Afdelingschef for grøn omstilling søges af Roskilde Kommune
Direktørområdet By, Kultur og Miljø Vil du gerne være med til at fastholde Roskilde Kommune i den grønne førertrøje? Vil du være med til at etablere og lede en ny afdeling, der skal fremme den grønne omstilling? Og vil du gerne være chef i en stærk, ambitiøs og dagsordensættende vækstkommune? Så skal du søge den nyoprettede stilling som afdelingschef for Grøn Omstilling i Roskilde Kommune.

Roskilde Kommune er en foregangskommune på den grønne omstilling. Roskilde har en af de allerførste - og mest ambitiøse - DK 2020 planer, der skal føre til O-udledning allerede i 2040· Kommunen arbejder med bæredygtig mobilitet (landets første kommune med elbusser), og den omsætter en strategisk klima- og energiplan, en ambitiøs affalds-/ressourcestrategi og en grøn-blå strategi til konkrete resultater. For at sætte yderligere skub i den grønne omstilling oprettes nu en ny afdeling i direktørområdet By, Kultur og Miljø. Den nye afdeling samler direktørområdets drifts- og udviklingsopgaver i forhold til klima, ressourcer og natur. Som ny chef får du ledelsesansvar for en afdeling med 18 dygtige og engagerede medarbejdere. Ledelsesopgaven omfatter både faglig ledelse, personaleledelse og strategisk ledelse. Du referer direkte til direktøren, og du indgår i direktørområdets chefgruppe og i kommunens tværgående chefforum. Du får også en meget vigtig opgave, som rådgiver og sparringpartner for kommunens politisk ledelse, der har et stort engagement i den grønne omstilling. Du får et meget tæt samarbejde med hele den kommunale organisation, de lokale forsyningsselskaber og et samspil med alle kommunens borgere og virksomheder. Du kan læse mere om stillingen i en uddybende job- og personprofil her. Her kan du også se de krav og forventninger, som Roskilde Kommune har til den nye afdelingschef. Du er velkommen til at ringe til partner Henning Meldgaard, Genitor, tlf. 3141 0563 eller til direktør i Roskilde Kommune Martin Holgaard, tlf. 3084 1750 for yderligere information. Se også kommunens hjemmeside www.roskilde.dk. Roskilde Kommune tilbyder ansættelse på overenskomstvilkår, og lønniveauet er ca. 850.000 kr. årligt ekskl. pension. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Ansøgningsfristen udløber mandag den 29. august 2022.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen