Dansk Flygtningehjælp: Flygtningenævnet sikrer retssikkerheden

Af Stig Glent-Madsen
Formand for Dansk Flygtningehjælp og landsdommer

Betingelsen for, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at undtage et enkelt område fra domstolenes kontrol, har været, at Flygtningenævnet blev skabt som et domstolslignende organ.

Stig Glent-Madsen
Formand for Dansk Flygtningehjælp og landsdommer

I Viborg er den store nyhed, at Apple kommer til byen. Hvorfor lige til Viborg – og især hvorfor Danmark? Valget af Viborg er ikke svært at forstå – i hvert fald ikke for os, der bor her! Men hvorfor Danmark?

Det helt korrekte svar fra Apple vil måske komme i små bidder i de kommende år, men jeg vil give et bud på, hvilke fundamentale byggesten, der skal være på plads, inden en af verdens største virksomheder investerer mere end seks milliarder kroner på en pløjemark i det jyske.

Apple og andre internationale virksomheder skal føle sig trygge ved investeringen. Der skal ikke komme politiske overraskelser, der kan betyde, at bygningerne bliver eksproprieret eller andre forhold, der kan forstyrre driften. Det er afgørende, at der er forudsigelighed og sikkerhed – ikke blot for strømforsyningen, men også for usaglige politiske og forvaltningsmæssige tiltag.

Dansk tredeling af magten
Sådan er det danske samfund heldigvis bygget op. Vi har en lang tradition og lovregulering, der betyder, at virksomheder trygt kan investere i Danmark. Et af de afgørende elementer er det velfungerende danske demokrati, hvor en af hjørnestenene er tredelingen af magten.

Som borger eller virksomhed ved man, at både den politiske magt og forvaltningens magt er begrænset. Domstolene vil som uafhængig statsmagt stå som garant for, at loven holdes, og at forvaltning sker efter saglige principper.

På næsten alle områder kan Apple og vi andre, der opholder os her i landet, få domstolene til at tage stilling til, om de politiske eller forvaltningsmæssige tiltag er lovmedholdelige – om de er saglige, og om vi bliver behandlet lige.

Flygtningenævn sikrer retssikkerhed
Et enkelt område har ikke normal domstolskontrol, nemlig flygtningeområdet. Rent undtagelsesvis har man skabt et alternativt system. Kloge mennesker har fundet domstolssystemet for tungt og for langsommeligt til at håndtere flygtninge, som i særlig grad har brug for en smidig og hurtig proces. Betingelsen for, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at undtage et enkelt område fra domstolenes kontrol, har været, at Flygtningenævnet blev skabt som et domstolslignende organ.

Flygtningenævnet skal have – og har i den nuværende sammensætning – den nødvendige faglige ekspertise til at træffe afgørelse i de komplicerede asylsager. Dansk Flygtningehjælp indstiller et af nævnets fem medlemmer, men Flygtningehjælpen har ingen ansatte eller forretningsudvalgsmedlemmer i nævnet, og organisationen har heller ikke instruktionsbeføjelser eller lignende.

Flygtningehjælpens indstilling sker, efter at interesserede har søgt – og valget er faldet på en række fagligt kompetente jurister og andre eksperter, der på forskellig vis teoretisk og praktisk har beskæftiget sig indgående med flygtningespørgsmål.

Den rigtige sammensætning
Flygtningehjælpen yder årlig hjælp for næsten to milliarder kroner til flygtninge i 35 lande, og Flygtningehjælpen har i Danmark formentlig den største samlede knowhow indenfor flygtningeområdet. Det er derfor naturligt, at indstillingerne af et af medlemmerne af Flygtningenævnet foretages af Dansk Flygtningehjælp.

I Danmark har vi heldigvis det udgangspunkt, at alle skal have en fair og ordentlig behandling, der skal være retssikkerhedsmæssigt forsvarlig. Det betyder noget for hver enkelt af os, ligesom det har betydning for Apple og de andre fremmede, der kommer hertil, herunder asylansøgere. Det sikrer domstolene og Flygtningenævnet.