Socialdemokratiet holder fast i ønsket om at ændre Københavns styreform

STYREREFORM: Kommunens lokaldemokrati skal styrkes, og så skal kommunen overgå til udvalgsstyre, mener Socialdemokratiet. Åbent samarbejde skal få de andre partier med på idéen, mener Sophie Hæstorp Andersen, som medgiver, at det bliver svært.

Købehavn skal styres anderledes fra Københavns Rådhus, hvis det står til Socialdemokratiet.
Købehavn skal styres anderledes fra Københavns Rådhus, hvis det står til Socialdemokratiet.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Hvis man troede, at debatten om styreformen i Københavns Kommune blev lagt i graven med forhandlingerne om en udligningsreform sidste forår, kan man godt tro om igen.

Socialdemokratiet, som ved den lejlighed foreslog en gennemgribende ændring af styreformen i landets fire største kommuner, har det igen med i sit valgprogram til kommunalvalget i København senere på året.

”Konkret betyder det, at vores særlige styreform i København skal erstattes af et udvalgsstyre med en enhedsforvaltning,” står der.

Dokumentation

Det skriver Socialdemokratiet om en demokratisk reform i sit valgprogram

Københavns Kommune skal ledes bedre
Københavns Kommune er organiseret med syv forvaltninger med hver sin politiske ledelse. De fungerer i alt for høj grad uden indbyrdes koordination og med svigtende effektivitet. Vi ønsker at reformere kommunens styre, så vi på det punkt kommer til at ligne andre kommuner mere. Konkret betyder det, at vores særlige styreform i København skal erstattes af et udvalgsstyre med en enhedsforvaltning.

Mere styrke til det lokale demokrati
Vi har også behov for at styrke og puste nyt liv i det lokale demokrati. Vi ønsker at lægge mere indflydelse, flere beslutninger og mere økonomi ud til lokaludvalgene. Samtidig skal de trækkes tættere på de politiske liv på rådhuset, så der sikres mere sammenhæng mellem de overordnede beslutninger og livet lokalt. Vi ser en reform af lokaludvalgene og kommunens ledelse som et hele.

Alle skal have adgang til Borgerservice
Det er vigtigt, at Københavns Kommune er tilgængelig for borgerne. Det gælder både digitalt og fysisk. I fremtiden skal alle opleve, at det er til at få fat i kommunen, og at det er nemt at finde og bruge Borgerservice over alt i byen.

Mere service og mindre myndighed
Der er for meget myndighedsstyring i København. Vi skal have vendt administrationen af reglerne i byen til i højere grad at fokusere på, hvad der kan lade sig gøre, frem for hvad der ikke kan. Vi har brug for en servicerevolution, så københavnerne oplever en kommune, der er til for dem.

Færre uforståelige breve, bedre gennemskuelig sagsbehandling
Alt for meget kommunikation til københavnerne tager udgangspunkt i regler frem for i behov. Uanset om det gælder begrundelsen for et afslag på en byggetilladelse eller opskrivningen af et barn til daginstitution. Sprog, beslutninger og den sagsbehandling, der ligger bagved, skal være gennemsigtig og til at forstå. For alle københavnere. 

Læs hele valgprogrammet her


Altinget logoHovedstaden
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget hovedstaden kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00