Langt de fleste københavnere har fået nej til varmehjælp. Nye regler skal hjælpe flere, men borgmester er ikke begejstret

Kun en ud af ti økonomisk trængte københavnere har fået tildelt varmehjælp fra den nationale pulje på 100 millioner kroner.

Og det har frustreret Karina Vestergård Madsen, der socialborgmester for Enhedslisten i København, der mener, at reglerne har været alt for rigide.

Det her er et nødråb fra mig til den kommende regering om at gøre kriterierne endnu mere lempelige. Så vi kan få de mange millioner, der ligger og samler støv i statskassen, ud til borgerne.

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester i København

“Det er en nødsituation lige nu. Flere udsatte københavnere har ikke råd til at betale deres medicin, de har ikke råd til at købe mad. De kan ikke engang købe vinterfrakker til deres børn,” siger Karina Vestergård Madsen.”

Men i en ny vejledning, som for nylig er blevet udsendt af Beskæftigelsesministeriet, anerkender man nu krig og tomme gaslagre som årsag til, at varmeregningen stiger til et ubetaleligt niveau for de mest udsatte borgere.

I Københavns Kommune har 712 borgere søgt om støtte til varmeudgifter i den såkaldte fyringssæson, der løb fra oktober måned 2021 til april måned i år. Her blev 40 ansøgere godkendt til at få varmehjælp. 

Ifølge Karina Vestergård Madsen bliver kommunen dog stadig nødt til at afvise mange, når ansøgningerne skal revurderes, fordi kravene ifølge hende stadig er for stramme:

“Det åbner en dør på klem, men det er ikke en ladeport.”

Vil lempe flere krav

Selvom vejledningen er blevet opdateret, så er der ikke pillet ved kravene om, at borgere ikke kan få varmehjælp, hvis det er muligt at afbetale gennem enten en afdragsordning med et elselskab eller gennem den såkaldte indefrysningsordning.

“Det er jo problematisk, for man udskyder jo bare problemet. De fleste kan lave en afdragsordning, og selvom vi kan se, at personen næsten ikke har nogen penge tilbage at leve for, så bliver vi alligevel nødt til at afvise,” siger Karina Vestergård Madsen.

Regeringen oprettede i efteråret 2021 varmehjælpspuljen på 100 millioner kroner. Men kriterierne for udbetalingen mødte kritik for at være for stramme.

Vi kommer selv til at dække de ekstra udgifter, der måtte være. Det går ikke ud over borgeren. Sådan skal det være.

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester i København

Og indtil videre har landets kommuner samlet set søgt om en million kroner fra puljen.

Karina Vestergård Madsen forventer langt fra, at de 100 millioner kroner i varmehjælpspuljen bliver udbetalt – heller ikke med den opdaterede vejledning.

“Det her er et nødråb fra mig til den kommende regering om at gøre kriterierne endnu mere lempelige. Så vi kan få de mange millioner, der ligger og samler støv i statskassen, ud til borgerne,” siger hun.

Sager ikke afgjort før jul

Den opdaterede vejledning landede hos kommunerne mandag d. 28. november. Fristen for at sende ansøgninger for varmehjælp er 19. december.

Og socialforvaltningen kan langt fra nå alle sagerne inden deadline.

“Der vil være nogle københavnere, som først får besked på den anden side af jul. Jeg kunne godt have tænkt mig, at den her vejledning var kommet med det samme, så vi kunne have fået hjælp ud til flere hurtigst muligt,” siger socialborgmesteren.

Ansøgningerne får nu “topprioritet” i socialforvaltningen, der forventer at være færdige med gennemgangen i løbet af et par måneder.

Kommunerne får dækket halvdelen af udgifterne til varmehjælpen gennem varmehjælpspuljen, men det gælder ikke de sager, som overskrider fristen i december, fortæller Karina Vestergård Madsen.

“Vi kommer selv til at dække de ekstra udgifter, der måtte være. Det går ikke ud over borgeren. Sådan skal det være,” siger hun.