Bredt flertal ønsker ældre domsmænd

RETSPLEJE: Regeringen har kun ros tilovers for borgerligt lovforslag om at hæve aldersgrænsen for lægdommere, men afventer rapport fra arbejdsgruppe. Der er behov for flere yngre, ikke flere ældre i retssalene, lyder kritik.

Ifølge Justitsministeriet vil rapporten fra 'Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere' blive offentliggjort i juni.
Ifølge Justitsministeriet vil rapporten fra 'Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere' blive offentliggjort i juni.Foto: colourbox.com
Kim Rosenkilde

Justitsminister Mette Frederiksen (S) støtter helhjertet op om intentionerne i et lovforslag fra en samlet blå blok om at hæve aldersgrænsen for lægdommere.

Ifølge lovforslaget er det en forældet regel, at nævninge og domsmænd ikke må runde de 70 år i løbet af den fireårige periode, de er udpeget for. Står det til de borgerlige partier, skal grænsen hæves til 75 år.

Og det har justitsministeren som udgangspunkt en ”helt, helt positiv indstilling” til.

”Jeg synes, det er en god idé, hvad partierne ønsker med forslaget her, nemlig at forhøje den nuværende aldersgrænse for lægdommere fra 70 til 75 år. Det støtter vi fra regeringen,” sagde Mette Frederiksen, da lovforslaget for nyligt blev førstebehandlet i Folketinget.

Vi advarer mod, at vi ender i en situation, hvor 'Overdanmark' sidder og dømmer i straffesager mod 'Underdanmark'.

Bjørn Elmquist
Formand for Retspolitisk Forening

Regeringens opbakning hviler på samme hovedargument som for partierne bag lovforslaget. Nemlig at landets borgere generelt lever længere og fortsat er raske og kompetente i en højere alder end tidligere.

Venter på arbejdsgruppe
Ligesom aldersgrænsen for bilister er sat op, er regeringen enig med såvel Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative som Liberal Alliance om, at også aldersgrænsen for domsmænd og nævninge bør hæves.

Men, tilføjer Mette Frederiksen, der er ingen grund til at træffe beslutningen lige nu.

En arbejdsgruppe i regi af Justitsministeriet har siden 2009 været i færd med at se på om, og i givet fald hvordan, udvælgelsen af lægdommere kan justeres. Blandt andet for at sikre, at de udvalgte i højere grad afspejler befolkningens sammensætning.

Regeringen har af flere omgange oplyst til Folketingets Retsudvalg, at arbejdsgruppens rapport skulle være lige på trapperne.

Dokumentation

Domsmænd og nævninge

Domsmænd og nævninge medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om idømmelse af fængselsstraf, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.

Domsmænd medvirker ikke i tilståelsessager. Visse almindeligt forekommende straffesager, der kan medføre fængselsstraf, behandles også uden domsmænd. Dette gælder eksempelvis langt de fleste sager om spirituskørsel.

Lægdommere udtages for 4 år ad gangen.

Til nævning eller domsmand kan udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget. Kravet om uberygtethed betyder, at personer, der er straffet for mere alvorlige lovovertrædelser, ikke kan virke som nævning eller domsmand.

Personer, der fylder 70 år i løbet af de 4 år, udtagelsen gælder, udtages ikke til nævning eller domsmand. Det samme gælder personer, der på grund af åndelig eller legemlig svaghed, herunder også tunghørighed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog, ikke kan fungere som nævning eller domsmand.

Kilde: Domstolsstyrelsen


0:000:00