Vestforsyning om "dødslisten": Hensynet til forbrugerne må være vigtigst

DEBAT: KL skal først og fremmest tage hensyn til, hvor vigtige de enkelte forbrændingsanlæg er for fjernevarmekunderne, når de udformer deres liste over lukningstruede anlæg, skriver Vestforsyningens direktør, Christian Hagelskjær. 

Af Christian Hagelskjær, administrerende direktør i Vestforsyning A/S

I aftaleteksten til ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” anmodes KL om, at udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten til affaldsforbrænding i Danmark.

Som ramme for planen opstilles en tjekliste for hvilke anlæg, der bør foreslås nedlukket og dermed kommer på den såkaldte ”dødsliste”:

  • Miljøstandarden på værket
  • Kan der findes et alternativt varmegrundlag jævnfør varmeforsyningsloven og elforsyningsloven
  • Sikring af en effektiv fordeling af affaldsmængder mellem værkerne
  • Effektivitet, der vurderes af Forsyningstilsynet
  • Organisatorisk armslængdeprincip i forhold til kommunen. Det nævnes ikke konkret, men en organisering som et A/S kan opfylde betingelsen

Herunder skal planen være lovmedholdig, indeholde indikatorer for overholdelse af kravene og opfylde en række formkrav.

Forbrugerne er vigtigst
Alle punkterne på tjeklisten er vigtige, men da affaldsforbrænding i Danmark er uløseligt knyttet til fjernvarmeproduktion, er hensynet til varmeforbrugerne efter min mening det allervigtigste kriterium for et værks overlevelse.

Så jo større en del af varmegrundlaget et affaldsforbrændingsanlæg dækker, jo sværere og dyrere for forbrugerne vil det være at finde et alternativt varmegrundlag, og jo vigtigere er det derfor, at anlægget ikke kommer på ”dødslisten”.

Det hører her med, at etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg tager meget lang tid med forundersøgelser, projektering, myndighedsbehandling, udbudsproces, bortskaffelse af det gamle anlæg og opførelse og indkøring af det nye anlæg.

Miljøstandarder er sikret
Miljøstandarden er fastlagt i den miljøgodkendelse, som et affaldsforbrændingsanlæg drives efter med krav til røggasrensning, rensning af spildevand, styring og regulering og bortskaffelse af restprodukter.

Hvis anlægget overholder miljøgodkendelsens krav er det svært at se, hvilken begrundelse der skulle være til ud fra en miljømæssig betragtning at sætte et anlæg på ”dødslisten”.

Sikring af en effektiv fordeling af affaldsmængder mellem værkerne lægger naturligt op til at ”frede” anlæg, der geografisk er placeret og har kapaciteten til at aftage affald fra et større lokalt opland. Så her er det altså efter min mening geografisk placering kombineret med kapacitet i forhold til et større lokalområde, man skal se på.

Effektivitet kan på grund af det nære samspil med fjernvarmen bedst vurderes ud fra, hvilken varmepris affaldsforbrændingen er i stand til at sikre forbrugerne. Her er ”billigst bedst og dyrest værst” i forhold til KL’s plan.

Finder planen nåde hos partierne?
Endelig med hensyn til organisationskriteriet bør det være et plus i forhold til KL’s plan, hvis et affaldsforbrændingsanlæg i forvejen er organiseret efter et armslængdeprincip som for eksempel et A/S.

Selvom KL har påtaget sig opgaven, er det ikke givet, at den plan KL kan komme op med, finder nåde for aftalepartiernes øjne. Hvis ikke, lægges der i aftaleteksten op til at gennemtvinge kapacitetstilpasningen efter en udbudsmodel.

Men også i denne del af aftaleteksten slås det fast, at ”affaldsforbrændingsanlæg ikke kan lukke, uden der kan findes alternativt varmegrundlag, hvilket muliggør en hensigtsmæssig varmeplanlægning og elforsyningssikkerhed”.

Så KL’s plan eller udbudsmodel: Hensynet til varmeforbrugerne er vigtigst ved tilpasning af kapaciteten til affaldsforbrænding!

Forrige artikel Miljøforkæmpere: Voksende minedrift er ødelæggende for det grønlandske miljø Miljøforkæmpere: Voksende minedrift er ødelæggende for det grønlandske miljø Næste artikel S: Forbrænding af affald er ikke en vigtig brik i forsyningssikkerheden S: Forbrænding af affald er ikke en vigtig brik i forsyningssikkerheden
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.