Advokater: Brug kun kløgtig adgangskontrol ved retterne

Af Paul Mollerup
Adm. direktør i Danske Advokater

Jeg har lige været på besøg i Københavns Byret, som er én af de fem byretter, der har deltaget i forsøget med øget sikkerhed ved retterne.

Københavns Byret er én af de retter, der har benyttet forsøgsperioden til at udtænke løsninger, der kan være med til at gøre forøget sikkerhed til en god oplevelse, fordi det er tilrettelagt og implementeret med indlevelse og kløgt.

Kløgtig kontrol
Er man tidligere kommet i Københavns Byret, kan man have haft oplevelsen af at være en lille smule fortabt. Man går ind i en stor og imposant bygning og møder …. ingen. Man føler sig lidt dum over ikke selv at kende vejen rundt i det store bygningskompleks.

Sådan er det ikke længere. Nu mødes man af personale, der har til opgave at hjælpe og vejlede én med at komme det rigtige sted hen – samtidig med at man kontrolleres. Gøres det på den rigtige måde, er oplevelsen ikke, at man er igennem en sikkerhedskontrol, men at der tages hånd om én.

Advokater, anklagere og andre professionelle brugere, som kommer hyppigt i retten, kan mod forevisning af ID under normale omstændigheder gå uden om sikkerhedskontrollen. Er omstændighederne ikke normale, må alle kontrolleres. Sådan er det.

Det er vigtigt at sikre tilstrækkelige midler til, at der er personale nok til opgaven og samtidig sikre personalet en ordentlig uddannelse i service, vejledning og konflikthåndtering.

Paul Mollerup
Adm. direktør i Danske Advokater

Meget tyder på, at man af hensyn til sikkerheden og trygheden for rettens personale – og af hensyn til den almindelige ro i retsbygningerne – gerne vil fortsætte ordningen med adgangskontrol og udvide den til at omfatte alle retter. Går man den vej, vil vi fra advokatside opfordre til, at man finder en fælles model for adgangskontrollen, som meget gerne må basere sig på de positive takter fra forsøgsperioden i Københavns Byret og Retten i Aalborg.

Råd til at betale 
Det er samtidig helt naturligt, at retternes professionelle brugere behandles smidigt – og ens. Det bør under normale omstændigheder indebære, at disse har mulighed for at få adgang til retsbygningerne mod forevisning af behørig legitimation – for advokaternes vedkommende et særligt advokat-legitimationskort.

Helt overordnet kan man sige, at det også på dette område gælder, at vi i Danmark kommer længere med dialog og vejledning, end med autoritet og kontrol. Derfor er det vigtigt at sikre tilstrækkelige midler til, at der er personale nok til opgaven, og samtidig at sikre personalet en ordentlig uddannelse i service, vejledning og konflikthåndtering.

Øget service og sikkerhed koster selvfølgelig noget, men ikke mere end vi som samfund har råd til at betale. Der er offentlighed i retsplejen i Danmark og alle skal i princippet have adgang til at overvære en domsforhandling. Sådan skal det blive ved med at være, men det kræver, at sikkerheden øges på en intelligent og imødekommende måde – selv hvis det koster lidt mere.