Debat

Advokatsamfundet: Regler for sagsomkostninger bør ændres

DEBAT: Reglerne om sagsomkostninger i straffesager bør ændres, skriver Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet. Den dømte har svært ved at gennemskue regningen, og personer, der løslades efter afsoning, har sjældent mulighed for at betale, påpeger han.

Der er et påtrængende behov for at få kigget nærmere på reglerne om sagsomkostninger i straffesager, skriver Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet. 
Der er et påtrængende behov for at få kigget nærmere på reglerne om sagsomkostninger i straffesager, skriver Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Jensen
Generalsekretær i Advokatsamfundet

Man kan som bekendt ikke plukke hårene af en skaldet, og det vil oftest være (mindst) lige så svært at få inddrevet skyldige sagsomkostninger hos personer, som løslades til gaden efter måske flere års afsoning.

Torben Jensen
Generalsekretær i Advokatsamfundet

Advokatrådet har igennem flere år peget på, at der er et påtrængende behov for at få kigget nærmere på reglerne om sagsomkostninger i straffesager. Det skyldes flere ting.

Fakta
Folketingsvalget står for døren.

I de kommende uger benytter Altinget: justits lejligheden til at spørge en række centrale aktører: "Hvad skal en ny regering prioritere, hvis du kunne bestemme?"

Gennem de næste uger vil en bred vifte af aktører således komme med deres bud på, hvad der skal være øverst på dagsordenen efter valget.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.  
Send dit indlæg til [email protected]

For det første går en dom i en straffesag i dag ud på, at tiltalte, hvis han findes skyldig, skal betale sagens omkostninger. Oftest vil den største andel af sagsomkostningerne være salæret til tiltaltes forsvarer, og salæret vil fremgå af dommen, så den tiltalte kender beløbets størrelse.

Problemet er blot, at der også kan være andre omkostninger, som den tiltalte skal betale, for eksempel udgifter til revisorbistand i sager om økonomisk kriminalitet eller tekniske undersøgelser gennemført på laboratorier i udlandet, og disse omkostninger kan være meget høje.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Imidlertid præsenteres den dømte først for den præcise regning, når politiet har opgjort de samlede udgifter, og det sker oftest på et tidspunkt, hvor den dømte ikke længere har kontakt til sin forsvarer og derfor mulighed for at få bistand til at vurdere, om omkostningsbeløbet er opgjort rigtigt. Derfor halter retssikkerheden på dette punkt, og det er nødvendigt at få ændret reglerne, så det samlede sagsomkostningsbeløb fremgår direkte af dommen, når den afsiges.

Løsladte kan sjældent betale
Et andet element i debatten om sagsomkostninger i straffesager angår det forhold, at personer, der løslades efter afsoning, sjældent har mulighed for at betale de pålagte sagsomkostninger – hverken helt eller delvist.

Man kan som bekendt ikke plukke hårene af en skaldet, og det vil oftest være (mindst) lige så svært at få inddrevet skyldige sagsomkostninger hos personer, som løslades til gaden efter måske flere års afsoning.

Tværtimod er der risiko for at fastholde den løsladte i en kriminel løbebane med åbenlyse negative konsekvenser for samfundet til følge.

Brug for ændringer
Der kan derfor være god grund til at overveje, om man i alle tilfælde skal opretholde pligten til at betale sagsomkostninger eller om man – som det skete med afsoningsomkostninger i 1994 – skal afskaffe den.

Eksempelvis kunne man i første omgang gennemføre en mere begrænset pligt til at betale sagsomkostninger, så den f.eks. ikke gælder for unge 1. gangs lovovertrædere. En sådan ordning ville kunne virke som motivationsfaktor for de unge til at holde sig kriminalitetsfri.

Under alle omstændigheder kommer mindre end en tredjedel af de pålagte sagsomkostninger i statskassen, og resten må afskrives. Så det er uden statsfinansielle konsekvenser at tænke nye tanker på dette område. Det må derfor være et vigtigt retspolitisk tema efter folketingsvalget at se nærmere på dette område.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Jensen

Fhv. byrådsmedlem (Borgerlisten), fhv. borgmester, Norddjurs Kommune
bankuddannet

0:000:00