V: Accept og forståelse for vindmøller

DEBAT: Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, mener, at udfordringerne i forbindelse med opstilling af nye landvindmøller skal løses gennem lokalt samarbejde og dialog mellem investorer og naboer. Det virker på Lolland, skriver han.

Af Henrik Høegh
Miljøordfører i Venstre

Da vi lavede det brede Energiforlig i 2011, forudså man, at el ville koste 50 øre pr. kilowatt. I dag ligger prisen mellem 18 og 26 øre, og derfor er vores vedvarende energi dyrere end forventet, fordi især vores havvindmøller baserer sig på en fast elpris. Når markedsprisen er lavere end forudset, er det beklageligvis klart, at det bliver dyrere, fordi der bliver suppleret fra markedsprisen op til en aftalt fast pris pr. kilowatt.

På den baggrund har det været nødvendigt at stille store krav til energieffektiviteten, således at vindmøllerne skal have en meget effektiv produktion, og det betyder, at vi efterhånden har fået nogle meget høje vindmøller. Især landvindmøller er meget høje (150 meter). Det gør, at de er meget synlige og dominerende i landskabet, og derfor har der været stigende protester mod landvindmøller rundt omkring i landet. Vi har bl.a. haft mange naboer til vindmøller på besøg i Miljøudvalget, som føler sig berørte.

De enkelte kommuner har på denne baggrund gjort sig nogle forskellige overvejelser om deres politik angående landvindmøller. Nogle kommuner stopper helt og tillader ikke opstilling af nye møller, indtil Kræftens Bekæmpelses analyse er færdig i 2017. 

Samarbejd med naboerne
I Lolland Kommune, hvor jeg selv er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, har vi valgt en anden strategi, hvor vi siger, at det ikke er os som politikere, der stiller sig forrest på borgermøderne omkring vindmøller. Vi beder vindmølleinvestorerne om at tage kontakt til naboer til nye møller, og vi forlanger, at de inden for en kilometers afstand skal finde fælles løsninger sammen med naboerne.

Ifølge bekendtgørelsen er kravet til afstanden 600 meter, men det har vi i Lolland Kommune besluttet at udvide til 1 kilometer for at øge hensynet til naboerne. Samtidig kræver vi, at der maks. må være 2 huse pr. vindmølle i feltet fra 600 meter til 1 kilometer.

Det er altså vindmølleinvestorernes opgave at få accept og forståelse, og vi blander os ikke i, om det betyder, at man overtager en del huse, eller man via anparter i møllerne skaffer sig tilfredse naboer.

Inddragelse skaber forståelse
Nu er den første vindmøllepark på vej, hvor vindmølleinvestorerne har gjort en stor indsats for at opnå forståelse og accept blandt naboer, og ved sidste borgermøde var der fuldt hus på den lokale skole.

For mig som politiker var det dejligt at opleve, at langt de fleste borgere var mødt op for at høre om mulighederne for at købe anparter mv. i vandmøllerne, da der som bekendt bliver tilbudt op til 20 procent af ejerandelene i vindmøller inden for 4,5 kilometer. 

Med denne model har vi fundet en løsning, hvor investorerne laver aftalen ved køkkenbordene, og vi opnår en langt bedre forståelse for landvindmøller. Vi vil holde fast i denne model – i hvert fald indtil resultaterne af Kræftens Bekæmpelses undersøgelse foreligger.

Forrige artikel Affaldsforening: Genanvendelse og forbrænding er ikke modsætninger Affaldsforening: Genanvendelse og forbrænding er ikke modsætninger Næste artikel DTL: Affaldsstrategier kalder på omstilling DTL: Affaldsstrategier kalder på omstilling
Regeringen udskyder endnu engang beslutning om oliejagt

Regeringen udskyder endnu engang beslutning om oliejagt

OLIEJAGT: Regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny oliejagt i Nordsøen og ønsker denne gang, at beslutningen skal spille ind i de kommende klimahandlingsplaner. Det burde ellers være en no-brainer at sætte en slutdato for oliejagten, mener Greenpeace.