Professorer: Den falske overskudsvarme spøger stadig

KRONIK: Seks nye datacentre i Danmark vil få overskudsvarmen til at stige betydeligt de kommende år. Men vores afgiftssystem spænder ben for en ordentlig udnyttelse af den overskydende varme i fjernvarmesystemet, skriver professor Bent Ole Gram Mortensen og Jette Thygesen.

Har vi virkelig som samfund råd til at lade overskudsvarmen fra datacentre gå til spilde, spørger professorerne Bent Ole Gram Mortensen og Jette Thygesen. — Har vi virkelig som samfund råd til at lade overskudsvarmen fra datacentre gå til spilde, spørger professorerne Bent Ole Gram Mortensen og Jette Thygesen. Foto: Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Ole Gram Mortensen og Jette Thygesen
Professorer, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Det lyder næsten som fake news, men det er ganske vist: Der skulle angiveligt være noget, der hedder falsk overskudsvarme.

Overskudsvarme er en betegnelse for varme, der er tilovers efter allerede at have været brugt til typisk et procesformål i en virksomhed. ”Falsk” er blevet introduceret som et afgiftsmæssigt udtryk for, at der er brugt ekstra energi til at skabe mere overskudsvarme, end hovedformålet tilsiger, med den hensigt at spekulere i differentierede afgiftssatser.

Begrebet ”falsk overskudsvarme” har været brugt de sidste par år i forskellige dokumenter fra offentligt hold og er sågar nu at finde i et udkast til ”Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.)”.

Fakta

Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Lovforslaget blev i september 2018 sendt i høring af Energistyrelsen og er i dag et officielt lovforslag fremsat for Folketinget, hvor det forventes færdigbehandlet inden årets udgang. Retfærdigvis må det siges, at begrebet kun anvendes i bemærkningerne, ikke i selve lovteksten.

Fjernvarmens raison d'être
Omstændighederne er udtrykket til trods alvorligt nok. Det gælder energieffektiviteten i Danmark. Er vi effektive i vores energiudnyttelse, understøtter vi både samfundsøkonomien og miljøet. Termiske kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg producerer kølevand – overskudsvarme – og det har vi i Danmark traditionelt været gode til at udnytte i kraft af en fjernvarmesektor, der kunne og stadig kan nyttiggøre en stor del heraf.

Man kan frygte, at det offentliges økonomi nu er blevet så afhængige af energiafgifter, at lovgiver reelt er begrænset i sine muligheder for at agere med tiltag, der vil reducere afgiftsprovenuet
Bent Ole Gram Mortensen og Jette Thygesen

Kraftvarme kalder vi det, og det har været med til at holde brændselsforbruget nede i Danmark. Netop evnen til at nyttiggøre, hvad ellers måtte kasseres, er ét af fjernvarmens raison d'être. Fjernvarmen er blevet én af Danmarks succeshistorier. Den dækker aktuelt langt mere end halvdelen af det danske boligareal.

Og selv om fjernvarmen har været udfordret af høje priser på visse små værker – noget, der har fyldt meget både i pressen og hos de berørte – så har hovedparten af fjernvarmeforbrugerne næppe kunnet få en billigere boligopvarmning end netop fjernvarme. Det skyldes blandt andet udnyttelsen af overskudsvarme.

Kraftvarmen under pres
I disse år er den klassiske kraftvarme under pres af blandt andet lave elpriser på engrosmarkedet. Samproduktion mellem el og varme er ganske enkelt mindre lønsomt med lave elpriser.

Der er dog andre industrisektorer, der også har overskudsvarme, som endnu ikke er udnyttet til fulde. Den industrielle overskudsvarme må forventes at stige betydeligt i de kommende år. Det skyldes de mange store datacentre, der i disse år planlægges anlagt i Danmark af eksempelvis Facebook, Apple og Google. Disse har et stort kølebehov og dermed megen overskudsvarme.

En barriere for udnyttelsen af denne overskudsvarme er afgifterne. Både de afgifter, der lægges direkte på overskudsvarmen, og den elafgift, der skal betales, når der skal benyttes varmepumper til at give overskudsvarmen en temperatur, hvor den kan benyttes i et fjernvarmeværk.

Der har allerede fra blandt andet energi-, forsynings- og klimaministerminister Lars Chr. Lilleholts (V) side været udtrykt bekymring over, at kun ét af de seks planlagte store datacentre ifølge en kortlægning fra Ingeniøren har konkrete planer om at udnytte overskudsvarmen.

Der er således én væsentlig barriere for udnyttelsen af industriel overskudsvarme til fjernvarmeformål i Danmark – vores energiafgiftssystem.

Læs også

Fors: Hvorfor må leverpostej ikke levere varme på villavejene?

