Debat

Skorstensfejere: Hetz mod brændeovne fjerner fokus fra bilerne

DEBAT: Mange ønsker restriktioner for brændeovne i de større byer. Man fristes dog til at tro, at brændeovnen gøres til syndebuk, fordi man vil have større problemer med at lave indgreb mod vejtrafikken, der er den reelle forurener, skriver Keld Lützhøft Jensen.

Nye beregninger viser, at brændeovnens betydning for partikelforureningen i København har været overvurderet, fortæller Keld Lützhøft Jensen.
Nye beregninger viser, at brændeovnens betydning for partikelforureningen i København har været overvurderet, fortæller Keld Lützhøft Jensen.Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Keld Lützhøft Jensen
Oldermand i Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778

Den store opmærksomhed på brændefyring kommer for sent. Udviklingen er for længst vendt.

En nærmest hysterisk stemning og hetz imod brændeovne er igangsat – paradoksalt nok med centrum i København, hvor der erfaringsmæssigt fyres relativt lidt med brænde.

Man ønsker restriktioner for brændeovne i de større byer, idet man har en forestilling om, at brændefyringen er et stort problem i tættere bebyggede områder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fjerner fokus fra bilerne
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), står forrest i kampen, og man kan fristes til at tro, at brændeovnen bliver gjort til syndebuk, fordi man vil have større problemer med at lave indgreb mod den reelle forurener: vejtrafikken.

Ved at forfølge brændeovnen fjerner man en del af fokus fra bilerne, og så kan man samtidig bryste sig af at være med på den grønne bølge.

Ved at forfølge brændeovnen fjerner man en del af fokus fra bilerne, og så kan man samtidig bryste sig af at være med på den grønne bølge.

Keld Lützhøft Jensen
Oldermand i Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778

Angrebet er helt forfejlet, idet København er det område i landet, hvor brændeovnene benyttes mindst. Det er den slags erfaring, vi som skorstensfejere erhverver os i forbindelse med vores arbejde.

Et andet paradoks er, at udviklingen i de senere år har bevæget sig mod, at landets brændeovne har langt renere forbrænding end for bare 15 år siden. De brændeovne, der produceres og forhandles i Danmark i dag, hører til de renest brændende i verden.

Færre brændeovne i Danmark
To nationale skrotningsordninger har samtidigt reduceret antallet af brændeovne i Danmark.

Endvidere er befolkningen generelt blevet meget mere miljøbevidst og bedre til at fyre, ligesom de nye brændeovne også giver færre muligheder for at fyre forkert.

En anden effekt er, at brændeovnene efterhånden stort set kun benyttes som sekundær opvarmning.

Niveauet på energipriserne og en øget velfærd i befolkningen har generelt ændret brugernes vaner, så brændeovnene mere er blevet til hygge end nødvendighed.

Usikre undersøgelser
Med al respekt for forskere og deres arbejde så bygger mange af de undersøgelser, der er foretaget på modelberegninger og statistikker, på relativ stor usikkerhed, idet det materiale, der ligger til grund for undersøgelserne, ofte er mangelfuldt.

Det så man, da Københavns Kommune i 2015 foranledigede at undersøge det præcise antal brændeovne i kommunen. Da man kom frem til det korrekte antal, betød det, at man måtte reducere det – i tidligere undersøgelser – opgjorte tal for partikler fra brændeovnene med 78 procent.

I den forbindelse udtalte seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Nationalt Center for Miljø og Energi, som stod bag de nye beregninger:

"De nye forudsætninger viser, at vejtransport i forhold til brændeovne giver det største bidrag til partikler, hvor det var omvendt med de gamle forudsætninger. Hvad angår NOx, bidrager vejtransport mange gange mere end brændeovne, hvilket blot forstærkes yderligere med de nye forudsætninger".

Ifølge Københavns daværende teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), viste de nye beregninger meget klart, at brændeovnenes betydning for partikelforureningen i København har været overvurderet: "Trafikken er derfor tilbage som hovedskurken".

Det er tankevækkende, at der kan forekomme så stor en fejlberegning, og det fortæller med al tydelighed, hvor stor en usikkerhed der hersker på området.

Forskellige partikeltyper
Samtidig skelner man ikke mellem de forskellige partikeltyper. Alle typer partikler er ikke lige farlige. Man forholder sig dog ikke til, om det handler om dieselos eller brænderøg. Sådanne forhold bør undersøges, inden man skrider til forbud og begrænsninger.

Københavns Kommune gennemfører for tiden en undersøgelse, der kortlægger koncentrationerne af partikler og NOx i byen. Undersøgelsen foregår ved, at en bil kører rundt i byens gader og måler direkte i luften.

Det er således en undersøgelse, hvor man direkte kan se koncentrationerne, hvor de er – og ikke via modelberegninger, som man tidligere har benyttet sig af.

Ved at sammenligne disse målinger med brændeovnenes geografiske placering vil man kunne konkludere, at det er vejtrafikken, der står for den største udledning af partikler. Hvad angår udledning af NOx, er vejtrafikken for længst påvist som værende den store synder.

Unuanceret og følelsesladet debat
Ligesom man bør forholde sig til proportionerne i problematikken, bør man forholde sig til virkeligheden, inden man får indført unødvendige og virkningsløse lovindgreb.

Debatten om brænderøg er blevet unuanceret og følelsesladet. Der har været fremsat rigtig mange udsagn og flere forskellige tal for "for tidlige dødsfald", hvilket har skabt både usikkerhed og uenighed i befolkningen.

Der hersker ingen tvivl om, at vi skal passe på vores miljø, men de ansvarlige politikere bør besinde sig, inden de rider med på en bølge, der bygger på usikkerhed og hypoteser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00