Om  
Mette Frederiksen

Her er regeringens nye klimapartnerskaber

13 erhvervsledere fra 13 forskellige brancher skal indgå i regeringens nye "klimapartnerskaber".

Peter Bjørnbak Hansen

Regeringen har sat navne på de erhvervsledere, der skal repræsentere hver sin branche som formænd i 13 nye "klimapartnerskaber":

  • Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, adm. direktør, DSV Panalpina
  • Service, it og rådgivning: Eva Berneke, adm. direktør, KMD
  • Luftfart: Simon Pauck Hansen, koncerndirektør, SAS
  • Affald, vand og cirkulær økonomi: Camilla Haustrup Hermansen, direktør, Plus Pack
  • Bygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Per Aarsleff
  • Life science og biotech: Lars Fruergaard Jørgensen, præsident og adm. direktør, Novo Nordisk
  • Handel: Michael Løve, adm. direktør, Netto International
  • Produktionsindustri: Mads Nipper, adm. direktør, Grundfos
  • Finanssektoren: Torben Möger Pedersen, adm. direktør, Pensiondanmark
  • Energi- og forsyningssektoren: Henrik Poulsen, adm. direktør, Ørsted
  • "Det Blå Danmark": Søren Skou, adm. direktør, Mærsk
  • Energitung industri: Michael Lundgaard Thomsen, adm. direktør, Aalborg Portland
  • Fødevarefremstilling: Jais Valeur, adm. direktør, Danish Crown

Opgaven for hver af de 13 erhvervsledere bliver – med regeringens egne ord – at 'definere, hvordan den (branchen, red.) kan og vil mindske sit klimaaftryk frem mod 2030'.

Ud over partnerskaberne opretter regeringen Grønt Erhvervsforum. Her skal flere ministre, formændene for de 13 klimapartnerskaber, fagbevægelsen og eksperter deltage.

Forummet skal bruges til at følge udviklingen i partnerskaberne.

Om partnerskaberne siger statsminister Mette Frederiksen (S):

"De (virksomhederne, red.) tager ansvar for det samfund, de er en del af. Jeg er glad for og stolt over de 13 klimapartnerskaber, vi kan præsentere, der hver især har stærke, kompetente erhvervsledere i spidsen. Sammen kan vi vise verden, at Danmark er både grønt, konkurrencedygtigt og solidarisk."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00