ARC: At lukke for affaldsenergi er kejserens nye klæder

DEBAT: Ved at minimere eller ændre sit forbrug kan man minimere sin affaldsproduktion. Man minimerer dog ikke sit forbrug ved at lukke for skraldespanden. Derfor kan vi heller ikke redde verden ved at lukke for affaldsenergianlæggene, skriver Jacob H. Simonsen.

Af Jacob H. Simonsen
Direktør i Amager Ressourcecenter

SF har for nylig – inspireret af affaldsselskabet BOFA på Bornholm – fremsat forslag om at lukke for affaldsenergi i 2032. Som professionel affaldsmand bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at den kejser ikke har en trævl på kroppen.

Intentionen og visionen i forslaget er i og for sig god nok. Det handler om at sætte retning på en udvikling, hvor intet går til spilde, og hvor vi kan bruge de samme materialer igen og igen. Jeg argumenterer og arbejder selv for samme udvikling, men i den virkelige verden er der frygtelig lang vej til målet.

Uanset hvor mange bestræbelser vi gør på at øge den maksimale genanvendelse, vil der være en rest tilbage, som ikke kan bruges i det cirkulære kredsløb.

Regningen for fortidens synder betales i dag
Denne rest er i dag substantiel. På ARC modtager vi for eksempel cirka 2-300 lastbiler (1600 ton) om dagen. Alt sammen restaffald. Det, borgerne hjælper os med at sortere, kører andre steder hen.

Materialer forvitres, og laminater, kompositter, miljøfremmede stoffer og kemikalier er en del af alles hverdag. Desværre. Danmark er en lille åben økonomi.

Hovedparten af alle varer, der forbruges i Danmark, er produceret i udlandet. Produkter bliver stadig mere komplekse og sammensatte. Indholdet af kemikalier, additiver og miljøfremmede stoffer er støt stigende. Selvom vi gerne vil det modsatte. Det er virkeligheden, som vi skal ændre, og det vil tage sin tid.

Ftalater, der er hormonforstyrrende stoffer, har vi for eksempel kæmpet med i 20 år, og det er først nu ved at lykkes at få stofferne ud af legetøj. Det er så åbenlyst og tydeligt, at ftalater intet har at gøre i børnelegetøj.

Samtidig tydeliggør eksemplet, hvilken kolossal udfordring vi står over for i en international, sammenfiltret produktionsøkonomi, hvor store industrielle interesser på spil. Først når materialerne er rene og uproblematiske, giver det god mening bruge dem igen og igen.

Hvis vi genanvender materialer med miljøfremmede stoffer – ja, så spreder vi ukontrolleret disse problematiske stoffer. Det bør vi undgå.

Affald opstår heller ikke i samme takt, som varerne købes. Vi har i dag store udfordringer med PCB, der blev brugt i fugematerialer. PCB er kræftfremkaldende og blev forbudt i 1970’erne, men det dukker stadig op som affald i dag. Asbest i tagplader er samme problematik.

Affaldsenergianlæggene som medspillere i den cirkulære økonomi
Vi udsorterer mere og mere og er meget ambitiøse på miljøet, klimaets og ressourcernes vegne. Vi står for eksempel foran at skulle bygge et sorteringsanlæg, der skal sortere yderligere plastik og metal ud af den rest, vi modtager til forbrænding. Det gør vi for at øge genanvendelsen.

Vi beder også borgerne om at sortere det grønne køkkenaffald fra, så vi kan producere biogas af det. Biogas, der for eksempel kan bruges til transport – dette også for at øge genanvendelsen.

Selvom vi gør alt dette og meget mere – genbrugspladser, nærgenbrugsstationer, bytteordninger, genbrugsbutikker osv. – er vi fortsat totalt afhængige af at have affaldsenergianlæggene til at løse de miljømæssige problemer med det affald, vi ikke kan genanvende. 

Hvis vi ikke har energianlæggene, vil vi meget hurtigt komme til at åbne deponierne igen og dermed sende regningen ind i børneværelset.

EU’s affaldsstatistik viser tydeligt dette billede. Lande uden affaldsenergianlæg er ikke dygtigere til at genanvende. Tværtimod. Til gengæld er de dybt afhængige af deponering til at løse deres affaldsproblemer.

Ved at minimere eller ændre sit forbrug kan man minimere sin affaldsproduktion. Man minimerer dog ikke sit forbrug ved at lukke for skraldespanden. Derfor kan vi heller ikke redde verden ved at lukke for affaldsenergianlæggene.

Vi bliver nødt til gennemgribende, fundamentalt og totalt at ændre hele verdens design af varer, produktionsmetoder og vores forbrug.

Den dag det sker, og hvor vi uproblematisk kan genanvende alt affald og ikke har brug for energien, kan vi trygt slukke for affaldsenergianlæggene. Det vil vi gøre med et smil på læben, for så er opgaven løst.

Løsninger frem for resolutioner
Men indtil da bør vi søge intelligente svar på følgende spørgsmål: 

  • Hvordan får vi affaldsenergien til at spille bedst muligt med, når vi bevæger os mod en cirkulær økonomi?
  • Når det lykkes at nedbringe de nationale mængderne af restaffald til forbrænding, hvordan sikrer vi så, at vi har en kapacitet, der afspejler det nationale behov?
  • Hvordan får vi som lille land lagt pres på alverdens producenter til at producere varer, emballager mv., der let og uproblematisk kan skilles ad og genanvendes?
  • Hvordan udvikler vi indsamlingssystemet, så vi bevarer ressourcerne, og indsamlingen samtidig er sundheds- og arbejdsmiljømæssigt forsvarlig?

Forrige artikel Geolog: Geotermi sikrer den grønne omstilling også uden for fjernvarmeområderne Geolog: Geotermi sikrer den grønne omstilling også uden for fjernvarmeområderne Næste artikel DN: Atomkraft er en syltekrukke, der vil forsinke den grønne omstilling DN: Atomkraft er en syltekrukke, der vil forsinke den grønne omstilling