Jonas Bjørn Jensen
Svar til 

Svar til Jensen: Havnebusser til Ungdomsøen vil forringe andre dele af havnebusruten

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2021-0076202

Jonas Bjørn Jensen (S) har 8. marts 2021 stillet følgende spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen:

"Hvad skal der til, og hvad vil det koste, at etablere et stop med havnebussen på Ungdomsøen? Det kunne fx være med tre daglige stop. Fx morgen, middag og sen eftermiddag."

Svar fra torsdag den 18. marts 2021

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt spørgsmålet videre til Økonomiforvaltningen, da den kollektive trafik, herunder havnebusserne, er Økonomiforvaltningens ansvar.

Økonomiforvaltningen svarer Jonas Bjørn Jensen (S) 18. marts 2021:

Økonomiforvaltningen har forelagt spørgsmålet for Movia, der har indhentet input fra Arriva, som driver havnebusserne.

Movia har oplyst følgende om havnebussernes mulighed for at betjene Ungdomsøen: Sejlads til Ungdomsøen vil kræve godkendelse af Søfartsstyrelsen.

Havnebusserne er i deres godkendelse tildelt et fartsområde med passagerer om bord fra ”Københavns Havn inden for molerne i Kronløbet og Slusen i Kalveboderne”. Tilladelsen er udstedt af Søfartsstyrelsen, og skibene er kun bygget til dette farvand.

Skibene er generelt ikke bygget til sejlads på åbent farvand, og er heller ikke udstyret med det dertil krævede sikkerhedsudstyr. Havnebusserne har derudover ikke batterikapacitet til en sejlads til Ungdomsøen.

Hvis havnebusserne kunne betjene Ungdomsøen, ville det skulle ske indenfor den nuværende kontrakt med Arriva om driften af havnebusserne. Dermed ville det kræve, at betjeningen forringes på de andre dele af havnebusruten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00