Forsker fra AU vinder Grundfosprisen for affaldsteknologi
Lektor Patrick Biller fra Aarhus Universitet vinder årets Grundfospris for sin forskning inden for hydrotermisk forvæskning.


Emma Brink
RedaktionsassistentÅrets vinder af Grundfosprisen bliver Patrick Biller, lektor ved Aarhus Universitets institut for bio- og kemiteknologi, der modtager prisen 9. november ved en ceremoni i Bjerringbro. Han vinder prisen for sin forskning inden for hydrotermisk forvæskning, hvor han har været med til at udvikle en teknologi, der omdanner affaldsbiomasse til bioolie.
Det skriver Poul Due Jensens Fond i en pressemeddelelse.
Formand for Grundfos Fonden Flemming Konradsen roser Patrick Biller for hans selvstændighed under opbygningen af forskningsfeltet og for hans bidrag til udviklingen af undervisningen på området.