Danske Advokater: Domstolsreform svækker Udkantsdanmark

Af Paul Mollerup
Administrerende direktør i Danske Advokater

"Den rådne banan er så at sige endnu ringere, end den var før". Sådan lyder dommen over domstolsreformen fra én af de advokater i Udkantsdanmark, som har deltaget i Danske Advokaters endnu ikke offentliggjorte Urbaniseringsanalyse. Og tallene dokumenterer en bekymrende udvikling:

Antallet af advokater i de mindre byer er faldet drastisk gennem de senere år – særligt efter domstolsreformen i 2007, hvor antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24.

Giver domstolsreform nem og lige adgang til retten?
I byer, hvor der ikke længere er en byret, er der forsvundet langt flere advokater, end i byer, som fortsat har en ret. Det kan der være flere grunde til. Eksempelvis skaber det en bekymring for, at domstolene beskikker advokaterne i retskredskommunens smørhul, mens advokaterne i yderområderne forbigåes. Samtidig skal advokater i yderområderne selv betale for deres tid og kørsel, når de skal møde i retten, selvom der måske er 80 kilometer hver vej.

Domstolsreformen har dermed været med til at slå markedsgrundlaget væk for advokatvirksomheder, der ligger i byer uden en ret. I en by som Brønderslev er antallet af advokater mere end halveret på de første fire år efter reformen. Og for nylig kunne man i dagspressen læse, at borgerne i Silkeborg fremover kun én gang om måneden kan få ordnet notarforretninger som eksempelvis testamenter ved deres bitingsted i byen – alt andet er flyttet til retten i Viborg.

Virkeligheden er, at når vi pludselig har langt færre advokatvirksomheder i de mindre byer, så forstærker det tendensen henimod, at virksomheder og arbejdspladser klumper sig sammen i de større byer, fordi der her er den nødvendige viden, som en virksomhed skal trække på for at drive virksomhed.

Paul Mollerup
Direktør for Danske Advokater

Men er det, hvad vi forstår ved nem og lige adgang til retten? Og kan man ikke med rette spørge, om man har fået skruet et system sammen, som forringer nærheden til borgerne og de facto forhindrer en geografisk udbredelse af advokatbranchen?

Det bør vække til eftertanke. Ikke mindst i regeringen, der har et erklæret politisk mål om at sikre et Danmark i balance gennem øget vækst og udvikling til hele Danmark.

Advokatfirmaer søger mod større byer
Målsætningen bakker Danske Advokater fuldt op om. Men virkeligheden er, at når vi pludselig har langt færre advokatvirksomheder i de mindre byer, så forstærker det tendensen henimod, at virksomheder og arbejdspladser klumper sig sammen i de større byer, fordi der her er den nødvendige viden, som en virksomhed skal trække på for at drive virksomhed - eksempelvis kvalificeret erhvervsrådgivning fra en advokat.

Derfor vil jeg gerne mane til eftertanke overfor overvejelser om at ændre ejerskabsreglerne i advokatbranchen, så ikke-advokater får mulighed for at købe advokatvirksomheder. Den politiske målsætning er forstået: Regeringen vil sikre stærkere konkurrence og billigere priser for dansk erhvervsliv. Men er man sikker på, at det reelt også er det, man får? Hvilken analyse dokumenterer det?

Konkurrencen i advokatbranchen er allerede hård, og branchen har de seneste 10 år set en produktivitetsvækst på 40 procent. Ved regeringen det? Og har den overvejet det scenarie, at man i stedet smadrer markedet for advokatrådgivning til mindre erhvervsdrivende og almindelige danskere i Udkantsdanmark?

Uafhængighed og garanti kan sættes over styr
Advokaters uafhængighed kan let blive udfordret. Derfor bør man eksempelvis skele til Coops indtog på advokatmarkedet i England, hvis man skal gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Her overvejede Coops ledelse at takke nej til sager for mænd anklaget for hustruvold af frygt for, at det ville skade Coops image og salgstal. Vil det samme ske i Danmark? 

Vi risikerer at sætte uafhængigheden og de retssikkerhedsmæssige garantier, som advokatbranchen er garant for, over styr. Vi risikerer også at opnå det stik modsatte af det, regeringen ønsker – nemlig vækst og udvikling til landets yderområder. Derfor bør regeringen nøje overveje, hvilke værktøjer der reelt forbedrer – og ikke forringer – vilkårene for danskerne i udkantsområderne.