Debat

Dansk Flygtningehjælp: Uklædelig interesse for Flygtningenævnet

DEBAT: Der er med jævne mellemrum en uklædelig politisk interesse for Flygtningenævnets sammensætning. Nogle politikere tror fejlagtigt, at en ændring af nævnet vil give asyl til flere eller færre, skriver Stig Glent-Madsen, landsdommer og formand for Dansk Flygtningehjælp.

Nogle politikere tror fejlagtigt, at en ændring af Flygtningenævnet vil give asyl til flere eller færre, skriver Stig Glent-Madsen, landsdommer og formand for Dansk Flygtningehjælp.
Nogle politikere tror fejlagtigt, at en ændring af Flygtningenævnet vil give asyl til flere eller færre, skriver Stig Glent-Madsen, landsdommer og formand for Dansk Flygtningehjælp.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stig Glent-Madsen
Formand for Dansk Flygtningehjælp og landsdommer ved Vestre Landsret

Det nuværende nævn, hvor uafhængige medlemmer er udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp, opfylder kravene og har det bedste grundlag for at træffe rigtige afgørelser.

Stig Glent-Madsen
Formand i Dansk Flygtningehjælp

En udlænding kan få opholdstilladelse i Danmark, hvis han eller hun er flygtning - eller med andre ord forlader sit land på grund af visse former for overgreb.

Fakta
Justitsdebatten på Altinget: justits har til formål at fokusere og styrke den retspolitiske og retsfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: justits derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for justitsområdet.


Justitsdebatten vil i den kommende tid sætte fokus på Flygtningenævnet og dets virke. 

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 

Send dit indlæg til [email protected]

Det lyder simpelt, men det er langt fra tilfældet. Kompleksiteten får man et lille indtryk af ved at se nærmere på den omfattende danske udlændingelov, der har været gennem et utal af ændringer – og intet tyder på, at de mange komplicerede tilretninger og stramninger er afsluttet.

I Danmark er det Flygtningenævnet, der træffer den endelige afgørelse af, om udlændingen er flygtning. Flygtningenævnet er et domstolslignende nævn, som ikke er undergivet den almindelige domstolskontrol.

Domstolsprøvelse er skåret væk
Hvis man som asylansøger ikke får medhold i Flygtningenævnet, er der ikke andre muligheder. Sagen er slut og kan ikke indbringes for domstolene – som tilfældet er ved andre nævnsafgørelser, eksempelvis afgørelser fra Landsskatteretten, Naturklagenævnet, Pengeinstitutankenævnet osv.

Ved skabelsen af den danske ordning for vurdering af, om der er et grundlag for at give opholdstilladelse, var det afgørende, at der blev skabt en smidig og hurtig proces, der var retssikkerhedsmæssig forsvarlig.

Udlændingen skal have afgjort sin sag i løbet af kort tid, så den pågældende ikke i længere tid skal leve i et limbo, og det danske samfund kan så indrette sig på afgørelsen og påbegynde enten integrationsprocessen eller foretage det nødvendige for at sende udlændingen ud af landet.

Hensynet til den hurtige og smidige proces har betydet, at den almindelige domstolsprøvelse af afgørelsen er skåret væk, hvilket stiller ekstra store krav til, at Flygtningenævnet træffer saglige og rigtige afgørelser på et fyldestgørende grundlag.

Kravene skærpes yderligere af det forhold, at en afgørelse om asyl i mange tilfælde vil blive betragtet som livsvigtigt for den enkelte. Der er ikke tale om en færdselslovsovertrædelse eller et cykeltyveri – i nævnet træffes afgørelsen om udlændingens fremtid. Skal han eller hun tilbage til et liv i usikkerhed, eller giver Danmark beskyttelse mod yderligere forfølgelse.

Uklædelig interesse for sammensætning
Sammensætningen af Flygtningenævnet skal sikre, at der er den største sandsynlighed for, at nævnet træffer den rigtige afgørelse. Det skal være et bredt sammensat nævn, der repræsenterer den højeste grad af faglig ekspertise inden for asylret og samtidig giver et massivt input til nævnets samlede viden og kompetence om de lande, som udlændingene kommer fra. Endelig skal der for enden af nævnets bord sidde en dommer med den nødvendige ekspertise og ballast inden for proces.

Nævnets sammensætning har gennem årene vekslet – desværre afhængigt af politisk flertal i Folketinget.

Der er med jævne mellemrum en uklædelig politisk interesse for nævnets sammensætning, da der blandt nogle hersker den antagelse, at en speciel sammensætning vil give asyl til flere eller færre.  Det er ikke min opfattelse.

Jeg mener imidlertid, at det er afgørende, at det er de rigtige, der får asyl. De mennesker, der har været udsat for visse overgreb eller er i risiko herfor, skal vi beskytte i overensstemmelse med Flygtningekonventionen – og de mennesker, der kommer hertil uden asylgrundlag, skal afvises.

Det nuværende nævn, hvor uafhængige medlemmer, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelser eller retningslinjer, er udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp, opfylder kravene og har det bedste grundlag for at træffe rigtige afgørelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Glent-Madsen

Landsdommer, Vestre Landsret, fhv. formand, Dansk Flygtningehjælp, fhv. formand Folkekirkens Nødhjælp, stifter af Fonden Det Nytter
cand.jur. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00