Line Barfod vil være EL-borgmester i København

KANDIDAT: Tidligere folketingsmedlem Line Barfod (EL) vil være sit partis spidskandidat i København til kommunalvalget om et år. Hun er foreløbig anden kandidat til posten.

Som folketingsmedlem var Line Barfod (EL) blandt andet kommunalordfører.
Som folketingsmedlem var Line Barfod (EL) blandt andet kommunalordfører.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Også Enhedslisten har nu en profil med folketingserfaring, der vil være spidskandidat i København.

Line Barfod, der sad i Folketinget 2001-2011, stiller op til posten. Det skriver Politiken.

Hun er blevet motiveret af det opbrud, der blandt andet omfatter Frank Jensens afsked med Rådhuset.

"Der er lige nu rent politisk en åben situation. Det skaber nogle muligheder for at komme ind og være med til sammen med andre at gøre tingene på en anderledes måde og at bygge noget nyt op. Når der er et gammelt stort system, skal det nogle gange udfordres," siger Line Barfod til Politiken.

Barfod arbejder i dag som advokat hos Foldschack & Forchhammer, hvor hun har været siden sin afsked med Folketinget.

Urafstemning til januar
I sidste uge åbnede Enhedslisten for kandidater til den urafstemning, hvor partiet skal finde kandidater til kommunalvalget og altså en spidskandidat, der skal være partiets borgmester.

Karina Vestergård Madsen, der i dag er gruppeformand for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation, meldte sig på banen torsdag i sidste uge. Dermed er der lagt op til kampvalg.

Læs interview med Vestergård Madsen her.

Urafstemningen i Enhedslisten foregår 8.-18. januar. Der er deadline for kandidater til at melde sig på banen 13. december.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00