DE: Sessionslogning sender millionregning til erhvervslivet

Af Janus Sandsgaard
Fagchef for it- og digitalisering, Dansk Erhverv

Justitsministeriet, fredag 29. januar 2016 kl. 10:00: Så sad vi der igen. Teleselskaber, brancheforeninger og erhvervsorganisationer indkaldt med meget kort varsel til møde om nye regler for ”sessionslogning”, altså overvågning af internettet.

Sessionslogning har været genstand for zig-zag-kurs de senere år, og en dom fra EU-Domstolen i 2014 efterlod alvorlig tvivl om det juridiske grundlag for masseovervågning. Logningens værdi for terrorbekæmpelse blev også kraftigt udfordret. Derfor blev praksis også fjernet.

Omfattende masseovervågning 
Så meget desto mere er det et bemærkelsesværdigt forslag, embedsmændene lagde på bordet: Systematisk registrering af alle borgere og virksomheders færden på nettet. Ikke stikprøver, ikke overvågning af mistænkte, men en systematisk registrering af al dansk internetaktivitet. Det er et meget vidtgående forslag, som går en del længere end den praksis, man afskaffede i 2014 efter at EU-Domstolen kendte logningsdirektivet ugyldigt.

”Sessionslogning” kan måske lyde teknisk eller ligefrem uskyldigt, men internettet er så integreret en del af vores hverdag, at det dårligt giver mening at tale om overvågning af internettet. Det handler reelt om overvågning af vores liv. For vi efterlader alle sammen digitale fodspor i vores færden på nettet – i medgang og modgang, når vi køber ind, dater, søger oplysninger om sundhed og sygdom og så videre. Alt sammen oplysninger, som man nu lægger op til at registrere systematisk. Alene bevidstheden om, at nogen kan kigge med over skulderen kan få konsekvenser for helt almindelige menneskers færden.

En forceret proces
Men det er ikke kun indholdet af forslaget, der er kontroversielt. Justitsministeriet lægger op til en stærkt forceret proces, hvor der kan fremlægges lovforslag allerede med udgangen af marts, altså om små to måneder. Inden da venter interessentinddragelse, og man skal have afdækket forslagets tekniske, økonomiske og juridiske sider. Med tanke på hvor komplicerede spørgsmål, der er tale om, efterlader det indtryk af, at man har tænkt sig at tromle et politisk indgreb igennem.

Det sidste vi har brug for er mere dansk enegang og zig-zag-kurs. Det lugter af kostbar symbolpolitik, der rammer de forkerte.

Janus Sandsgaard
Fagchef for it- og digitalisering, Dansk Erhverv

Allerede nu står det klart, at forslaget bliver dyrt. Telebranchen taler om et større trecifret millionbeløb, og teleselskaberne har kun har ét sted at sende regningen hen – nemlig til kunderne. Det ligner opvarmningen til en slags overvågningsskat fra en regering, der ellers har lovet byrdestop for erhvervelivet. Og det ligner en mavepuster til en telebranche, som leverer de digitale motorveje, erhvervslivet lever af og hepper på.

Hvad er vejen frem? Først og fremmest skal vi undgå endnu en omgang dansk enegang på området. Og så er der behov for grundig analyse og debat. Oplægget i Justitsministeriet i fredags efterlader en stribe spørgsmål – om det juridiske grundlag, den tekniske indretning og ikke mindst om den efterforskningsmæssige værdi. Især det sidste var påfaldende fraværende på mødet, navnlig fordi folk med skumle hensigter forholdsvis let vil kunne undgå registreringen. Det sidste vi har brug for, er mere dansk enegang og zig-zag-kurs. Det lugter af kostbar symbolpolitik, der rammer de forkerte.