Holstein: Finansloven er støttepartiernes pant

Q&A: Regeringens støttepartier har en interesse i at vente med at afslutte finansloven, så de kan få flere grønne indrømmelser i de sideløbende forhandlinger. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der først forventer finansloven landet søndag.

"for regeringens tre støttepartier er finansloven en slags pant, der er godt at holde fast på, indtil nogle af de grønne forhandlinger er afsluttet," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"for regeringens tre støttepartier er finansloven en slags pant, der er godt at holde fast på, indtil nogle af de grønne forhandlinger er afsluttet," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Finanslovsforhandlingerne foregår i år overraskende roligt uden de store knaster mellem regeringen og dens støttepartier.

Men alligevel lader aftalen vente på sig.

Støttepartierne forsøger nemlig at presse regeringen til at levere på to grønne forhandlinger, som foregår sideløbende i Finansministeriet.

Sådan lyder analysen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han vurderer lige nu, at finansloven formentlig først vil falde på plads søndag.

”Der er ikke store principielle knaster som sidste år, og finansloven kunne isoleret set landes meget hurtigt,” siger han og tilføjer:

”Men for regeringens tre støttepartier er finansloven en slags pant, der er god at holde fast på, indtil nogle af de grønne forhandlinger er afsluttet. På den måde prøver støttepartierne at gardere sig imod, at der bliver lavet for uambitiøse aftaler på det grønne område.”

Læs også

Den primære forklaring på roen i forhandlingslokalet er, at ingen omkring bordet er interesserede i at udløse et folketingsvalg lige nu:

”Der er en fornemmelse af, at det er en slags forretningsfinanslov, hvor butikken bare skal køre under coronakrisen. Samtidig er Radikale stadig stækkede efter Østergaards kaotiske farvel,” siger Erik Holstein.

Flere forhandlingsforløb giver Wammen flere brikker
Imens finansminister Nicolai Wammen forhandler med støttepartierne om en ny finanslov for 2021, er han også i færd med forhandlinger om fordelingen af både den såkaldte coronakrigskasse på 9,2 milliarder kroner og milliardvis af EU-midler, som skal gå til tiltag, der skal stimulere den danske økonomi. Oven i det kommer to forhandlingsforløb om henholdsvis grøn transport og en grøn skattereform.

Hvad betyder det for forhandlingerne, at der er så mange forhandlingsforløb på én gang i finansministeriet?
”Det gør det hele meget mere kompliceret, men det giver samtidig finansminister Nicolai Wammen mulighed for at rykke nogle brikker fra det ene bræt til det andet. For eksempel er coronakrigskassen en herlig fleksibel størrelse for Wammen,” siger Erik Holstein.

Er regeringen tæt på at lande en aftale?
”Ja, indholdsmæssigt er man tæt på. Men de fleste forventer alligevel først, at finansloven kommer i løbet af weekenden, fordi de andre aftaler sandsynligvis skal lukkes først. Søndag er et godt bud.”

Hvem kommer til at være med i en aftale - og bliver det delt op i flere aftaler med forskellige partikonstellationer?
”Selve finansloven bliver igen mellem regeringen, Radikale, SF og Enhedslisten. Men en række af de andre aftaler kan sagtens få deltagelse af et eller flere partier fra blå blok.”

Minksagen fylder mindre end forventet
Normalt falder finansloven på plads i løbet af november. Det er kun sket to gange i løbet af de seneste ti år, at der først er kommet en aftale i december. Men i år endte det meste af november med at stå i minkenes tegn, efter regeringens beslutning om at alle danske mink skulle aflives.

Det viste sig, at regeringen manglede lovhjemmel til at kræve aflivning af alle raske mink. Herefter havnede regeringen midt i sin første møgsag, der endte med at koste Mogens Jensen (S) jobbet som fødevareminister.

Sagen ulmer dog stadig på Christiansborg, hvor især oppositionen er på barrikaderne med krav om undersøgelseskommission, indkaldelse til samråd og flere spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S) i folketingssalen.

Hvad har minksagen betydet for forhandlingerne?
”Den har ikke betydet så meget, som man kunne forvente. Venstre er blevet mindre tilbøjelig til at indgå aftaler, men det har ikke påvirket regeringens optræden synderligt. Venstres problem er, at regeringen i princippet godt kan lave aftaler på alle områder uden Venstre. Det er det, der adskiller situationen fra forhandlingerne om en udligningsreform i foråret,” siger Erik Holstein.

Har det givet de blå partier mulighed for at presse regeringen til at give indrømmelser, den ellers ikke ville have givet?
”Ikke på de store linjer. Men man vil helt sikkert kunne se en effekt, når det drejer sig om kompensation til minkejerne, som rigtig mange gerne vil være generøse over for – og minksagen kan også spille ind i de forhandlinger, der efter nytår kommer om landbrugets omstilling til en mere grøn verden. Her har de mere yderliggående af landbruget brugt minksagen til at mobilisere mod regeringen, og det vil gøre lysten til at lægge sig ud med landbruget mindre.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00