EU tvinger regeringen til at indføre moms på fitness: "Det er jo ikke noget, vi gør, fordi vi har lyst"

De er i strid med EU-retten at momsfritage fitnesskæder, og derfor vil regeringen nu rette ind. Vi er nødt til at overholde lov og ret, fastslår skatteminister Jeppe Bruus (S).

Foto: Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Det er ikke med SVM-regeringens gode vilje, at den nu lægger op til at indføre moms på fitnesskæder og anden undervisning i idræt i kommerciel regi.

Det fastslog skatteminister Jeppe Bruus (S) på Folketingets talerstol, da MF'erne tirsdag behandlede et borgerforslag om at skrinlægge planerne.

"Jeg forstår til fulde intentionerne bag det her forslag. Og det er jo ikke noget, vi gør, fordi vi har lyst. Men det er vurderingen, at vi skal," sagde han.

0:000:00