Aaja Chemnitz: Mangel på jurister skader retssikkerhed i Grønland

Det er tid til at gøre op med den skræntende faglighed ved Grønlands retsvæsen.

I hvert fald hvis man spørger Aaja Chemnitz Larsen, der er folketingspolitiker for det grønlandske parti IA.

Hun reagerer på en kritisk rapport om retssikkerheden på Grønland, som Advokatrådet offentliggjorde sidst i november.

I rapporten peger Advokatrådet på en række svagheder hos såvel de grønlandske domstole som det grønlandske kriminalforsorgen og politi.

 Det er relativt få ressourcer, vi taler om.

Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Medlem af Folketinget

Forholdene er som sådan ikke nye, men skriver sig ind i en mangeårig politisk og juridisk-administrativ debat om, hvordan en særegen grønlandsk retskultur og geografi kan komme til at gå hånd i hånd med danske retssikkerhedsmæssige standarder.

En ambition, som Aaja Chemnitz også læser ind i VLAK-regeringens regeringsgrundlag.

Skal man starte et sted, bør det ifølge hende være med fagligheden blandt de personer, der arbejder inden for det grønlandske retsvæsen.

”Det at sikre et kompetenceløft inden for retsvæsenet er helt klart det, jeg vil prioritere højest,” siger Aaja Chemnitz Larsen.

Selvstyret skal på banen
De grønlandske domstole er delt op i fire kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

Kredsretterne er kendetegnet ved, at hverken kredsdommeren, forsvarere eller anklager har nogen formel juridisk uddannelse. I stedet er der tale om, hvad Advokatrådet betegner som et ’lægmandssystem’.

Her søges en balance mellem hensynet til retssikkerheden på den ene side og det særlige ’nærhedsprincip’ og ’gerningsmandsprincip’, som står centralt i grønlandsk retskultur, på den anden side.

Fordelen ved systemet er, at det sikrer kendskab til særlige lokale forhold og den tiltaltes personlige omstændigheder.

Ulempen er ifølge Advokatrådets rapport, at retssikkerheden svækkes af ofte manglende kendskab til almindelig juridiske principper og praksis.

Behovet for flere med juridiske uddannelser skal ifølge Aaja Chemintz Larsen ikke kun indfris gennem initiativer fra danske lovgivere og Justitsministeriet.

Selvstyret skal også på banen ved at understøtte, at flere grønlændere i det hele taget søger ind på jura-uddannelser.

”Kompetencer er en generel udfordring i det grønlandske samfund. Og de kommer ikke af sig selv. Man er derfor også nødt til at handle fra selvstyret, så vi på sigt kan få løftet området,” siger Aaja Chemnitz.

Ikke nødvendigvis dyrt
Som eksempel på retssikkerhedsmæssige betænkelige forhold ved de grønlandske kredsretter peger Advokatrådet på, at anklageren i flere tilfælde har anket en afgørelse fra en kredsdomstol til Retten i Grønland med henblik på formildelse.

Blandt andet fordi at afgørelserne har ligget uden for rammerne af den grønlandske kriminallov eller retspraksis.

Af samme grund mener Aaja Chemnitz Larsen, at man er nødt til at se på, hvordan man kan forbedre uddannelsesindsatsen, sådan at rollen som kredsdommer eksempelvis kræver en form for juridisk bacheloruddannelse.

”Man er nødt til gradvist at gå ind og sikre større kompetencer og viden for at sidde med de opgaver. Og det er relativt få ressourcer, vi taler om,” siger Aaja Chemnitz.

Hun peger konkret på, at det først og fremmest er de fire kredsretter og Retten i Grønland, som har behov for at få tilført ressourcer for at kunne løfte sine opgaver på et ordentligt retssikkerhedsmæssigt niveau.

Et langt sejt træk
I forhold til Retten i Grønland mener hun i tråd med Advokatrådet, at der er behov for en ekstra dommer samt et par ekstra administrative medarbejdere.

Og så skal man se på, om rollen som forsvarere kan gå fra at være et rent bierhverv til et deltidsjob eller måske endda en fuldtidsstilling. Også disse bør man oveveje at sikre en jurauddannelse.

