Kontorchefer til Ministeriet for Grøn Treparts departement

Vil du være med til at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab? Er du i stand til at betjene den politiske og administrative ledelse og håndtere ledelsesopgaver med overblik og fremdrift? Kan du se dig selv arbejde med implementeringen af den mest ambitiøse  grønne aftale i nyere tid i det nyoprettede ministeriet for Grøn Trepart?


Om os

Ministeriet for Grøn Trepart har én opgave; nemlig at gøre Aftale om et Grønt Danmark til virkelighed. Det nye ministeriet skal udføre det store implementeringsarbejde, som følger af den endelige politiske aftale. Aftalen udstikker retning for løsningerne på landbrugets klima-, miljø- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal.

I departementet kommer du til at arbejde med et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed og med betydningsfulde interessenter. Den omfattende arealomlægning af landbrugsjorden til natur udgør en kerneopgave i ministeriet. Ministeriet arbejder for at indfri de politiske målsætninger om grøn omstilling af landbruget, så erhvervet kan gro og udvikle sig på ansvarlig vis.

Om stillingerne

I forbindelse med oprettelsen af Ministeriet for Grøn Trepart oprettes en række nye kontorer. Med indeværende stillingsopslag ønskes flere ledige kontorchefstillinger besat:

Én indgang og fremdrift Kontoret er ansvarligt for den generelle opfølgning på og implementering af aftale om Grønt Danmark. I din rolle vil du skulle have løbende dialog med kommuner og lokale aktører mhp. at sikre, at implementeringen af aftalen bliver omsat til konkrete projekter. Vi forestiller os, at du som kontorchef har et indgående kendskab til den kommunale verden, processer og dynamikker med henblik på at samle lokale og nationale interessenter for at opnå politiske resultater. Kontoret indgår i det nyoprettede Center for Implementering.

Koncernstyring og Koncernøkonomi

Kontoret har ansvaret for planlægning og styring af budgetter, aktiviteter og ressourcer samt sikre samarbejde og målstyring af ministeriets styrelser. Vi er i gang med at etablere en helt ny organisation, hvor du vil spille en afgørende rolle i at hjælpe med at opbygge en kultur og sikre samarbejde på tværs af en organisation, der står over for en stor implementeringsopgave. Du vil som kontorchef have et godt kendskab til de politiske processer ift. både finanslov og løbende forhandlinger. Et kendskab til revision og økonomiske analyser er en fordel. Kontoret indgår i det nyoprettede Center for Arealer.

Klima og nye grønne virkemidler

Kontoret arbejder med at udvikle og implementere en række af de nye initiativer i Grøn Trepart, blandt andet klimaafgifter og nye teknologier. Kontoret vil også indeholde ministeriets analyseenhed, som skal understøtte arbejdet med arealomlægning, afgifter og kvælstofreguleringen på tværs. I dette kontor vil du skulle have et bredt samarbejde med styrelser og andre dele af centraladministrationen, da implementeringen er tværministerielt forankret. Du vil som kontorchef have et godt kendskab til politiske processer, analyse og stærke samarbejdsevner. Kontoret indgår i det nyoprettede Center for Vand og Klima.

Vandmiljø og Kvælstof

Kontoret er ansvarlig for kvælstofsindsatsen, der handler om at få de danske vandområder i god økologisk tilstand. I kontoret vil du skulle arbejde med reguleringen af landbrugserhvervets kvælstofsanvendelse, herunder implementering af ny kvælstofregulering og for at sikre overholdelse af EU’s vandrammedirektiv. Vi forestiller os, at du som kontorchef forener faglig indsigt med konkrete politiske løsninger.

Du vil som kontorchef i alle stillinger have ansvar for fremdriften af og udviklingen af kontorets fagområde. Du vil skulle håndtere konkrete sager i samarbejde med ministerområdets styrelser og ledelse.

Fælles for alle kontorer er opgaven om at understøtte den politiske og administrative ledelse med at skabe overblik og finde løsninger, som rettidigt kan formidles til det politiske niveau.

Du må meget gerne angive i din ansøgning, hvis du har interesse for én stilling.

Da ministeriet er under opbygning kan indholdet i stillingerne ændres. Vi vil gøre opmærksomme på dette ved en samtale.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.jur. eller , cand.merc. Du kan også have en naturfaglig uddannelsesbaggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra ledelse i en politisk ledet organisation, men du kan også være en relevant kandidat, hvis du har erfaring som f.eks. souschef eller teamleder.

Som kontorchef i Ministeriet for Grøn Treparts departement forventes du at have:

  • solid erfaring med betjening af det politiske niveau i centraladministrationen og et skarpt blik for at skære sager til.

  • faglige og analytiske kompetencer samt vilje og evne til at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger.

  • dømme- og beslutningskraft, så du kan styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag.

  • stærke kommunikative evner og gennemslagskraft ift. understøttelse af minister/topledelse.

  • evne til at finde holdbare løsninger på komplekse problemstillinger, ofte med korte deadlines.

  • fokus på embedsmandsdyderne (Kodeks VII).

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes på åremål og i henhold til ”Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 37. Ud over grundlønne kommer individuelt tillæg, åremålstillæg, pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater.    

Det er en forudsætning for din ansættelse som, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse og fremvise en straffeattest.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er for tiden departementet, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Vil du vide mere

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Center for Vand og Klima Anna de Klauman på 4046 2478, afdelingschef for Center for Arealer Peter Østergaard Have på 2215 9542 eller afdelingschef Jakob Møller for Center for Implementering på 4172 1607. 

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er 20. oktober 2024. Samtaler vil blive afholdt løbende. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Der kan indgå tests i ansættelsesforløbet.

Ministeriet for Grøn Trepart opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024