Finn Rudaizky
Svar til 

Svar til Rudaizky: Kildevæld-byggeri har kostet 3,5 millioner i advokatbistand

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2019-0286320-6

Finn Rudaizky (DF) stiller 12. februar 2021 følgende spørgsmål til Kultur- og Fritidsforvaltningen angående Kulturcenter Kildevæld:

1. Er det korrekt forstået at honorarerne løber op i 58 millioner kroner på noget hvor byggeriet var udbudt til 98 millioner kroner?
2. I tillæg hertil hvad står regningen til advokater pt. på og hvad forventes den at ende på?

Svar fra onsdag den 24. februar 2021

Kultur- og Fritidsforvaltningen har henvendt sig til Byggeri København (ByK), da spørgsmålene hører under deres ressort. ByKs svar fremgår af nedenstående.

Svar på spørgsmål 1:
ByK oplyser, at den samlede anslåede rådgiverudgift på 57,8 mio. kr., omfattende den oprindelige byggesag og den genopstartede byggesag for helhedsrenoveringen af Kildevældsskolen og opførelsen af Kulturcenter Kildevæld, skal sammenholdes med den oprindelige bevilling til byggesagen på 195,2 mio. kr. og den supplerende bevilling givet i Budget 2021 på 118,3 mio. kr.

Rådgivningsudgiften til de to byggeprojekter på Kildevæld udgør dermed 18,4 % af den samlede anlægsbevilling, hvilket ligger inden for den ramme på 10-20 % til rådgivning, afhængig af projektets kompleksitet, som er typisk for byggeprojekter. Når det faktiske beløb er højt for dette projekt, skyldes det byggesagens usædvanligt komplicerede forløb med ophævelse af kontrakt med både totalrådgiver og hovedentreprenør og den efterfølgende genopstart af byggesagen. 

Svar på spørgsmål 2:
ByKs samlede udgift til advokatbistand ifm. byggesagerne på Kildevæld er pr. 22. februar 2021 på 3,5 mio. kr. Det er ikke muligt for ByK at give et kvalificeret bud på den endelige udgift til advokatbistand, da det vil være afhængigt af den videre udvikling af den juridiske tvist.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00