Svenske energiselskaber: Klimakrisen udgør en fælles nordisk mulighed

I Sverige er et stort skifte i øjeblikket i gang. Verdens førende virksomheder inden for tung industri og transportsektoren ændrer deres fremstillingsprocesser og produkter ved hjælp af elektricitet og brint.  

Mine- og stålindustrien er eksempler på tung industri, der har taget føringen, men der er et øget behov for elektricitet i flere industrier såsom den kemiske industri, papirmasse- og papirindustrien og den ekstra fremstillingsindustri.

For at få succes med disse industrielle investeringer kræves der store mængder elektricitet. En ny rapport fra energiselskaberne, baseret på alle annoncerede investeringer frem til maj 2022, viser, at Sveriges elbehov vil blive mere end fordoblet i de næste 20 år, fra 140 terawatt i 2022 til 330 terawatt i 2045.

For at kunne udvide elsystemet i det omfang, er der behov for lovændringer, der fjerner hindringer for alle fossilfrie eltyper og forkorter tilladelsesprocesserne for bådeelproduktion og elnet.

Samarbejde på alle tænkelige niveauer

Vi skal også arbejde sammen – politik, erhvervsliv og lokalsamfund – for at øge accepten af etablering af infrastruktur i hele Sverige og Norden. En vigtig nøgle er øget regionalt samarbejde og planlægning mellem erhvervsliv, kommuner og borgere. Men også samarbejde og erfaringsudveksling mellem de nordiske lande.

Hvis man glæder sig over nystartede virksomheder og de arbejdspladser, de skaber, bør man også være parat til at hilse den elektricitetsinfrastruktur, der er nødvendig for at gøre disse investeringer til virkelighed, velkommen.  

For Sverige og Norden handler det om at gå forrest og vise resten af verden, at et grønt energisystem skaber konkurrenceevne.  

Åsa Pettersson
Adm. direktør, Energiföretagen

Lokalt og regionalt handler det om arbejdspladser og opbygning af et lokalsamfund, men for Sverige og Norden handler det om at gå forrest og vise resten af verden, at et grønt energisystem skaber konkurrenceevne.  

Vi er nødt til at byde velkommen og investere i udbygningen af alle fossilfrie strømtyper. Det drejer sig, blandt andet om effektiviseringer i vandkraft og investeringer i eksisterende såvel som ny atomkraft, land- og havvind, solcelleparker samt nye løsninger, vi måske endnu ikke har set.

Vi skal holde op med at diskutere, hvilken type kraftværk der skal bygges og i stedet begynde at diskutere hvor – og ikke mindst hvornår de skal bygges.  

Sverige skal lære af både Danmark og Finland

Energiselskaberne ser, at de nordiske lande kan samarbejde og lære af hinanden på flere områder, som jeg i det følgende vil gennemgå.

Brint, hvor Sverige har et andet udgangspunkt end både Norge og Danmark, fordi vi ikke håndterer gas som energibærer i større omfang. I dag har vi ingen regler for brintinfrastruktur, men den svenske regering er nødt til at tage initiativ til at få det på plads.

En fremtidig brintinfrastruktur skal planlægges sammen med vores nabolande for at få mest muligt ud af den. Det nordiske elmarked er et godt eksempel på, hvordan man får det fælles udbytte af en nordisk infrastruktur gennem samarbejde.

Havvind er et område, hvor især Sverige bør lære af Danmark. Første skridt er, at den svenske regering godkender de havvindmølleparker, der ligger på deres bord.  

Havvind er et område, hvor især Sverige bør lære af Danmark.

Åsa Pettersson
Adm. direktør, Energiföretagen

Det handler også om, at det svenske kraftnät (svensk myndighed for eltransmission, red.) skal skabe rutiner for at styre forbindelserne på en effektiv og forudsigelig måde.  I dag drejer det sig om 60-70 terawatt havvind - en energimængde, der, hvis alle projekter nåede kommercialisering, ville bidrage meget til at bringe den industrielle omstilling tættere på målet.

Solenergi er stigende i de nordiske lande. Solenergi alene kan ikke løse alle energiudfordringerne, men det er et godt supplement til energisystemet.  

I øjeblikket er mange store solcelleparker også i godkendelsesprocessen. Processen med at opnå godkendelse tager dog tid, hvilket skyldes lange sagsbehandlingstider og manglende erfaring med styring af store solcelleanlæg.  

Den svenske regering skal forkorte sagsbehandlingstiderne og styrke de relevante myndigheders kompetence.

Elnettet er en vigtig infrastruktur. For at klare den hurtige elektrificering skal Sverige bygge hundredvis af kilometer af transmissionsnet i løbet af de næste 20 år. Men selv netværksudvidelsen forsinkes af lange godkendelsesprocesser.