Rambøll: Behov for innovative vandløbsløsninger

Af Peter Bønløkke Adamsen
Markedschef og fagleder hos Rambøll 

I den seneste tid har der været en ophedet debat om, hvordan vi bedst muligt sikrer vores arealer langs med vandløb i forhold til de heftige regnskyl, som fremtiden vil bringe flere og flere af. Debatten har både udspillet sig her på Altinget og i en række øvrige medier, og den udspringer blandt andet af nogle hydrauliske undersøgelser, som Rambøll har foretaget.

Relevante resultater
I debatten er både Rambøll og miljøministeren blevet kritiseret for at generalisere ud fra disse beregninger. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at Rambølls beregninger er foretaget på ét specifikt vandløb på ét bestemt tidspunkt under nogle helt bestemte ekstreme nedbørsforhold. Der er derfor naturligvis grænser for, hvor meget konklusionerne i beregningerne kan overføres til andre danske vandløb.  

Når det er sagt, så er der imidlertid ingen tvivl om, at den indsigt, beregningerne bibringer, også er relevant i andre sammenhænge. Det skyldes, at det pågældende vandløb faktisk er ganske repræsentativt for rigtige mange danske vandløb med samme topografi. Sådanne vandløb findes især i Østjylland, på Fyn og på store dele af Sjælland. Så selvom vi har bestræbt os på ikke at generalisere, er vores resultater alt andet end irrelevante i andre sammenhænge.

Gode initiativer
På den baggrund er der i vores øjne behov for, at debatten begynder at blive mere fremadrettet, så vi kan finde nogle holdbare løsninger for vores vandløb, der så vidt muligt tilgodeser både landbrug, naturen og øvrige lokale interesser.

I den forbindelse er vi meget enige med Steen Ravn Christensen (repræsentant for KTC - Overfladevand, Syddjurs Kommune), der i sit indlæg her på Altinget 8. maj slår på tromme for at få sat nogle mål for en helhedsorienteret håndtering af vandet og for at skabe en mere bæredygtig og omkostningseffektiv vandhåndtering.

I vores optik er der behov for, at de gode initiativer, som blandt andre Naturstyrelsen har igangsat gennem de seneste år, følges op i kommunernes klimatilpasningsplaner med involvering af alle berørte parter. 

Peter Bønløkke Adamsen
Markedschef og fagleder hos Rambøll

Naturstyrelsen er da også godt på vej ved blandt andet at undersøge muligheden for at udtage landbrugsjord, så vi får mere natur, der kan opmagasinere vandet, samt via deres støtte til udvikling af ny teknologi. Projekter som »Vandet fra landet«, »Landmanden som Vandforvalter« og »Vandløbsforum under Vandplanerne« er også vigtige skridt i den rigtige retning.

Krav til miljørigtige vandløbsregulativer
I de kommende år skal mange kommuner udarbejde reviderede vandløbsregulativer – en revision, der skal tage udgangspunkt i vandløbsloven og de kommende indsatser og miljømål under EU’s Vandrammedirektiv.

I henhold til vandløbslovens formålsparagraf skal vandløb benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Dette skal dog ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Med andre ord kan der ikke udarbejdes regulativer, der udelukkende tager hensyn til afledningen af vand.

I den forbindelse er det væsentligt at huske på, at nye regulativer med mere vedligeholdelse i form af grødeskæring/oprensning ikke vil fungere som en vandtæt løsning mod ekstreme nedbørshændelser. Samtidig viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at øget grødeskæring ikke vil gavne afvandingen fra nærliggende marker. En undersøgelse som seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har dokumenteret ved sit indlæg på Altinget.dk 30. april 2015. 

Vandløbets naturlige dynamik
Når man dyrker arealer, der ligger i ådale, eller når man bygger huse/sommerhuse på arealer, der ligger omkring kote 0 m (i nogle tilfælde under), vil det uundgåeligt give problemer med afvandingen, uanset om vandløbene er kraftigt opgravet og ryddet for grøde eller ej.

Vandløb er altid gået over sine bredder ved stor afstrømning. Dette er en del af vandløbets naturlige dynamik. Dyrkning af eller bebyggelser på de lavtliggende arealer indebærer derfor naturligt en risiko for oversvømmelse. 

Øget samarbejde med kommuner
I stedet bliver vi nødt til at fokusere på mere gennemgribende tiltag i ådalene, som kan opmagasinere vandet fra åer uden nødvendigvis at involvere barrierer eller andre tekniske anlæg. I vores optik er der derfor behov for, at de gode initiativer, som blandt andre Naturstyrelsen har igangsat gennem de seneste år, følges op i kommunernes klimatilpasningsplaner med involvering af alle berørte parter.

Der er også vigtigt, at der netop fokuseres på lokale oplandsanalyser med dosering af de bedste virkemidler – og hvis der som følge af det arbejde udvikles innovative løsninger, der virker til glæde for alle interessenter, bør de hurtigt og effektivt kommunikeres ud til alle kommuner.