Debat

REO: Bekymringen for atomkraft er ude af proportioner

REPLIK: Der er flere muligheder for at få CO2-neutral atomkraft uden at skulle bekymre sig om atomaffaldet. Danmark vil for eksempel hurtigt kunne købe svenske reaktorer og holde affaldet på svensk jord, skriver Thomas Grønlund Nielsen, formand for REO.

Danmark kan sikre atomkraft uden det farlige affald ved for eksempel at købe de to lukningstruede Ringhals-reaktorer i Sverige, skriver Thomas Grønlund Nielsen.
Danmark kan sikre atomkraft uden det farlige affald ved for eksempel at købe de to lukningstruede Ringhals-reaktorer i Sverige, skriver Thomas Grønlund Nielsen.Foto: Brian Berg/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Grønlund Nielsen
Formand, REO − Ren Energi Oplysning

Man vænner sig så småt til, at ytringsfriheden er under pres. Alligevel måtte jeg stoppe op, da jeg i Altinget læste Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd, erklære, at "Atomkraftdebatten er måske farligere end affaldet". For hvornår I alverdens riger og lande kan en debat nogensinde være farlig for et demokrati? Er den offentlige debat ikke netop det kød og blod, som gør demokratiet levende?

Nu er der naturligvis også den mulige fortolkning, at atomaffaldet er mindst lige så ufarligt som en debat. Det ville jeg kun kunne give Claus Ekman ganske ret i, al den stund at for eksempel Frankrig for længst har adresseret deres ”atomaffaldsproblem” gennem at bruge plutonium som genbrugsbrændsel i deres reaktorer. Således udgør Frankrigs tilbageblevne atomaffald i mængde, hvad der svarer til en 5-krone per franskmand.

Men sidstnævnte fortolkning bliver hurtigt begravet, når man læser videre i Claus Ekmans artikel. For han skriver, at der skal graves to meget dybe huller til henholdsvis affaldet og debatten om atomkraft. Det skal ske i en ”rasende fart” sammen med udfasningen af fossile brændstoffer, så vi kan blive C02-fri. Her har jeg godt nyt til ham − hvis han bekymrer sig lige så meget om klimaet som om atomkraftdebatten.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi kan købe svenske reaktorer
Danmark kunne nemlig i en ”rasende fart” købe de lukningstruede svenske Ringhals 1 + 2-reaktorer foruden Oskarshamn 3, der lige er blevet forbedret for otte milliarder svenske kroner. Det foreslår i hvert fald den svenske energiekspert Staffan Qvist, og dermed ville Danmarks elforsyning komme et kæmpe skridt nærmere at blive CO2-fri. Samtidig ville det affald, som Claus Ekman er så bekymret for, blive på svensk grund i henhold til svensk lov. I den forstand kan vi altså godt få atomkraft i Danmark uden affald og uden at bekymre os om, hvor værket skulle ligge.

Direktøren behøver heller ikke at bekymre sig om konkurrencedygtigheden af disse reaktorer – de gav et trecifret millionbeløb i overskud i 2018. I øvrigt er det lidt komisk, at den bekymring så ofte kommer frem nu, netop fra folk, der tidligere har ytret arg modstand mod markedskræfterne.

Danmark kunne nemlig i en "rasende fart" købe de lukningstruede svenske Ringhals 1 + 2-reaktorer foruden Oskarshamn 3, der lige er blevet forbedret for otte milliarder svenske kroner. 

Thomas Grønlund Nielsen
Formand, REO

Hvis atomkraft harmonerer så dårligt med markedsøkonomi, er det da i hvert fald påfaldende, at de partier, som er udprægede tilhængere af markedskræfter, som for eksempel Republikanere i USA og Nye Borgerlige samt Liberal Alliance i Danmark, også er de mest atomkraftvenlige partier i deres lande.

Angst for a-kraft er en vrangforestlling
Den højeste omkostning for atomkraft er nemlig hverken beton eller stål (hvor vindmøller bruger op til 500 gange mere materiale per leveret energienhed end atomkraft), men at imødegå angsten for energiformen, som næres af især mange midaldrende og ældre mennesker. Som det fremgår af en meningsmåling, som foreningen REO lod Megafon lave i 2016: De unge er langt mere åbne over for atomkraft end de ældre, og det gælder helt generelt på tværs af politisk overbevisning.

Læs også

Det skyldes måske, at de ikke er blevet fodret i 40 år med Nej tak-bevægelsens vrangforestillinger, kulturpessimisme og bekymringsmani. Bekymringen for atomkraft er i lige så høj grad ude af proportioner, som frygten for debatten om den er malplaceret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00