Regeringen: Ekstra millioner og fordobling af egenbetaling skal give danskerne hurtigere bredbånd

Det er ingen hemmelighed, at mange danskere mener, at de har for langsomt internet.

Nu forsøger regeringen med et nyt teleudspil at komme kritikken i møde.

Teleudspillet præsenteres i sin helhed af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mandag klokken 11. Altinget kan dog allerede nu løfte sløret for nogle af initiativerne.

Ekstra 60 millioner til bredbånd
Et centralt redskab er den såkaldte bredbåndspulje, som skal motivere forsyningsselskaberne til at sætte hastighederne op.

Det er landets forsyningsselskaber, der ejer den digitale infrastruktur. Og dermed også sidder med ansvaret for at realisere drømmen om et hurtigere internet.

Hidtil har der været afsat 40 millioner kroner til puljen i 2018. Men nu vil regeringen finde yderligere 60 millioner til at give udrulningen af fibernet et tiltrængt rygstød.

Baseret på de hidtidige erfaringer forventer regeringen at kunne hjælpe omkring 4.000 boliger og virksomheder.

Landområder skal have mest hjælp
Regeringen vil også tage initiativ til, at puljen bliver mere målrettet mod tyndt befolkede områder. Det skal først og fremmest ske ved, at byzoneadresser i bykommuner ikke fremover skal være berettigede til tilskud.

Adresser i land- og yderkommunernes landzoner skal have ekstra point. Dermed gives der ekstra vægt i puljens pointmodel til godt 80.000 adresser i tyndt befolkede områder.

Og så har der også sneget sig en såkaldt tidsel ind i udspillet. Nemlig kravet om, at egenbetalingen skal stige fra minimum 2.000 til 4.000 kroner pr. adresse.

I indbydelsen til mandagens pressemøde omtaler regeringen i øvrigt sit udspil som det første teleudspil i næsten 20 år. Og dertil et "ambitiøst udspil, der sætter retningen for hele Danmarks digitale udvikling i fremtiden”.

Ligeledes synes det vigtigt for regeringen at understrege, at det er et udspil, der primært skal komme de tyndt befolkede områder til gavn. Det ses ved, at 80 procent af midlerne fra bredbåndspuljen i 2016-2017 blev givet til adresser i landzonen, mens by- og sommerhusområder tegnede sig for henholdsvis 12 og 8 procent.

Nye krav til mobiludbydere
Et andet element af udspillet vedrører mobildækningen, der ifølge regeringen er blandt de bedste i Europa, men flere steder stadig ikke god nok.

Det skal ændres ved at stille to dækningskrav i den kommende auktion over frekvenserne i 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensbåndene, der efter planen gennemføres i efteråret 2018.

Det første dækningskrav i 700 og 900 Mhz skal sikre, at der kommer mobil bredbåndsdækning med hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload samt taledækning i 212 udvalgte områder, hvori der ligger 19.335 adresser, som i dag har dårlig dækning.

Det andet dækningskrav i 2300 MHz skal sikre, at der kommer mobil bredbåndsdækning med hastigheder på mindst 50 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload samt taledækning på 5.050 adresser.

Dækningskravene skal opfyldes af de mobilselskaber, som vinder frekvenser i auktionen. Og vil ifølge regeringen betyde, at det bliver muligt for de borgere og turister, der bor og færdes i områderne, at benytte sig af basale såvel som mere krævende internetbaserede tjenester.