Aaja Chemnitz: Sådan løfter vi det grønlandske retsvæsen

Af Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Næstformand for Grønlandsudvalget

Til et møde hos justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for nylig fremførte jeg et ønske om, at regeringsgrundlaget skulle efterleves.

I regeringsgrundlaget står tydeligt, at standarden på de områder Danmark varetager på vegne af Grønland, herunder justitsområdet, skal svare til en dansk standard. Kender man bare en smule til justitsområdet i Grønland, ved man, at det er bygget op om andre principper end i Danmark, men også, at der er plads til forbedringer.

Lad os styrke lokale kompetencer
Grundlæggende mener jeg, vi skal fastholde principperne i justitsområdet i Grønland, som det er, herunder særligt nærheds- og resocialiseringsprincipperne. Det passer godt til det grønlandske samfund, som det skal virke i. Vi ved dog med sikkerhed, at tingene forandres, og derfor er vores justitsvæsen jo også nødt til at følge med den samfundsudvikling, der sker.

Vi har ikke i Grønland en lang uddannelsestradition, og i nogle familier er man første generation, som bliver student, eller som får en mellemlang eller længere uddannelse. Med et lille befolkningsgrundlag og desværre et højt frafald på uddannelser, står vi sårbart. Men i Grønland er vi ambitiøse, og den kritiske masse er stadig voksende. Vi ønsker et retssamfund, som svarer til det moderne samfund, som det grønlandske også er.

Vi uddanner selv kredsdommere, anklagere og de autoriserede forsvarere. Det skal vi blive ved med, men vi skal også turde forvente mere af os selv og af hinanden. Politiet er på mange måder en rollemodel for, hvordan den danske stat udfører opgaver i Grønland. Her har man formået at uddanne grønlandske unge som politibetjente. Mange af disse fungerer som anklagere i retsvæsenet.

Retspraksis i det grønlandske justitsvæsen kan, sat på spidsen, besluttes af to mennesker. Landsdommeren og politidirektøren i Grønland.

Aaja Chemnitz (IA)
Næstformand for Grønlandsudvalget

På samme måde er kredsdommere og forsvarere grønlændere, som har fået deres uddannelse i Grønland. De skræddersyede uddannelser bør vi bygge videre på, så vi sikrer de bedste kompetencer og et stærkt, fremtidssikret retssamfund. Det er et realistisk mål at arbejde hen imod i både Danmark og Grønland.

Gennemsigtig retspraksis 
Retspraksis i det grønlandske justitsvæsen kan, sat på spidsen, besluttes af to mennesker. Landsdommeren og politidirektøren i Grønland. Vi har behov for en bredere og mere demokratisk diskussion om vores retspraksis. Hvad er en rimelig foranstaltning, når der sker vold i hjemmet? Hvilke konsekvenser skal et seksuelt overgreb på børn have?

Sager, mange af os har en stærk holdning til, og som mange har tæt inde på livet, men hvor det kan være svært at gennemskue, om konsekvenserne er fair i forhold til forbrydelsen.

I øvrigt ser vi i politiets årsrapport, at der heldigvis er sket en stigning i antallet af anmeldelser. Heldigvis, fordi det er et område, som i mange år har været et tabu, og anmeldelserne er et udtryk for, at vores ”mørke tal,” det vil sige de sager, der ikke anmeldes, er faldende.

Sager skal frem i lyset
Et konkret område, som kræver større gennemsigtighed, er den manglende domsdatabase og manglende statistik over, hvor mange sager, som afgøres i Landsretten, herunder hvor mange, der henvises tilbage til Kredsretterne, hvor mange der afgøres til anden kendelse end i Kredsretterne osv.

Landsdommere har de seneste år arbejdet for at offentliggøre generelle sager, og der er bestemt personhensyn at tage i et mindre samfund, også af hensyn til ofrene, men en højere gennemsigtighed, statistik og demokratisk fastlagte foranstaltningsrammer bør vi arbejde henimod. En politisk drøftelse med bred borgerinddragelse i Grønland kunne sikre, at der i fællesskab kunne blive lagt tydelige rammer for foranstaltningerne, og man tilmed fik øget retsfølelsen i samfundet, fordi der var større gennemsigtighed om retspraksis.

Ikke alle forbedringer af retsvæsenet koster penge. Nytænkning og et mere effektivt retsvæsen, hvor man lever op til vidnepligten, og hvor der i tilståelsessager afgives straksdomme, kan være med til at skabe rum for forbedringerne. Prioriteringerne bør være et kompetenceløft i retsvæsenet og mere gennemsigtig retspraksis.