Dommere: Vi dømmer ikke folk på deres udseende

REPLIK: Professor Jesper Ryberg skyder over målet, når han hævder, at ubevidste biases påvirker domsafsigelser ved de danske domstole, skriver Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen.

Af Mikael Sjöberg
Landsdommer og formand for Den Danske Dommerforening

Professor Jesper Ryberg har helt ret i, at det er særdeles uheldigt, hvis de afgørelser, der træffes ved domstolene, er påvirket af ubevidste forhold. Det ”rokker (det) ved grundlaget for retssystemets virke”, som han skriver i sit indlæg her på Altinget.

Ingen er fejlfri. Ej heller danske dommere, men vi gør, hvad vi kan for at undgå fejl, så ingen dømmes med urette. Jeg mener faktisk heller ikke, at vore afgørelser – vore domme og kendelser – er påvirket af bias.

Jesper Ryberg kommer ikke med eksempler i sin klumme, men hævder, at der er god grund til at være opmærksom på den internationale forskning, der på det seneste har beskæftiget sig med, hvordan retslige afgørelser kan være under indflydelser af utallige former for ubevidste forhold. Angiveligt skulle f.eks. personers udseende have betydning for skyldsspørgmålet og straffen. Et andet sted har jeg set Ryberg hævde, at der tilsyneladende dømmes mildere om eftermiddagen end om morgenen!

Jeg er ikke videnskabsmand og skal vare mig for at tage Ryberg i skole. Men umiddelbart er der da et par ting, jeg kan se, han ikke har taget højde for.

Det danske retssystem er anderledes 
Stort set alle Rybergs eksempler stammer fra udenlandske undersøgelser. Det danske retssystem er væsentlig forskelligt fra for eksempel det anglo-amerikanske, hvorfra flertallet af undersøgelserne stammer. Her gør man udtalt brug af lægdommere i både straffe- og civile sager, og dommerindflydelsen er langt mindre end i Danmark.

Et andet eksempel er bevisførelsen, som er fri i dansk ret, men meget bundet i England og USA. Det er absolut ikke uden betydning, hvorledes beviser tilvejebringes og lægges frem i retten, herunder om de overhovedet kan lægges frem. Jeg mener med andre ord ikke, at man uden væsentlige forbehold kan drage konklusioner fra det ene system til det andet.

Dømmes grimme mennesker hårdere?
Jeg ved vitterlig ikke, om grimme og tykke mennesker dømmes hårdere end smukke og slanke. Hvordan konstaterer man i øvrigt det?

Det må forudsætte – igen er jeg ikke videnskabsmand – at man sammenligner nøjagtig ens sager, og hvor den eneste forskel er, at gerningsmanden i den ene sag er grim og tyk, men pæn og smuk i den anden. Hvis – og jeg understreger, hvis der er noget i påstanden, kunne det måske være, at de grimme og tykke livet igennem er blevet holdt uden for på grund af udseendet og derfor begår alvorligere kriminalitet, eller at opdagelsesrisikoen bare er større, fordi man noterer sig deres udsende?

Dømmes der mildere straffe om eftermiddagen end om formiddagen? Jeg ved det ikke. Men for at kunne slutte sig til bias, forudsætter det vel, at sagerne formiddag og eftermiddag er de samme eller direkte sammenlignelige, og at de samme personlige forhold gør sig gældende hos gerningsmændene. Hvis påstanden holder, kan det måske skyldes, at man sætter de svære/alvorlige sager på om formiddagen.

Mekanismer forhindrer bias 
Retssystemet indeholder en række mekanismer, hvor de forskellige aktører med de roller, de indtager, vel i nogen grad kan forhindre bias. I straffesagerne, som interesserer Ryberg, medvirker der altid professionelle aktører – en anklager, en forsvarer og en dommer  – alle tre har forskellige opgaver, og man kan vel sige, at de på en måde ”vogter” over hinanden.

Beskrevet kort og uden plads til nuancer fremlægger anklageren sine beviser og fører sine vidner, forsvareren bistår sin klient med bl.a. at så tvivl om anklagerens påstande og beviser, og dommeren vogter over hele processen. Anklager og forsvarer procederer skylds- og strafspørgsmålet, og dommeren eller retten – for oftest medvirker der jo domsmænd eller nævninger – kan kun dømme, hvis der er ført et tilstrækkeligt bevis for skyld.

Ryberg skyder over målet
Domsmændenes eller nævningernes fordomme eller bias vil komme for en dag i det omfang, de indgår i skylds- eller strafvurderingen. I al væsentlighed, vil jeg hævde. Retten består af mennesker, og fejl kan ikke undgås, uanset hvor megen umage vi gør os. Men at hævde, at der er tale om et stort problem, tror jeg er at skyde over målet.

Dette understreges vel også af, at Danmark i undersøgelser gang på gang ligger helt i top blandt de lande, hvor befolkningen har størst tillid til retssystemet. Senest er Danmark for syvende gang blevet det land i Europa, hvor befolkningen nærer størst tillid til retsvæsenet, jf. data fra undersøgelsen ”European Social Survey”.

Jesper Ryberg opfordrer til, at vi dommere åbner sindet og indgår i et nært samarbejde med forskere, så man i fællesskab kan udvikle procedurer, der kan afbøde mulige effekter af ubevidste påvirkninger.

Jeg tager på dommernes vegne gerne udfordringen op, men som jeg har forsøgt at påpege ovenfor, så skal en sådan undersøgelse baseres på danske forhold, og grundlaget for undersøgelserne skal være i orden.

Forrige artikel Eva Smith: Tiltalte med kriminel baggrund er ofre for bias Eva Smith: Tiltalte med kriminel baggrund er ofre for bias Næste artikel Advokat: Hårdt-mod-hårdt-logik afføder vold i fængslerne Advokat: Hårdt-mod-hårdt-logik afføder vold i fængslerne