Debat

DKR: Unge kriminelle skal gøre skaden god igen

DEBAT: Unge kriminelle bør stilles til ansvar for deres handlinger ved at møde ofret ansigt til ansigt. Det kan måske lyde billigt sluppet, men det er det langtfra, viser erfaringer. Det skriver Henrik Dam, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Unge kriminelle kan stilles til ansvar for deres handlinger ved at møde ofret ansigt til ansigt, skriver Henrik Dam, formand for Det Kriminalpræventive Råd. 
Unge kriminelle kan stilles til ansvar for deres handlinger ved at møde ofret ansigt til ansigt, skriver Henrik Dam, formand for Det Kriminalpræventive Råd. Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Dam
Formand for Det Kriminalpræventive Råd

Jeg er enig i, at vi kan styrke indsatsen over for den lille gruppe af kriminelle unge, der begår alvorlig eller meget kriminalitet – selv om kriminaliteten generelt falder.

Det er vigtigt med en tidlig indsats over for den gruppe, og derfor skal vi bruge mulighederne i sociallovgivningen hurtigere og bedre.

Ungdomssanktion i tre faser
Også på justitsområdet kan vi tage afsæt i noget, der virker. De tværsektorielle ungesamråd er der udbredt tilfredshed med. De findes i hele landet og bør i endnu højere grad kunne tilbyde individuelt tilpassede løsninger. Det er helt afgørende, at man også forsøger at forebygge tilbagefald til kriminalitet, når unge mennesker straffes.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Ungdomssanktionen anvendes i dag på de mest alvorlige sager. Ungdomssanktionen består af tre faser:

  • Et indledende ophold på en sikret afdeling
  • Et ophold på en døgninstitution eller et egnet opholdssted
  • Ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder

Ungdomssanktionen har vist positiv effekt, men den er også meget dyr. Jeg anbefaler, at man overvejer, om ungdomssanktionen kan anvendes i sager om mindre alvorlig kriminalitet og bruges mere ensartet ved domstolene landet over. Det kræver, at man undersøger, om en udvidet brug vil kunne svare sig – altså om effekten vil være stor nok i forhold til omkostningerne.

I Det Kriminalpræventive Råd anbefaler vi, at man undersøger mulighederne for at lade et nyt system til unge kriminelle bruge elementer fra genoprettende retfærdighed.

Henrik Dam
Formand for Det Kriminalpræventive Råd

Jeg vil også anbefale, at man ser på, hvad der kan gøres for at fremme en mere kontrolleret og ensartet brug af den socialpædagogiske indsats på døgninstitutionerne.

Ansigt til ansigt med ofret
Sidst, men ikke mindst, har principperne i genoprettende retfærdighed potentiale til at forhindre, at børn og unge bliver hårdkogte kriminelle.

Jeg hørte for nylig om en 16-årig fyr, der en nat brød ind i et hus i et rigt kvarter. Han var påvirket af stoffer og alkohol og stjal en bil. Til et senere møde hørte han ofrene fortælle, hvor voldsomt forbrydelsen havde påvirket dem. Børnene var bange, og familien var nu i økonomiske vanskeligheder. Det gjorde indtryk på den 16-årige. Han ville gerne gøre skaden god igen. Eksemplet er fra Nordirland, og det kan vi lære af herhjemme.

Metoden går ud på at gøre den skade god igen, som kriminaliteten har forvoldt. Konsekvensen består i, at gerningsmanden bliver stillet til ansvar for sin handling ved at mødes med sit offer ansigt til ansigt sammen med gerningsmandens bagland. Det kan måske lyde billigt sluppet, men det er det langtfra, viser erfaringer. Det kan være en barsk oplevelse.

En undersøgelse, vi i Det Kriminalpræventive Råd har fået lavet, viser netop en række positive effekter ved brugen af genoprettende retfærdighed over for kriminalitetstruede unge. De overordnede konklusioner var, at ofrene var mere tilfredse med det end forløbet i det traditionelle retssystem, færre unge, der falder tilbage til kriminalitet, og samfundsøkonomiske besparelser.

I Det Kriminalpræventive Råd anbefaler vi derfor, at man undersøger mulighederne for at lade et nyt system til unge kriminelle bruge elementer fra genoprettende retfærdighed. Og at man grundigt overvejer, om man kan implementere det i kommunalt regi. Metoden kan i praksis udgøre en straf, et supplement til straf eller et alternativ til en retslig proces.

Det er en metode, der potentielt også kan bruges til børn og unge under den kriminelle lavalder – og kunne være fundament for et helt nyt system i grænselandet mellem retssystemet og det sociale system.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Øregaard Dam

direktør, PLO bestyrelsesformand, Odense Bys Museer, fhv. formand, Det Kriminalpræventive Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1991), Ph.d. (Københavns Uni. 1996), dr.jur. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00