”Folk gør det så godt, de kan med den viden, de har. Og det er vigtigt, at man fastholder nærhedsprincippet samtidig med, at man har fokus på professionalisering og retssikkerhed,” siger Aaja Chemnitz.

1. januar 2010 trådte den seneste store reform af det grønlandske retsvæsen i kraft. Også dengang var der fokus på at sikre bedre kompetencer ved de grønlandske kredsretter og Retten i Grønland.

Aaja Chemnitz Larsen ser både den seneste rapport fra Advokatrådet og tidligere rapporter fra Institut for Menneskerettigheder som et nødvendigt servicetjek af retssikkerheden i Grønland.

”Og så er der ting, vi skal have justeret. Det her er ikke noget, vi ændrer over natten. Men vi må i gang med arbejdet nu, så vi kan se resultaterne om fem til ti år,” siger Aaja Cehmnitz Larsen.

Afstande kan håndteres
Som en del af sine anbefalinger foreslår Advokatrådet, at de fire grønlandske kredsretter bliver slået sammen til en landsdækkende kredsret, hvor kredsdommerne fysisk samles på samme sted.

Det er ifølge advokaterne nærmest en nødvendig forudsætning for at sikre tilstrækkelig faglighed ved kredsretterne.

Aaja Chemnitz har tidligere selv støttet idéen om kun at have én enkelt retskreds i Grønland. Men i dag har hun tiltro til, at de fire kredse kan komme til at fungere hensigtsmæssigt.

”Det er ikke nok med et kendskab til Grønland generelt. Både nærhedsprincippet og gerningsmandsprincippet kræver et kendskab til lokalsamfundet, som man ikke nødvendigvis har som kredsdommer fra Nuuk,” siger Aaja Chemnitz.

Hun mener, at man eksempelvis ved brug af Skype kan være med til at sikre det nødvendige samarbejde og sparring kredsdommerne i mellem og med Retten i Grønland.

Hjemtagning kræver realisme
Det er ikke kun de grønlandske domstole, som kæmper med retssikkerhedsmæssige udfordringer.

Også landets fængsler og Kriminalforsorgen får en tur i den kritiske advokatrapport. Blandt andet med afsæt i, at de grønlandske anstalter oprindeligt er indrettet som åbne enheder, men i praksis mange steder fungerer som lukkede fængsler.

Uden at de fysisk er indrettet til den form for indespærring.

Hos politiet er det særligt problemerne med at sikre myndighedsrepræsentation i en række mindre bygder, som påkalder sig kritik.

Som forholdene beskrives i rapporten, er der nok at tage fat på i forhold til at løfte det grønlandske justitsvæsen op på danske standarder. Og med et politisk mål om selvstændighed er der tale om nogle helt centrale samfundsbærende institutioner, som skal på plads.

”Det er jo omkostningstungt. Derfor er man også nødt til at være realistiske omkring, hvornår vi kan hjemtage opgaven,” siger Aaja Chemnitz Larsen.

Danske standarder er mulige
Men i og med at målet er hjemtagning, så er det også i det lyse, man ifølge hende skal sætte ind de kommende år.

Hvis ikke man tager fat nu og får løftet niveauet de næste fem til ti år, så risikerer det grønlandske samfund at overtage et kæmpe efterslæb, som man skal have indhentet.

Hun mener ikke, at det er urealistisk, at man inden for fem til ti år kan løfte det grønlandske retsvæsen til danske standarder.

Men det er vigtigt, at man hele tiden holder sig kernen af det grønlandske justitsområde for øje. Ikke mindst de grundlæggende principper om nærhed og gerningsmandsprincippet.

”Det kræver, at man tager det meget alvorligt. Der skal både ske en modernisering af retsvæsnet, så det er fremtidssikret. Samtidig skal man finde tilbage til kernen af det særligt grønlandske ved justitsområdet,” siger Aaja Chemnitz.

Hendes næste skridt i den retning bliver en høring på Christiansborg i løbet af foråret, som vil blive fulgt med et politisk udspil til et løft af det samlede grønlandske justitsvæsen.