der ellers tages, inden forbrændingsanlæg udpeges til KL’s liste?
Er det kun de mindre anlæg, som er lukningstruede, eller skal man også rette blikket mod de større for at nå i mål med den forudsatte 30 procents reduktion af forbrændingskapaciteten?
Og hvilke anlæg har de bedste argumenter for fortsat at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning?
Altinget takker alle deltagerne i debatten. Selvom vi nu lukker debatserien om "dødslisten", tager vi fortsat gerne imod debatindlæg om sagen.
De kan rettes til [email protected].
Energi og Forsyning
