S-borgerrepræsentant: Københavns styreform bremser den forebyggelse, der sikrer værdig velfærd

En kold november dag havde mine kollegaer i Københavns Sundheds- og Omsorgsudvalg og jeg inviteret næsten 200 bordtennisspillere ind i varmen til et stævne i Rådhushallen. De var alle over 60 år.

Her mødte jeg min tidligere underviser i statskundskab, Lars Bo Caspersen. Jeg vidste ikke, at han skulle deltage i turneringen, men vi fik en god snak om, hvad bordtennis har betydet for ham. Lars har desværre fået konstateret Parkinson, men bordtennis hjælper ham med at træne sin reaktionsevne og motorik.

Det fik mig til at tænke på, hvor mange sygdomsforløb vi kan forhindre, når vi holder vores krop, sind og sociale liv i gang.

Danskerne lever længere end nogensinde før, og det er en stor gevinst for vores samfund. Det betyder dog samtidig, at vi i fremtiden vil have flere familiemedlemmer og venner, som får brug for pleje og behandling. Det skal kommunen selvfølgelig kunne løfte med værdigheden i behold, men gennem forebyggelse kan vi allerede nu forhindre og formilde mange sygdomsforløb.

Når vi som kommune gør idrætstilbud mere tilgængelige for seniorer og forsøger at spore demens tidligere, så er det med til at give københavnerne flere sunde leveår. Det samme gør sig gældende, når vi tilbyder sundhedstjek til unge, så de får viden til at værne om deres eget helbred. På lang sigt kan vi også forvente, at forebyggelse vil mindske behovet for offentlige ydelser.

Det mener jeg både er værdig velfærd og en ansvarlig prioritering af københavnernes skattekroner.

Vi har igangsat mange forebyggende indsatser i Københavns Kommune. Men vi politikere har prioriteret området drypvist og uden koordinering

Yildiz Akdogan (S)
Borgerrepræsentant og tidligere folketingsmedlem, Københavns Kommune

Styreform bremser innovationen

Et sundt helbred handler om mere end bare en sund krop. Vi har også brug for et godt mentalt helbred og et sundt social liv.

Det kan føles som en næsten umulig opgave at se hverdagen i øjnene, hvis man kæmper med en psykisk sygdom. Mere 700.000 voksne danskere lever hvert år med symptomer på sygdomme som depression, stress eller angst.

Ens sociale liv har også enorm betydning for ens trivsel og helbred. Mennesker har brug for andre mennesker, der bekymrer sig om os, bemærker når vi ikke trives og støtter os til at ændre på det. Men selv med et godt socialt netværk, kan man stadig føle sig ensom, og ensomhed kan lede til et hav af sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, depression og stofskiftelidelser.

Sundhedsstyrelsen har estimeret, at ensomhed hvert år er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark. Jeg mener, at de tal taler et tydeligt sprog om, at vi kan gøre mere for at forhindre, at mennesker udvikler en psykisk sygdom eller oplever ensomhed.

Samtidig står det også klart for mig, at der er mange faktorer, som har betydning for ens helbred og trivsel. Det stiller høje krav til, at også forebyggende initiativer fra kommunen spiller ind i alle de forskellige facetter.

Vores opgave med at forebygge og formidle sygdomsforløb for københavnere er kompliceret yderligere af, at Københavns kommune har syv forskellige fagforvaltninger med hver deres ansvarlige borgmester. Styreformen betyder desværre, at der ikke altid tænkes innovativt og på tværs af fagområderne.

Drypvise og ukoordinerede prioriteringer

Sundhedspolitik er dog nødt til at tænkes på tværs af fagområder, og fælles for Sundhedsministeriets forebyggelsespakker er, at de anbefaler, at kommunerne laver helhedsorienterede forebyggelsesstrategier, som går på tværs af sektorer. Det vil for os i København betyde, at vi har brug for, at alle forvaltningerne samarbejder om kommunens forebyggelse.