Dommer: Respekten for autoriteter er forsvundet

DEBAT: Der er sket en forråelse i kriminelle grupperinger, mens respekten for både autoriteter og civilbefolkningen har lidt et skred. Derfor er indførelsen af sikkerhedskontrol i byretterne en god idé, skriver Jens Bech Stausbøll.

Af Jens Bech Stausbøll
Dommer, Københavns Byret

Som dommer i Københavns Byret siden 1995 har jeg fra min plads bag dommerskranken i Domhuset på Nytorv og fra Dommervagten på Politigården haft ret god udsigt til kriminalitetsudviklingen i København.

Jeg har blandt andet set, at der navnlig i de senere år er sket den kedelige udvikling, at man i visse kredse er blevet lidt mere ligeglade med, hvis den voldelige adfærd, der rettes mod andre kriminelle grupperinger, kommer til at ramme helt uskyldige.

Mindre respekt for autoriteter
Jeg synes også, man kan iagttage, at der er sket et skred i forhold til respekten for autoriteter. Mens det tidligere hørte til sjældenhederne, at for eksempel politibetjente og fængselsbetjente blev udsat for fysisk vold, ser vi det nu oftere.

Et sted som Københavns Byret er et af de steder i landet, hvor man kan møde de mest skruppelløse, og det var derfor ikke et sekund for tidligt, at den permanente sikkerhedskontrol blev indført ved alle byrettens indgangsdøre den 1. juni 2015.

Der har naturligvis altid været fokus på sikkerheden i byretten, men indtil for få år siden har vi klaret os ved hjælp fra politiet, der jo hele tiden vurderer den konkrete risiko ved de enkelte sager.

Rockerkrigen 1996
Jeg husker tydeligt en situation i min retssal i forbindelse med den Store Nordiske Rockerkrig og efter angrebet med panserværnsraketten i Hells Angels´ klubhus i Titangade i 1996.

Inden retsmødet i en rockersag spurgte politiets indsatsleder, om jeg ville have betjente med maskinpistoler inde i retslokalet, eller om det var nok, at de stod ude på gangen. Samtidig bad forsvareren Thorkild Højer om at få gardinet bag ham trukket for, så man ikke ude fra gaden kunne se hans klient og sende en panserværnsraket ind i retten.

Da rockerkrigen var slut, vendte roen tilbage også til byretten, og vi så ikke betjente, hver gang der var en rockersag. Alle gik herefter atter helt uantastet ind i vores retsbygninger og ind i retssalene uden nogen form for kontrol.

Problemfri sikkerhedskontrol
Hvordan har det så været at arbejde i byretten efter indførelsen af den permanente sikkerhedskontrol ved alle indgange? Det korte svar er, at det har været rigtigt godt og problemfrit, og jeg har ikke hørt nogen generel kritik.

I lyset af forråelsen følte vi os inden 1. juni 2015 mere og mere utrygge, når vi var i retssalen, og i visse sager sørgede jeg altid for at have døren bag mig til voteringslokalet åben og instruerede domsmændene og nævningerne om, at hvis der opstod uro i retssalen, skulle de straks forlade lokalet gennem den åbne dør, som i øvrigt blev forsynet med lås.

Sådan er det naturligvis stadig i visse sager, men det er afgørende, at jeg nu ved, at alle i retssalen, der ikke har deres faste gang i byretten, herunder anklagere og advokater, har været gennem scannerne ved indgangen bemandet af byrettens service- og sikkerhedsmedarbejdere. Det er betryggende at vide, at alle der kommer ind har været i kontakt med en medarbejder, og at der ikke er for eksempel geværer, pistoler, økser og knive eller andre våben i retssalen og på gangene.

Mere end sikkerhed
Det er positivt, at der er andre, der har lagt mærke til fordelene ved den permanente sikkerhedskontrol, der rækker ud over det rent sikkerhedsmæssige.

Administrerende direktør i Danske Advokater Paul Mollerup rammer helt plet, når han den 15. september 2016 i sit indlæg på Altinget.dk påpeger princippet om offentlighed i retsplejen og fremhæver, at den permanente adgangskontrol skal være kløgtig.

Alle skal have adgang til at overvære hovedforhandlingen også i de grovere sager, og jeg finder, at det er helt afgørende, at der er sikkerhed for, at der ikke ved siden af en skoleklasse på tilhørerpladserne for eksempel sidder et svært bevæbnet bandemedlem, der er mødt op i retten for at skade en rival fra en anden bandegruppering.

Byrettens ansigt udadtil
Den kløgtige adgangskontrol synes jeg, at vi i Københavns Byret har taget højde for, ved at man ved rekrutteringen af service- og sikkerhedsmedarbejdere har haft fokus på deres sociale kompetencer og færdigheder.

Disse medarbejdere er nu byrettens ansigt udadtil og de første som borgerne stifter bekendtskab med, når de træder ind i byretten. På den måde giver de byretten et menneskeligt ansigt, som borgerne ellers tidligere først mødte, når de kom ind i selve retslokalerne og mødte dommeren.

Forrige artikel Dommerfuldmægtige: Adgangskontrol er vigtigt for vores tillid til systemet Dommerfuldmægtige: Adgangskontrol er vigtigt for vores tillid til systemet Næste artikel Venstre: Fri hash på prøve? Nej tak! Venstre: Fri hash på prøve? Nej tak!
  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    Mmm. jahh

    Det kan være svært, at forholde sig til de ting andre borgere i samfundet må leve med, når man selv i mange år har opholdt sig under glasklokkens beskyttende skal mod virkeligheden.