Debat

Fra åben anstalt til ulovlig indespærring i Grønland

DEBAT: De grønlandske anstalter har udviklet sig til at minde mere om lukkede fængsler og arresthuse end om åbne fængsler, skriver Hans Jørgen Engbo, tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. I 2015 forsøgte han at vende udviklingen.

Foto: Ernst Van Norde/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Jørgen Engbo
Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland 2013-2016

Da anbringelse i anstalt i 1963 blev indført som kriminalretlig foranstaltning i Grønland, brugte man betegnelsen frihedsindskrænkning og ikke frihedsberøvelse.

Man ville ikke indføre indespærring som straf – eller foranstaltning – i det grønlandske retssystem. En anstalt skulle ifølge forarbejderne til loven ikke have karakter af lukket fængsel, men blot være et sted, hvor de domfældte kunne bo under forholdsvis frie forhold, men under en vis kontrol.

Anstalterne har derfor fra første færd været betegnet som åbne anstalter, og denne karakteristik er gennem årene blevet fastholdt, senest i Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning fra 2004 og i den opfølgende ændring af kriminalloven i 2010.

Fakta
Deltag i debatten
Send dit indlæg til [email protected]

I 1996 udgav kommissionen en rapport, udarbejdet af eskimologen Helene Brochmann, hvori anstalterne blev beskrevet således: ”Anstalterne i Grønland er åbne – og meget mere åbne end de såkaldt åbne fængsler i Danmark. Det indebærer først og fremmest, at de indsatte har mulighed for – og helst skal – passe et almindeligt arbejde eller tage uddannelse ude i byen. … Der er ingen tremmer for vinduerne eller ringmur og pigtrådshegn om anstalterne. Set udefra er der tale om nogle ganske almindelige bygninger, der kunne rumme hvad som helst.”

Tremmer og pigtråd
Da jeg i 2013 tiltrådte stillingen som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, var det derfor noget overraskende for mig at møde anstalter med vinduesarmering (tremmer eller panserglasruder), NATO-pigtråd, låste døre med mere. Jeg havde forinden gjort tjeneste i godt 40 år i både åbne og lukkede fængsler i Danmark, og de anstalter, som jeg mødte i Grønland, mindede langt mere om lukkede fængsler og arresthuse end om åbne fængsler i Danmark.

Kriminalforsorgen havde ingen anledning – og frem for alt ingen lovhjemmel – til at ændre anstalterne til lukkede, fængselsagtige institutioner.

Hans Jørgen Engbo
Tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland

Hvad i alverden var der sket i løbet af disse tyve år? Det var svært at finde et entydigt svar på dette spørgsmål. Formentlig har det spillet ind, at den overordnede styring af anstalterne i perioden fra 1979 til 2010 var vanskeliggjort af den omstændighed, at det ledelsesmæssige ansvar for anstal­terne var fordelt mellem en række forskellige myndigheder, hvilket kan have efterladt et ganske vidtgående spillerum for den enkelte anstaltsleder til at skabe et regime efter eget forgodtbefindende.

Uholdbare forklaringer
Jeg blev også mødt med den forklaring, at anstalterne i de senere år havde modtaget et stigende antal tilbageholdte (i Danmark kaldet varetægtsfængslede) og dermed havde fået en arresthusfunktion. Endvidere havde Grønlands Landsret i flere tilfælde dømt til tidsubestemt forvaring i grønlandsk anstalt (og ikke i Herstedvester Fængsel i Danmark, som det ellers havde været praksis), hvilket havde nødvendiggjort en udbygning af sikkerheden.

Disse forklaringer er selvfølgelig ikke holdbare. Tilbageholdte og forvaringsdømte blev anbragt i åbne anstalter, og Kriminalforsorgen havde ingen anledning – og frem for alt ingen lovhjemmel – til at ændre anstalterne til lukkede, fængselsagtige institutioner.

Nye standarder
For at rette op på denne lovstridige udvikling udarbej­dede vi i 2015 i Krimi­nalfor­sorgen i Grønland et nyt standardregime for åbne anstal­ter, som ligger tæt op ad regimet i danske åbne fængsler, hvis hovedkendetegn er, at der ikke er etableret fysiske værn mod undvigelse.

Det er meningen, at det nye regime i sin helhed skal være indført i alle åbne anstalter, sam­tidig med at en ny anstalt i Nuuk med et lukket afsnit forventes taget i brug i 2018. Foreløbig er al pigtråd de fleste steder fjernet fra anstalterne.

Ved mit møde i Nuuk i 2016 med Advokatrådets arbejdsgruppe var det naturligt for mig at pege på anstalternes regimeforvandling fra åbenhed til lukkethed som et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem for de domfældte, som nu anbringes under langt mere restriktive forhold end forudsat i loven. Jeg finder det tilfredsstillende, at arbejdsgruppen i sin rapport om retssikkerhed i Grønland har bakket op om planen om at genetablere et åbent regime i anstalterne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00