Debat

Det begyndte i 1995
I 1995 indførte man nye afgiftsregler, der fjernede virksomheders mulighed for at få godtgjort afgifter på energi, der blev benyttet til rumopvarmning. Der kom således lavere energiafgifter på varme til proces end på varme til rumopvarmning.

Denne afgiftsjustering medførte – ifølge lovbemærkningerne – et incitament til at lade produktionsanlæg producere mere overskudsvarme end nødvendigt for processen for at kunne udnytte overskudsvarmen til rumopvarmning og dermed slippe billigere i afgifter. Det er netop denne ekstra produktion af overskudsvarme, der i dag betegnes som falsk overskudsvarme.

Svaret på det forventede incitament var en afgift på udnyttelse af overskudsvarme. Den måtte dog ikke være for stor, viste man allerede dengang, for så ville overskudsvarmen slet ikke blive udnyttet. Det skete nu alligevel. Altså at overskudsvarmen ikke blev og stadig ikke bliver udnyttet.

Selv forsøg på at forære overskudsvarmen væk til et fjernvarmeværk har i visse tilfælde udløst afgift, skønt der vel i den situation ikke ville have været incitament til at øge produktionen af overskudsvarme kunstigt.

Så skønt noget industriel overskudsvarme er blevet udnyttet, er det ikke overraskende, at der stadig mangler meget. Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme skønner, at potentialet i overskudsvarme med de kommende datacentre vil kunne opvarme 220.000 danske husstande, hvis rammebetingelserne er de rette. Den aktuelle udnyttelse svarer til opvarmningen af cirka 50.000 husstande.

Nye og tvivlsomme regler
Nu er der så fremsat forslag om nye regler. Disse – skulle man mene – ville sikre en bedre udnyttelse af eksisterende industriel overskudsvarme og især den fremtidige vækst fra datacentrene. Intentionen i energiaftalen fra juni 2018 indgået mellem Folketingets partier var i al fald eksplicit at sikre ”en bedre udnyttelse af overskudsvarmen”.

Det er imidlertid tvivlsomt, om det sker. Således synes regeringen at ønske en fast afgiftssats på udnyttelse af overskudsvarme, uanset hvor den stammer fra, og hvordan det anvendes, og Skatteministeriet har anbefalet en afgift på 20,50 kroner per gigajoule overskudsvarme for alle typer overskudsvarme, medmindre varmen stammer fra vedvarende energier.

Bemærk i den forbindelse, at langt de fleste industrivirksomheder benytter gas til procesvarme og dermed ikke falder ind under undtagelsen.

Alt andet lige vil en sådan generel afgift i den størrelsesorden gøre udnyttelse af overskudsvarme billigere for dem, der i dag skal betale afgift for udnyttelse af overskudsvarme. Den ligger nemlig mellem 43 og 56,2 kroner per gigajoule. For dem, der ikke betaler afgiften, fordi varmen foræres væk, vil der derimod komme en væsentlig ekstra afgift.

Det er stadig den falske overskudsvarme, der spøger. Er energiafgifterne i dag virkelig så høje, at det skulle kunne svare sig at producere mere varme end nødvendigt på et industrianlæg? Så er det måske afgiftssatserne, der er noget galt med.

Afhængighed af energiafgifter
Den danske stat får store indtægter fra energiafgifter – over 34 milliarder kroner. Det er mere end 10 procent af det samlede afgiftsprovenuet. Man kan frygte, at det offentliges økonomi nu er blevet så afhængige af energiafgifter, at lovgiver reelt er begrænset i sine muligheder for at agere med tiltag, der vil reducere afgiftsprovenuet, skønt disse tiltag måske kunne være samfundsøkonomiske hensigtsmæssige.

Det kan man vælge at betragte som et uhensigtsmæssigt udslag af den politiske virkelighed eller som det, der med et økonomisk begreb betegnes som path dependency.

Netop ønsket om at bevare statslige indtægter fra energiafgifter ses i forvejen i de brændselsbindinger, der stadig gælder for visse fjernvarmeværker. Bindingerne går ud på at begrænse muligheden for at vælge et ikkeafgiftsbelagt brændsel (for eksempel biomasse) frem for et afgiftsbelagt brændsel. Anvendelse af afgiftsfrie energikilder ville jo føre til en nedgang i indtægter for staten.

Samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt energispild kan ikke være i Danmarks interesse uanset reelle eller tænkte incitamenter til afgiftsspekulation.

Har vi virkelig som samfund råd til at lade den overskudsvarme gå til spilde? I forvejen vil de nye datacentre øge Danmarks energiforbrug betragteligt. Skulle vi så ovenikøbet lade overskudsvarmen gå til spilde?

Politik har aldrig været vigtigere