Danmark afviser markant flere asylsager fra nabolande

DUBLIN: Danmark afviste i 2014 knap hver andet krav fra andre EU-lande om at overtage asylsager. Det sætter yderligere pres på det kriseramte europæiske samarbejde om flygtninge, siger eksperter.

Når først asylansøgere kommer forbi EU's ydre grænser, sætter de ofte gang i en kamp mellem medlemslandene om, hvem der har ansvaret for at behandle deres sag. Ender en asylansøger i en sådan limbo, kan sagsbehandlingen blive forlænget med mere end et år.<br>
Når først asylansøgere kommer forbi EU's ydre grænser, sætter de ofte gang i en kamp mellem medlemslandene om, hvem der har ansvaret for at behandle deres sag. Ender en asylansøger i en sådan limbo, kan sagsbehandlingen blive forlænget med mere end et år.
Foto: Europa-Kommissionen
Kim Rosenkilde

De danske asylmyndigheder nægter stadig oftere at modtage asylsager, som andre europæiske lande mener, at det er vores ansvar at behandle.

I 2010 sagde Udlændingestyrelsen nej til 17 procent af de såkaldte Dublin-sager, som andre lande rejste over for Danmark. I 2014 nægtede Danmark i 42 procent af sagerne. I samme periode er antallet af sager tæt på tredoblet. Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

Ifølge asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, er det med til at sætte det europæiske samarbejde om flygtninge under pres, når de enkelte lande i stigende grad afviser at overtage sager fra hinanden.

”Man må sige, at der er en krise for systemet. Meningen er jo, at det skal være hurtigt og effektivt, så asylansøgerne hurtigt kan komme videre til næste skridt,” siger Eva Singer.

Fakta
Dublin-forordningen
Dublin-forordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land.

Dublin-forordningen indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

- Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
- Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
- Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
- Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at et andet EU-land på grundlag af Dublin-forordningen er ansvarlig for en asylansøgning, vil dette land normalt blive bedt om at overtage ansvaret for ansøgningen.

Hvis det pågældende land påtager sig ansvaret, vil asylansøgeren blive overført til landet og få sin asylansøgning behandlet der.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Hun understreger dog i samme vending, at den vurdering skal tages med forbehold for, at hun ikke kender årsagen til den stigende antal danske afslag.

Nej til naboerne
Hos Udlændingestyrelsen ønsker man ikke at uddybe nærmere om baggrunden for afslagene, eller hvilke lande det er, vi ikke ønsker at modtage asylsager fra.

Udviklingen viser, hvor enorm sårbar hele Dublin-konstruktionen er.

Thomas Gammeltoft-Hansen
Forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder

I stedet henviser man til de allerede offentliggjorte tal, hvor det fremgår, at det først og fremmest er Dublin-sager fra Sverige, Tyskland og tildels også Norge, der bliver sagt ja til.

Ifølge forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerrettigheder er det rimeligt at antage, at det også er vores nabolande, vi oftest siger nej til.

Men heller ikke han kan sige noget om, hvorfor Danmark siger nej i en større andel af sagerne end tidligere.

Dokumentation

Afgørelser efter Dublin-forordningen

Anmodninger til Danmark om overførelse af sag fra andet EU-land

  2010 2011 2012 2013 2014
Antal sager i alt 562 667 817 1280 1574
Andel nægtet 17 % 21,9 % 20,8 % 30,9 % 41,9 %

 

Anmodninger fra Danmark til andet EU-land om overførelse af sag

  2010 2011 2012 2013 2014
Antal sager i alt 1612 1064 1530 2859 2562
Andel nægtet 4 % 9,5 % 18,3 % 10,7 % 22,5 %

 
Kilde: Udlændingestyrelsen


0:000:00